Annonce
Udland

Titusindvis demonstrerer i Østrigs gader mod vaccinekrav

Politiet var mødt talstærkt op, da der i sidste weekend var store demonstrationer mod coronarestriktioner i den østrigske hovedstad, Wien. Foto: Leonhard Foeger/Reuters

30.000 mennesker marcherede lørdag gennem byen Graz i protest mod nedlukningen af det østrigske samfund.

Næsten 40.000 mennesker var lørdag på gaderne i Østrig for at demonstrere mod de seneste coronarestriktioner i landet og planer om at gøre vaccination mod covid-19 obligatorisk.

Den største af demonstrationerne fandt sted i byen Graz, der er den andenstørste by i Østrig. Her var op mod 30.000 mennesker ifølge politiet samlet.

Under sloganet "Fred, frihed, intet diktatur" marcherede de mange mennesker igennem byen i protest mod den østrigske nedlukning, der trådte i kraft i mandags.

Der var ligeledes demonstrationer i byerne Sankt Pölten, Klagenfurt og Innsbruck.

Demonstrationerne forløb overvejende fredeligt, omend mange demonstranter ikke bar mundbind, oplyser myndighederne.

Den østrigske regering ønsker at indføre et vaccinekrav i landet til februar. Et lovforslag herom bliver således fremlagt i anden uge af december.

En national nedlukning har været gældende i hele landet siden mandag.

Udsigten til nedlukningen førte i sidste weekend til massedemonstrationer i hovedstaden Wien.

Nedlukningen af samfundet følger i kølvandet på meget høje smittetal i en længere periode og varer foreløbigt i ti dage. Det forventes dog, at den vil vare 20 dage frem til den 13. december.

Nedlukningen gælder for både vaccinerede og ikkevaccinerede.

Omkring to tredjedele af Østrigs befolkning er færdigvaccineret. Det er en af de laveste vaccinationsrater i Europa.

Men fra 1. februar næste år vil Østrig som det første land i EU gøre vaccination mod coronavirus obligatorisk.

Ifølge flere østrigske medier betyder vaccinekravet, at østrigere, som ikke er vaccineret, risikerer en bøde eller fængselsstraf efter den 1. februar.

Lørdag blev der registreret 1030 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere i Østrig, hvor der bor knap ni millioner mennesker.

Annonce
Annonce
Maribo

FOR OLE VAR PARKINSONS EN SMUK GAVE I EN GRIM INDPAKNING

Annonce
Lolland

KRITISERER REGLER, NOTA ER BUNDET AF

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

FILMEN HOLY SPIDER ER INDSTILLET SOM DANSK OSCARKANDIDAT

Lolland

- VI VED, AT DET GØR EN STOR FORSKEL I FAMILIERNES LIV

Navne

FORFATTEREN KNUD SØRENSEN ER DØD

Turisme

MINISTER POSITIV OVERFOR IDE OM FERIERESORTER

Corona-virus

NY VARIANTVACCINE SKAL ERSTATTE NUVÆRENDE TILBUD I OKTOBER

Ungdomsliv

UDFORDRINGEN ER AT FÅ DE UNGE TIL AT DUKKE OP

Guldborgsund

SAKSKØBINGS HALDRØMME LEVER FORTSAT

Guldborgsund

TIDLIGT UDE FOR AT FINDE DEN RETTE EFTERSKOLE

Energikrise

- MAN SKAL OGSÅ LEVE

Indland

MYNDIGHEDER SÆTTER SIG SAMMEN FOR AT HÅNDTERE GASLÆK

Guldborgsund

SPEJDER ER NOGET, MAN ER

Guldborgsund

GRATIS ADGANG TIL ARRANGEMENTER RESTEN AF ÅRET

Guldborgsund

ÅBNER NY RESTAURANT MIDT I EN KRISETID

Annonce
Energikrise

- VI ER RET OPTIMISTISKE PÅ LOLLAND-FALSTERS VEGNE

Fodbold

NFC-FORMAND: - STADIG FULD TILLID TIL CLAUS JENSEN

Guldborgsund

FOND MANGLER AFTAGERE TIL MILLION

Indland

BEREDSKABSNIVEAU HÆVET TIL NÆSTHØJESTE NIVEAU EFTER GASLÆK

Lolland

LETTET CAFÉEJER: NU KAN KUNDERNE BETALE MED KORT

112

KVINDE FASTKLEMT I SENGEHEST

Guldborgsund

MÅSKE HURTIGERE SAGSBEHANDLING I BYGGESAGER

Energikrise

- ALT BLIVER SLUKKET UNDTAGEN KØLESKABET

Annonce
Annonce