Annonce
Indland

Tysk domstol stopper gravearbejde på Femern-forbindelsen

Arbejdshavnen til Femern Bælt-tunnelen ved Rødbyhavn. Femern-forbindelsen skal forbinde Lolland med den tyske ø Femern. (Arkiv). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er både i tid og økonomi taget højde for risikoen for klager, oplyser selskabet bag Femern-forbindelsen.

En tysk domstol har sat en midlertidig stopper for dele af gravearbejdet i den tyske ende af Femern-forbindelsen.

Det skriver Flensborg Avis.

Det er Tysklands øverste domstol i administrative spørgsmål, Bundesverwaltungsgericht i Leipzig, som har truffet afgørelsen.

Domstolen har ifølge avisen Schleswig-Holsteinische Zeitungsverlag (SHZ) fulgt en klage fra en borgergruppe over forbindelsen.

- Det er en overraskende succes, der ikke skal undervurderes, siger gruppens advokat, Wilhelm Mecklenburg, til SHZ.

Borgergruppen søgte torsdag om at få gravearbejdet ved en række fredede rev på linjeføringen midlertidigt stoppet, indtil en domstol vil have taget stilling til en begæring fra gruppen om cirka tre måneder.

Det er denne ansøgning, som domstolen har godkendt.

Afgørelsen betyder, at der indtil videre ikke må graves ved revene.

I slutningen af 2020 afviste domstolen klager og tillod gravearbejde ved revene. Det var dog med det forbehold, at nogle af dem fra dansk side skulle genetableres andre steder på bunden af Femern Bælt.

Med afgørelsen gav domstolen grønt lys til de første spadestik på tysk side.

Det er denne afgørelse, som borgergruppen har klaget over. Og det fører nu til et midlertidigt stop for gravearbejdet ved revene.

Femern A/S oplyser til Ritzau, at man er i gang med at forberede en besvarelse af klagen fra borgergruppen.

- Vi har taget højde for risikoen - både i tid og økonomi - for, at klager fra kritikere i Tyskland i revspørgsmålet kunne påvirke anlægsarbejdets planlagte udførelse i det kystnære område ved Femern.

- Øvrige anlægsarbejder på tysk og dansk side vil under alle omstændigheder fortsætte som planlagt, siger kommunikationschef Morten Kramer Nielsen i en skriftlig kommentar.

Femern-forbindelsen skal forbinde Lolland med den tyske ø Femern.

Forbindelsen ventes at stå klar i 2029 og vil være en 18 kilometer lang sænketunnel under vandet, hvor der både kan køre biler og tog.

Det vil tage ti minutter at køre i bil gennem tunnelen og syv minutter i tog. Planlægningen af Femern-forbindelsen har været over 25 år undervejs, og byggeriet er kommet i gang langt senere, end det oprindeligt var planlagt.

Artiklen hos Flensborg Avis
Annonce
Annonce
Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Annonce
Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Annonce
Forsiden netop nu
Minksagen

REGERINGEN VIL GENNEMGÅ KRITIK AF EMBEDSMÆND

Tour de France

STORSKÆRMS-ARRANGEMENT FLYTTES INDENDØRS

Landsstævne

GLÆDER SIG TIL AT SLUTTE MED ET BRAG

Bikemeet

- JA, DET ER VARMT. VI HAR JO EN KVART KO OM NAKKEN!

112

PRØVELØSLADT MAND FÆNGSLET FOR VOLD

Jogsøgning

NU ER DET FORBUDT AT SPØRGE TIL ALDER UNDER JOBSØGNING

Lokal nyt

DMI VARSLER AFTENREGN OVER TOUR DE FRANCE-RYTTERNE

112

23 TAGET I FARTKONTROL

Lokal nyt

SPRUDLENDE ÅBNING MED ILD, TROMMER OG EN MASSE BEVÆGELSE

Landsstævne

VÆRTSBYEN TOG GODT IMOD LANDSSTÆVNET

Se billederne

STORT MARKED RYKKER IND I MARIBO

112

35-ÅRIG SIGTET EFTER SAMMENSTØD MELLEM BIL OG BUS

Strejke

RETTEN HAR TALT: 500 FEMERN-ANSATTE SKAL TILBAGE PÅ JOB

Annonce
Guldborgsund

KLOSTER FÅR NY FORSTANDER

Politik

TIDLIGERE BYRÅDSMEDLEM HAR FÅET NOK: FÆRDIG MED DF

112

MAND FÆNGSLET FOR VOLDTÆGT AF NIÅRIG PIGE

Guldborgsund

ALLE VERDENS KROKODILLE-ARTER SAMLET PÅ FALSTER

Lolland

SKADEKLINIK LUKKET I TO MÅNEDER - UTILFREDS REGIONSFORMAND KRITISERER MANGLENDE INFO

Fodboldskole

- MAN FORTÆLLER DEM, AT DE SKAL KNALDE TIL DEN

Minksagen

MEDIE: STATSMINISTER VILDLEDTE GROFT OM MINK PÅ PRESSEMØDE

Lolland

HJEMMEVÆRNET PÅ ØVELSE

Annonce
Annonce