Annonce
Lolland

Turistmæssige frontløbere eller skovødelæggere?

Michael Rubio har afmærket, hvor de op til ti to-personeres glashytter kan placeres i Bønderskov, hvor der var en lille rundtur ved borgermødet. Foto: Jan Knudsen

Miljøstyrelsen har det sidste ord vedrørende glashytter i skov.

BIRKET Omkring 20 havde tilmeldt sig, da der sidst på fredag eftermiddag blev holdt borgermøde om projektet med at opføre glashytter til overnatning i Bønderskov ved Birket.

Det var Hoa og Michael Rubios nærmeste naboer, der var mødt op for at høre nærmere om parrets planer om et muligt naturhotel i skoven, der støder op til den 31 hektar store Lindet Skov. Parret har købt 4 hektar i Bønderskov.

Formanden for teknisk udvalg, Leif Utermöhl (S) fortalte om, hvorfor udvalget bakker om op om en idéfase omkring naturhotelprojektet:

- Politisk er det et spændende projekt, der både understøtter vores turismestrategi og turisme- og friluftspolitik, da det understøtter mulighederne for at forbedre de fysiske faciliteter i de udpegede turistområder.

- Det er desuden et mindre ferie- og fritidsanlæg, der baserer sig på de stedbundne kvaliteter, og det er til gavn for turisten, erhvervslivet og lokalsamfundet, og det øger udbuddet af sengepladser samtidig med, at projektet kan tiltrække nye målgrupper.

- Og nu vil vi gerne høre borgernes mening, tilføjde Leif Utermöhl.

Idéoplægget er i høring til 30. juni.

Planlægger ved kommunen, Magnus Klamer Jørgensen, betegnede parrets idé med et mindre turistprojekt ude i naturen som et frontløberprojekt i Danmark.

- Skovtårnet har jo også planer, og om staten vil den vej på nationalt plan, afgør Miljøstyrelsen Da der her er tale om fredskov, skal der gives dispensation fra skovloven, og det er Miljøstyrelsen, der træffer den afgørelse, forklarede han.

Hvis staten er med på ideen, venter Magnus Klamer Jørgensen, at det planmæssige kan være på plads i foråret 2022.

En nabo, der bor tæt på de mulige, nye glashytter var ikke begejstret for projektet og fra en landmand, der har marker op til Bønderskov lød det:

- I er flyttet til et landbrugsområde, så der køres gylle ud, og vi vil ikke beskyldes for at jage jeres kunder væk. Vi er støjende, støvende og lugter, lød det.

Michael Rubio svarede, at det ved de godt, og at i den periode, hvor der køres gylle ud, kan de måske foretage vedligeholdelse.

En anden fremmødt nævnte, at der også er ved at blive opført ny svinestald i nærheden.

- Ja, men vi er jo på landet, og det er de vilkår, der er, lød det fra Michael Rubio.

Han oplyste videre, at de har allieret sig med virksomheden Skovdyrkerne for ikke at komme til at gøre noget forkert, hvis det bliver nødvendigt at tynde ud i træerne. En skovsø i en rydning er også på ønskelisten.

Michael og Hoa Rubio ses til højre ved borgermødet, hvor Magnus Klamer Jørgensen her orienterer. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Fjernvarme

VARMESTRIDEN KOMMER IKKE I HØJESTERET

Annonce
Maribo

- INTET ER SIKKERT, NÅR DET GÆLDER PLANTER

Annonce
Forsiden netop nu
Tour de France

DA FOLKETIDENDE FOR ALVOR STEMPLEDE IND I VERDENS STØRSTE CYKELLØB

Erhverv

HØJE STÅLPRISER OG JAGT PÅ FINANSIERING UDSKYDER FLOATING POWER PLANTS TESTANLÆG

Landsstævne

MASSIV REGN STOPPEDE IKKE GYMNASTER

Folkemødet

FORENINGSLIVET KAN HJÆLPE UDSATTE PÅ LANDET

Livsstil

DET SKAL DU GØRE I HAVEN I JULI

Sport

REKORDMANGE PIGER PÅ FODBOLDSKOLE

Engestofte

BRØDNØRD I NYT POP OP-BAGERI

Guldborgsund

UTILFREDSE LEJERE HAR SAVNET EN ELEVATOR I FIRE MÅNEDER

Gymnasier

OVERVEJER FUSION AF GYMNASIER

Corona

PLEJEPERSONALE BLIVER IGEN OPFORDRET TIL CORONATEST

Erhverv

ÅRETS LÆREPLADSPRIS GIK TIL MSE

landsstævne

LOKALE VALGTE NOGET DE ALDRIG HAVDE PRØVET FØR: BIATHLON

Student 2022

STUDENTER FRA NYKØBING KATEDRALSKOLE

Annonce
Marielyst

STØVER DEN STORE SAKS AF

landsstævne

RØDBYS BADMINTON HERRER VANDT ALLE DERES KAMPE

Festival

FEJREDE FØDSELSDAG PÅ VILDE VULKANER

Sport

NY TURNERINGSSTRUKTUR BEKRÆFTET

Femern

TRODSER ARBEJDSRETTEN: 500 BYGNINGSARBEJDERE FORTSÆTTER STREJKE

Skolebyggeri

- JEG VIL GERNE VÆRE SKOLEDRENG IGEN, HVIS JEG FIK LOV TIL AT GÅ HER

Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Annonce
Annonce