Annonce
Udland

To turister på Mallorca styrter i døden fra balkon og klippe

Især unge turister på spanske ferieøer synes, at det er sjovt i fuldskab at springe i poolen fra balkoner eller klatre fra balkon til balkon. Mange kommer til skade, nogle mister livet. Torsdag styrtede en britisk mand i døden fra en hotelbalkon på Mallorca. (Arkivfoto). Foto: Jaime Reina/Ritzau Scanpix

To mænd i 30'erne er omkommet på Mallorca. Turismen er vendt tilbage med alle dens udskejelser, skriver avis.

To turister er med få timers mellemrum omkommet på den spanske ferieø Mallorca i separate hændelser, som ifølge det lokale dagblad Diario de Mallorca skyldtes "grov uagtsomhed".

Begge ulykker blev filmet af øjenvidner, og optagelserne er blevet delt i stort omfang på sociale medier.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Annonce

Den første dødsulykke skete torsdag morgen i byen Magaluf.

Her faldt en 34-årig britisk mand ned fra en hotelbalkon, som han klatrede på ydersiden af i syv etagers højde.

Politiet mener, at manden var under påvirkning af alkohol eller narko. To kvinder, der befandt sig i hans hotelværelse, har fortalt politiet, at han opførte sig underligt, inden han styrtede i døden.

Få timer senere indtraf den næste hændelse med dødelig udgang.

Link til artikel fra Diario de Mallorca

En 31-årig turist fra Holland omkom, da han sprang ud fra en 25 meter høj klippe på øen Malgrats ud byen Santa Ponça og ramte en stor sten.

Hans lig blev senere fundet af dykkere. Ifølge politiet blev manden sandsynligvis slået bevidstløs, da han ramte klippestykket, og druknede.

Mallorca har oplevet et stigende antal dødsulykker, som involverer turister, de seneste år.

Især mænd er døde efter at have deltaget i risikable aktiviteter. Blandt andet det, som er blevet kendt som "balconing", hvor turister fra en balkon springer ned i en pool eller falder, når de klatrer fra en balkon til en anden.

I en kommentar til fænomenet skriver Diario de Mallorca, at "turismen er vendt tilbage til Mallorca og med alle dens udskejelser".

Avisen forklarer også, hvorfor det at klatre rundt eller springe ud fra en balkon, har fået en engelsk betegnelse.

- Balconing har efterladt ni døde på øen på tre år, skriver avisen og tilføjer, at hovedparten af dødsfaldene har ramt briter med en gennemsnitsalder på 24 år.

Kommentar i Diario de Mallorca om balconing

- Hverken forebyggende kampagner eller konkrete politiske tiltag formår at udrydde en dødelig praksis forbundet med indtag af alkohol og stoffer

/ritzau/

Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce