Annonce
Indland

Træt af kedelige grøntsager? Sådan pifter du dem på grillen op

Man kan bruge grillen som kogestation ved at bruge både direkte og indirekte varme. Og vil man eksperimentere med endnu højere varme, har kok og kogebogsforfatter Nikolaj Juel også et godt fif. - Jeg lægger tit porrer direkte i gløderne og brænder skrællen af. Så kan du tage den brændte skræl af, og inde bagved er der de lækreste silkebløde porrer, som smager helt fantastisk, siger han. (Arkivfoto).
Grillet grønt behøver bestemt ikke at være kedeligt. Læs her, hvad du kan gøre for at spice grøntsagerne op eller servere dem som en lækker ret i sig selv

Mange er sikkert vant til at smide koteletter og røde bøffer på risten, når foråret nærmer sig, og man har fundet grillen frem fra haveskuret.

Men faktisk kan grøntsager blive mindst lige så spændende på grillen - man skal bare huske at give dem lidt kærlig opmærksomhed.

- Man skal gøre sig mindst lige så meget umage med grøntsager, som man ville gøre med kød, siger Nikolaj Juel, der er kok og kogebogsforfatter til blandt andet bogen "Grill grønt", og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De fleste kan godt finde ud af at marinere noget kød, men de færreste gør det med grøntsager. Det er der, hvor man tit taber folk, for så kan det godt blive kedeligt.

Ifølge Nikolaj Juel er der også større sandsynlighed for, at børnene får lyst til at smage på grøntsagerne, hvis man bruger tid på at gøre noget ud af dem.

Det kan for eksempel være at marinere aubergine med olivenolie, citron, mynte og chili.

Du kan med fordel også spice dine grønne asparges op, uden det behøver være omfattende.

- Hvis du griller asparges, så brug en god olivenolie, noget citron, parmesan og lidt salt og peber - så har du en dejlig forret, siger Nikolaj Juel.

Han foreslår også tahindressing - som er baseret på sesamsmør - som et godt supplement til grillede grøntsager.

- At man giver det en form for dressing eller marinade, så det bliver piftet op, gør en stor forskel - både for børn og voksne, siger han.

Anders Jensen, der er medlem af Det Danske Grill Landshold og ansvarlig for Weber Grill Academy, bruger grillen ofte. Og så er det vigtigt at grille andet end røde pølser og bøffer, så det ikke bliver for ensformigt, og alle kan være med, siger han.

Anders Jensen foreslår, at man griller salaten. Så er der noget på grillen til hver en smag, uanset om man ikke er til kød, eller man bare godt kunne tænke sig et grønt supplement til hovedretten.

- Du tager et spidskålshoved, halverer det, og griller det med skæresiden nedad. Når det får lidt brændte blade nedad, vender du det, så det danner en slags skål. Så kan du give det et par smørklatter, salt og peber, siger Anders Jensen.

Det samme kan man gøre med hjertesalat eller romainesalat og eventuelt rive parmesanost hen over ved servering.

Grill grøntsager ved forskellig varme efter type

* Du kan grille både ved direkte og indirekte varme, og det er godt at være opmærksom på, når du skal grille forskellige typer af grøntsager.

* Hårde grøntsager, såsom kartofler og græskar, skal du helst give indirekte varme, så du ikke brænder dem, inden de er gennemstegt.

* Du kan give dem indirekte varme på en gasgrill ved at justere på varmen og på en kulgrill ved at skubbe alle kul over i den ene side.

* Andre grøntsager har bedst af direkte varme i kort tid. For eksempel asparges.

Kilde: kok og kogebogsforfatter Nikolaj Juel. /ritzau fokus/

/ritzau fokus/

  • Vegetables on the grill
    Man kan bruge grillen som kogestation ved at bruge både direkte og indirekte varme. Og vil man eksperimentere med endnu højere varme, har kok og kogebogsforfatter Nikolaj Juel også et godt fif. - Jeg lægger tit porrer direkte i gløderne og brænder skrællen af. Så kan du tage den brændte skræl af, og inde bagved er der de lækreste silkebløde porrer, som smager helt fantastisk, siger han. (Arkivfoto).
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken