Annonce
Erhverv

Trods chipmangel: Apple sætter rekord med milliardsalg

Techgiganten Apple har haft gang i salget og satte i det seneste kvartal i regnskabsåret, der løb til 25. december 2021, ny omsætningsrekord. (Arkivfoto) Foto: Joshua Roberts/Reuters

123,9 milliarder dollar - 826,3 milliarder kroner - solgte Apple for i første kvartal af nyt regnskabsår.

Der er mildest talt særdeles godt gang i forretningen hos techgiganten Apple.

I tidligere kvartaler har manglen på mikrochips udfordret salget, men trods manglen har salget klaret sig historisk godt det seneste kvartal.

I kvartalet, der sluttede 25. december 2021, løb salget op i 123,9 milliarder dollar - eller 826,3 milliarder kroner.

Det er 11 procent mere end samme periode året før og rekordhøjt, oplyser Apple i en pressemeddelelse sent torsdag aften dansk tid.

- Kvartalets rekordresultater var mulige på grund af vores mest innovative udvalg af produkter og tjenester nogensinde, siger topchef Tim Cook i meddelelsen.

Den største sællert for techgiganten er iPhones, som stod for over halvdelen af Apples omsætning i kvartalet.

Salget løb op i 71,6 milliarder dollar. Nummer to på listen var Apples services, hvorfra omsætningen var 19,5 milliarder dollar.

Ifølge finansdirektør Luca Maestri var det en stærk respons fra kunderne på nye produkter, som gav stigningen i salget og indtjeningen.

Facit for kvartalet blev et overskud på 34,6 milliarder dollar - svarende til 230,8 milliarder kroner.

En del af dem sendes retur til aktionærerne. Der udbetales 0,22 dollar - 1,5 krone - i udbytte per ejet ordinær aktie 10. februar.

- De rekordhøje driftsresultater gjorde det muligt for os at returnere næsten 27 milliarder dollar (180,1 milliarder kroner, red.) til vores aktionærer i løbet af kvartalet, siger Luca Maestri i meddelelsen.

Apple er det mest værdifulde børsnoterede selskab i verden, og 2022 blev indledt med en historisk milepæl.

Techgiganten blev det første til at nå en markedsværdi på over 3000 milliarder dollar - 19.650 milliarder kroner.

Det er mere end otte gange det danske bruttonationalprodukt (bnp), som er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi.

Siden har der dog været modvind på de finansielle markeder, og værdien er faldet. Den er dog stadig på over 2700 milliarder dollar.

Link til selskabsmeddelelse fra Apple
Annonce
Annonce
Lolland

Rumænske Eduard elsker at spille fodbold i Maribo

Annonce
Lokal nyt

Indret haven til leg og øg biodiversiteten

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Sandby Kirke får foræret en skov

Guldborgsund

De arbejder tæt sammen om patienterne: Nu skal samarbejdet også ind i studierne

Lolland

Udvalg vil have mere ud af støtten til store events

Lokal nyt

Jobpatruljen søger frivillige

Guldborgsund

Danmarks ældste cykelløb trak stadig mange deltagere

Guldborgsund

Plan om lejligheder i Midtpunktet på vej ud

Maribo

Sælger ud af lokalhistorien

Lolland

Den sidste trosse er smidt i land. EU's fiskekvoter har umuliggjort deres erhverv

Guldborgsund

Flemming Krøll forlader revyskole

112

Stjal jordstampere fra biler

Lolland

Hårde ord i lang debat om specialskoler

Lolland

S-politiker er ikke inhabil - foreløbig

Lolland

Dansk militært mesterskab i frit fald holdes lokalt

Annonce
Lolland

Debatterede forsvarsforbehold til kommende folkeafstemning

Guldborgsund

Et hårdt comeback efter corona

112

Lastbil tabte kul over længere strækning

Erhverv

Frimann Biler overtager forhandling af to bilmærker

Lolland

Turistkreds vil hædre to kvinder - lynhurtigt fundet via radio

Lokal nyt

Forventer øget smitte med corona senere på året

112

Spottede mand med gevær på banegård

Lokal nyt

Politikere vil have undersøgt mystisk dødsfald hos havørn til bunds

Annonce
Annonce