Annonce
Energikrise

BAGER TRODSER KRISEN

John Hansen regner med at arbejde endnu en sæson i bageriet i Gedesby, som kunderne bakker op om, selv når priserne stiger. Foto: Anders Knudsen
Der er to væsentlige grunde til, at bager klarer sig i en hård tid.

GEDESBY: Energitunge erhverv, som for eksempel bagere, har det vanskeligt i øjeblikket.

Senest har bageren i Stubbekøbing kastet håndklædet i ringen. Han lukker i begyndelsen af næste måned.

Længere mod syd, i Gedesby, har bagermester John Hansen ikke helt de samme udfordringer som andre steder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans ovne bruger nemlig ikke strøm, men olie for at opnå den høje varme, der skal til, for at franskbrødets skorpe bliver tilstrækkelig sprødt.

- Det går da. Jeg holder åbent næste weekend, og det bliver den sidste i denne sæson. Helt som planlagt, fortæller John Hansen.

Læs også: Spisebar lukker efter halvandet år

Der er dog flere faktorer, som begunstiger bageren. Han har for eksempel ingen gæld i bageriet.

Han holder kun åbent i højsæsonen, og så har han altså ikke de strømregninger, andre har. Dermed ikke sagt, at han ikke har haft brug for justeringer.

- Jeg har slukket for kølerummene og har ikke længere dej på køl. Alt, hvad jeg sælger, er bagt på dagen. Ligesom en husmor ville gøre. Simpelthen for at holde omkostningerne nede, siger han.

Højere priser

Særligt i foråret, hvor krigen i Ukraine stadig var forholdsvis ny, og længe før, at forbrugernes udgifter til elektricitet og varme stak helt af, var der betragtelige prisstigninger på varer som mel, sukker og margarine.

Læs også: Bagerkunde om lukning: - Jeg er tosset over det

Alt sammen noget, John Hansen gør flittig brug af.

- Det har betydet, at vi var nødt til at hæve priserne i begyndelsen af sæsonen, siger han og fortsætter:

- Men vi prøver at holde det på et rimeligt niveau. Hvis indkøbspriserne bliver, hvor de er nu, forventer jeg, at vi kan fastholde priserne der, eventuelt med nogle små reguleringer.

John Hansen fortæller, at kunderne er gode til at støtte op om det lille bageri.

- Jeg mærker ikke, at kunderne har færre penge, men de taler en del om det.

Jeg mærker ikke, at kunderne har færre penge, men de taler en del om det.

John Hansen, bager
Artiklen fortsætter efter annoncen

Mistede hustru

For John Hansen har året også været specielt af en anden grund.

I foråret mistede han sin hustru, der var en stor del af bagerforretningen, som de egentlig havde besluttet at afhænde i 2021. De skulle nyde deres otium.

Men efter hustruens død besluttede John Hansen sig for endnu en sæson i bageriet. Denne gang med hjælp fra et barnebarn.

- Det har kørt godt nok. Jeg klager ikke. Men der er naturligvis forskel på at have sin ægtefælle med, der har fuldstændig styr på det hele i forhold til et barnebarn. Men han har gjort det rigtig godt, lyder det taknemmeligt fra bagermesteren.

Nu er der kun to år til de 80 år, som John Hansen i udgangspunktet havde troet ville blive hans pensionsalder.

Men den udskyder han lidt endnu.

- Jeg tror ikke, vi sælger det. Det skulle da være, hvis der kom en rigtig bager, som vil overtage. Men jeg kører, så længe jeg kan, for jeg kan godt lide det. Nu har jeg jo snart været bager i 60 år. Det holder mig i gang.

Læs også: Elregningen er firedoblet hos købmand

  • 28_syd_gedesby bager17
    John Hansen regner med at arbejde endnu en sæson i bageriet i Gedesby, som kunderne bakker op om, selv når priserne stiger. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne