Annonce
Erhverv

Trods corona fortsætter Coloplast med at vokse

Medicoselskabet Coloplast er en stor virksomhed, som er en del af det ledende danske aktieindeks, C25. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

I første kvartal af sit regnskabsår har danske Coloplast løftet omsætningen med ni procent til 5,2 milliarder.

Danske Coloplast, der fremstiller og sælger produkter inden for sundhedspleje, fortsatte væksten i de sidste tre måneder af 2021.

I kvartalet, der udgør første kvartal i selskabets skæve regnskabsår, havde det danske selskab en omsætning på 5,2 milliarder kroner.

Det viser selskabets regnskab, der er offentliggjort tirsdag.

Det er cirka 400 millioner kroner - eller ni procent - mere end i samme periode af det foregående regnskabsår.

- På trods af de udfordringer, som pandemien har medført, fortsætter vi med at vokse på tværs af alle vores forretningsområder og regioner, siger topchef Kristian Villumsen i en kommentar.

I regnskabet opdaterer selskabet sine forventninger til regnskabsåret. Blandt andet på grund af givtige udsving i valutakurserne.

Derfor ventes salget nu at vokse med ni procent i regnskabsåret. Tidligere var forventningen en vækst på omkring otte procent.

Lægges salget fra opkøbet Atos Medical oveni, ventes den rapporterede vækst at lande på 15 procent.

Opkøbet blev annonceret i november. Prisen lyder på 16 milliarder kroner. Det ventes afsluttet ved udgangen af januar.

Coloplast fremstiller og sælger en række produkter inden for sundhedspleje. De spænder fra alt fra bandager til stomiposer og katetre.

Stomi er den største del af selskabets forretning. Forretningsbenet havde en omsætning på 2,1 milliarder kroner i kvartalet. Det er omkring ni procent mere end samme periode i det foregående regnskabsår.

Selskabet har også en urologi-forretning. I den del fremstilles der blandt andet penisimplantater og vaginalnet.

I kvartalet voksede omsætningen fra den del af forretningen otte procent til 579 millioner kroner. Det gør forretningsbenet til det mindste for selskabet.

Alt i alt ender facit for oktober, november og december med et overskud på 1,2 milliarder kroner for Coloplast. Det er seks procent mere end året før.

Coloplast er målt på omsætning blandt Danmarks 30-40 største virksomheder.

Selskabet er noteret på fondsbørsen i København. Her er det i C25-indekset, der indeholder de største og mest værdifulde selskaber.

Link til selskabsmeddelelse fra Coloplast
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stemmer man ja eller nej, hvis man er i tvivl?

Annonce
Lolland

Tak for kaffe - varmeregningen stiger med 83 procent på plejehjem

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

LIVE: Nykøbing FC - AC Horsens

Guldborgsund

Formand jubler over lave ledighedstal: Endelig er vi på landsgennemsnittet

Dølle

Dølle-drabet: Politiet efterlyser video-optagelser

Sport

Jessen foran kontraktudløb: - Jeg elsker at være i NFC

Guldborgsund

Børn slog alarm om naturbrand

Lokal nyt

Indsatsen nedjusteres, men det er stadig muligt at blive vaccineret mod covid-19

Lolland

Mindre brand ved sundhedscenter

Lolland

Tyverier fra utallige køretøjer

Sport

Lokal racerkører har taget spidsen i årets Super GT-serie

Guldborgsund

Hurtig indsats fra beboere hindrede brand i at sprede sig

Lolland

Dannebrogsfaner "uønsket" ved dronningebesøget

112

Unge drenge brød ind i fitnesscenter og begik hærværk

Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Annonce
Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Lolland

Maribo Varmeværk skifter formand i utide

Annonce
Annonce