Annonce
Lolland

TORNEROSESLOTTET VÅGNER SNART FRA SØVNEN

Andreas Just Karberg har specialiseret sig i opkøb af gamle, historiske ejendomme, som han istandsætter og gør rentable. Nu er hans kærlighed faldet på Christianssæde Slot, som han er i fuld gang med at renovere og bringe tilbage til fordoms storhedstid. Foto: Jan Knudsen
Christianssæde Slot har stået som en rød murstensskal i over 40 år. Nu renoveres det efter alle kunstens regler, så det bliver et moderne slotshotel med respekt for fortiden.

CHRISTIANSSÆDE: I 1979 hærgede en storbrand Christianssæde Slot, der på det tidspunkt fungerede som børnehjem.

Siden har slottet stået tomt. Som en rød murstensskal i en vilter slotshave har det været svært at forestille sig de kongelige besøg, festivitas, liv og lebend, der var på slottet i 1700- og 1800-tallet.

Men i 2019 overtog Andreas Just Karberg slottet, og nu er han ved at vække det fra tornerosesøvnen.

Annonce

En større renovering er i gang, og når Christianssæde Slot genåbner som slotshotel i 2024, bliver det med 22 sovepladser fordelt på 10 værelser, festsal, folkestue, fangehul, middelalderbrønd og sauna.

Det fortæller indehaver Andreas Just Karberg, der i mange år har specialiseret sig i at købe gamle huse og sætte dem i stand efter alle kunstens regler - med stor respekt for husenes historie.

Et hotel i hierarki

Renoveringen skrider planmæssigt fremad, melder hovedentreprenøren Troels Jørgensen A/S. Og nu begynder omridset af slotshotellet at tegne sig.

Derfor har Andreas Just Karberg inviteret Folketidende med en tur indenfor slottets mure for at se, hvor langt de er kommet.

Christianssæde Slot - bygget af kosmopolitter

  • - Christianssæde Slot hed i begyndelsen Taastrup. Herregården Taastrup blev overtaget af den unge enke og forretningskvinde Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone født Vind i 1686. 
  • - Den unge enke blev gift med statsmanden og diplomaten Jens baron Juel - i medgift fik han herregården og de fede lollandske jorder, der hørte til. Sammen byggede parret et nyt slot på stedet. 
  • - Jens baron Juel var meget berejst, og udenlandske impulser præger derfor Christianssæde Slot, som er opført i 1690 i nederlandsk barok-stil med italienske elementer. 
  • - Slottet hed Taastrup frem til 1728, hvor Christian Ditlev Reventlow købte en række lollandske godser. Han lavede grevskabet Christiansborg, som Taastrup omdøbtes til. Slottet var altså Danmarks første Christiansborg.
  • - I 1741 blev Christiansborg bygget på Slotsholmen i København, og det lollandske slot ændrede navn til Christianssæde efter kongens ønske. 
  • - Slottet var i Reventlow-familiens eje i 200 år. Den mest kendte ejer var Christian Ditlev Frederik Reventlow (C.D.F), som var Rigets statsminister i 1797. Han havde en finger med i spillet i mange af de reformer, som har grundlagt det moderne, danske samfund. Blandt andet reformationen af skolevæsen og landbrug, bondens frigørelse og ophævelsen af stavnsbåndet. 
  • - I 1952 slog slottet dørene op som børnehjem. Børnehjemmet var dog plaget af skandaler, og det hele endte med en storbrand, som hærgede slottet i 1979. 
  • - Slottet blev overtaget i 1983 af Statens Bygningsfedningsfond, og en totalrenovering blev påbegyndt. Den gik dog i stå, og siden har slottet stået som en rød murstensskal... til nu. 
  • - Andreas Just Karberg købte Christianssæde slot og den tilhørende skov i 2019. 
Bogen "Bevar værdierne - om Christianssæde"

Slottet bliver nu igen delt op i hierarkier, som det var i Reventlow-familiens tid. Det bliver mere og mere fornemt, jo højere man kommer op.

Indehaver Andreas Just Karberg og hans hustru Andrea Rygg Karberg, der er kunsthistoriker, er allerede begyndt at finde fine fund på auktioner og antikvitetssalg, som kan dateres til slottets storhedstid i 1700- og 1800-tallet. Slotshotellet skal indrettes så tæt på det historisk korrekte som muligt.

I soveværelserne indrettes der med klassiske, autentiske møbler - blandt andet en vestindisk himmelseng, der knytter sig til et mere mørkt kapitel i Reventlow-familiens historie. Foto: Jan Knudsen

- Vi har også indkøbt noget gammelt hollandsk barok-kunst, som skal hænge på væggene. Og så går vi efter, at møbleringen helst må være lidt, men godt og historisk korrekt, siger Andreas Just Karberg.

Annonce

Lang tørretid

I underetagen findes folkestuen, som bliver indrettet i mere jordnær stil end den fornemme Reventlowsal på førstesalen.

- Her kommer der en gammel, original brændeovn fra 1700-tallet, som jeg har købt af Carl ude hos Den Fuldkomne Fisker. Den kan man godt få godkendt til et gammelt hus som dette, siger Andreas Just Karberg.

De store bjælker skulle være lavet i egetræ fra Christianssæde. Men det tager alt for mange år at tørre, så nu er de lavet af fyrretræ. Foto: Jan Knudsen

Oven over hovederne på Andreas Just Karberg og Henrik Fabricius er de store, massive bjælker i pommersk fyr ved at være lagt på plads.

Planen var egentlig, at bjælkerne skulle laves af egetræ fra Kristianssædeskoven. Men det viste sig ikke at være en god ide, da egetræet er meget lang tid om at tørre.

I underetagen er der også niveaufri adgang handicaptoilet og en elevator, så også kørestols- og rollatorbrugere samt dårligt gående kan komme på slotsophold.

Annonce

Middelalderbrønd i saunaen

Inde bagerst i underetagen, i det gamle vaskerum, har renoveringen blotlagt en gammel middelalderbrønd, som var blevet fyldt med sand.

- Vi ved, den kan dateres tilbage til 1300-tallet i hvert fald. Det er der, man har de første optegnelser. Man havde vand i den, da der var vaskerum. Men siden er den blevet sløjfet. Nu har vi renoveret den, så lægger vi en plade over, så man ikke falder ned i den. Og så kan man sidde i saunaen og kigge ned på vandet i brønden og gøre sig sine tanker, siger Andreas Just Karberg, der selv er stor sauna-entusiast.

I stueetagen kommer der saunarum i det gamle vaskerum. Her er en gammel middelalderbrønd blevet blotlagt. Den skal nu give saunaen lidt historie. Foto: Jan Knudsen. 
Annonce

Vin i fangehullet

Ved indgangen er der et noget mindre behageligt levn fra fortiden. Christianssæde var i sin tid udstyret med to fangehuller beliggende under den imponerende indgangstrappe.

Her, i de små mørke og kolde huller, kunne bønder, der havde forbrudt sig mod greven, "tænke lidt over, hvad de havde gjort" bag gitter, lås og slå.

Fangehullerne vil dog få en ny og langt mere behagelig funktion på det nye Christianssæde, hvor menuen kommer til at stå på alt andet end vand og brød.

- Her skal vi have vores vinkælder. Temperaturen er perfekt til det, forklarer hotel- og konferencemanager Henrik Fabricius.

På førstesalen var der blandt andet bygget to "hemmeligheder" - to tårne, der fungerede som toiletfaldstammer, så herskabet kunne sætte sig på "potten" oppe i soveværelserne, hvorefter det unævnelige dumpede ned gennem tårnet til en opsamling nede hos tyendet. "Hemmelighederne" er for længst væk, men det kan ses på murværket, at der har været en tilbygning. Foto: Jan Knudsen
Annonce

Fandt pejs under thuja

På førstesalen er den store Reventlowsal ved at tage form. Den skal i fremtiden danne rammer om bryllupper, fødselsdagsfester, firmafester og anden festivitas.

Alle ydervægge beklædes indvendigt med træpaneler fra gulv til loft og males i grønlige farver, så der kommer jagt og skovstemning. På førstesalen bliver der pyntet med guld og ekstra udsmykning. Sådan var slottet indrettet førhen, så hierarkiet var afspejlet i udsmykningen, fortæller Andreas Just Karberg. Foto: Jan Knudsen

- Her kommer der en stor pejs, vi fandt liggende ude i haven. Den var taget ud efter branden for 40 år siden, og så havde man lagt stenene ude under den store thuja ude ved voldgraven. Den bygger vi op igen og får istandsat den, fortæller Andreas.

I festsalen Reventlowsalen bliver der lagt egetræsgulv. Det må man ellers ikke, men Christianssæde har fået lov, da Reventlow plantede en stor del af de egetræer, som Danmarks flåde blev lavet af. Foto: Jan Knudsen

På førstesalen kommer også soveværelser og jagtstuen, hvor man kan sidde i bløde stole og hygge ved endnu en pejs med sit glas cognac.

Slottet er på ingen måde isoleret og skal varmes op med jordvarme, når det står færdigt som hotel.

Selv i teknikrummet er der gået op i detaljerne. Her ved vinduerne kan man se stenene stikke ud fra de rå mure, som er blevet nykalket. Foto: Jan Knudsen

Der er installeret ventilationssystem med køleanlæg i hele huset, og lige på ét punkt kommer historien ikke til at gentage sig på det nye Christianssæde Slot.

- Der installeres også brand- og sprinkleranlæg overalt, smiler Andreas Just Karberg.

Annonce

Farve på elefanten

Slottets ydre er ved at være færdigt. Der er kommet kobbertagrender på, vinduerne er malet i en grå nuance, og nu lægges tagstenene på. Så snart vil stilladset kunne fjernes.

Også inskriptionen under våbenskjoldet er blevet renoveret af et hold konservatorer, der har siddet og arbejdet på stilladset i godt og vel en måned. Bogstaverne er malet op, så man kan se, hvad der står. Og på våbenskjoldet er elefantordenen blevet malet sirligt op.

Oppe på facaden kan den observante iagttager fremover kunne se et lille stykke kunst. Elefantordenen på våbenskjoldet er blevet farvelagt af konservatorerne. Foto: Jan Knudsen

- Jeg er inspireret af Amalienborg, hvor de også har farvelagt elefanten. Der gik en konservator rundt hernede, og hun kunne se, at båndene rundt om også havde været farvelagt. Men vi holder os til kun at farvelægge ordenen, siger Karberg om elefantordenen, der blev tildelt Jens baron Juel i 1679.

Jeg er inspireret af Amalienborg, hvor de også har farvelagt elefanten.

Andreas Just Karberg, indehaver af Christianssæde Slot

Båndet, der pryder hele facaden, er måske ikke farvelagt, men renoveret er det blevet.

- Jeg har den restaureringsholdning, at man kan lave nyt, eller man kan reparere. Og jeg elsker at gå i Rom, og så er der en statue, som mangler en arm, og en mangler en næse. Så kan man sige: "Det er da gammelt. Ja, gu' er det gammelt, og det må man gerne kunne se". Så vi har blot repareret på båndene, siger Andreas Just Karberg, der håber, at mange vil glædes over, hvor meget der er kælet for detaljerne, når slottet åbner dørene i 2024.

De fine bånd er også blevet restaureret. Men ved genskabning af de afslag, figurerne har fået gennem tiden, ikke ved en erstatning af hele båndet. Foto: Jan Knudsen


Annonce
Erhverv

SKOLE RAMT AF MILLION-UNDERSKUD: FARVEL TIL 14 MEDARBEJDERE

Annonce
Annonce
112

KNALLERTKØRER FORSVANDT EFTER SAMMENSTØD

Lolland

STARTER VINDMØLLESAG OM IGEN

Indland

MIUSIKEREN HUGO HELMIG ER DØD, 24 ÅR

Lolland

LOKAL REVY HENTER BADEHOTELLET-SKUESPILLER

112

TO MÆND SIGTET FOR SERIE AF BUTIKSTYVERIER

Lolland

SPAREDE ALT FOR MANGE PENGE

Lolland

HOLGER SCHOUS KRAV FÅR OPBAKNING FRA FREDERIKSBERG

Vejr

DMI VARSLER KEDELIG WEEKEND MED SKYDÆKKE OG GLATTE VEJE

Varmestrid

FRIFINDELSE AF MARIBO VARMEVÆRK ANKET

Lokal nyt

STADIG ET UDSAT BOLIGOMRÅDE

Lokal nyt

NYE PENSIONSREGLER FRA NÆSTE ÅR: DET BETYDER DET FOR DIG

Lokal nyt

SKADEDYR LUKKER BUTIK PÅ STOR TANKSTATION

Lokal nyt

SÅDAN TØRRER DU TØJ TIL VINTER

Guldborgsund

MALERI PÅ VEJ UD AF LANDET - NU VIL FUGLSANG HAVE PUBLIKUMS HJÆLP TIL AT KØBE DET

Guldborgsund

VÆR PÅ VAGT: SPILMISBRUG KAN STARTE TIDLIGT

Lolland

MØD MANDEN DER SKABTE EN HELT NY VALUTA

Annonce
112

SIGTET FOR FIELD'S-SKYDERI BLIVER FRIVILLIGT BAG TREMMER

112

RØG FRA PILLEFYR SATTE BRANDFOLK I ARBEJDE

Indland

CORONA HAR FÅET FLERE AF SAMFUNDETS SVAGESTE TIL AT MISTRIVES

Lokal nyt

SKIFTER DE ANDEBY UD MED LOLLAND-FALSTER?

Musik

Julekoncert på Fuglsang

Guldborgsund

VELUX FONDEN MED STOR STØTTE TIL LOKAL MUSLINGE-DYRKNING

Lokal nyt

HØJESTERET: EKSBANKDIREKTØR SKAL BETALE 231 MILLIONER

Annonce
Annonce