Annonce
Udland

Tysk forfatter Hans Magnus Enzensberger er død

Hans Magnus Enzensberger (til venstre) til litteraturfestival i Waischenfeld i 2017. Han blev 93 år. Foto: Nicolas Armer/Ritzau Scanpix
Hans Magnus Enzensberger bliver betragtet som en af efterkrigstidens største tyske forfattere. Han blev 93 år.

Hans Magnus Enzensberger, en af Tysklands store forfattere og digtere, er død.

Det oplyste forlaget Suhrkamp fredag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Forfatteren, der for alvor blev bemærket på den litterære scene i 1950'erne, døde torsdag i München. Han blev 93 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans Magnus Enzensberger har igennem årene udgivet over 70 værker inden for både lyrik, essays og teaterstykker, ligesom han har været oversætter, udgiver og kritiker.

Han bliver set som en af efterkrigstidens største forfattere i Tyskland sammen med forfattere som Günter Grass, Martin Walser og Heinrich Böll.

Blandt andet var Hans Magnus Enzensberger en del af Gruppe 47. Den bestod af tysksprogede forfattere, som fra slutningen af Anden Verdenskrig var med til at oplyse og opdrage befolkningen til demokrati.

- Enzensberger er blandt de nævnte nok den mest charmerende og den mest humoristiske, skrev nyhedsmagasinet Der Spiegel i forbindelse med et langt portrætinterview med forfatteren, da han fyldte 85 år.

Artikel hos Information

- En indsigtsfuld dandy og en tysk revolutionær, der hele tiden er på vej mod nye steder, og som overrasker både ven og fjende med sine skiftende holdninger.

Hans Magnus Enzensberger har også som debattør været med til at definere tyskernes forhold til fortiden og betydningen af ungdomsoprøret i 1960'erne.

I 1965 var han med til at grundlægge tidsskriftet Kursbuch. Det fik stor betydning for det nye venstre og studenterbevægelsen.

Trods de mange essays og holdninger er det dog ifølge Dagbladet Information påfaldende, at han har "så få skandaler bag sig".

I en nekrolog lørdag skriver avisen således, hvordan forfatteren i 1960'erne blev skoset af den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt for at hævde, at verdenskrigen og Holocaust ikke var "et nationalt tysk problem".

- Men han efterlader sig netop ingen omstridte dogmer eller tankebygninger, fordi han insisterede på refleksionen - og ofte på at være djævlens advokat, uden at det af den grund blev form uden indhold, skriver Informations Mathias Sonne i forbindelse med Enzensbergers død.

Blandt Hans Magnus Enzensbergers mest kendte værker er "Åh, Europa" fra slutningen af 1980'erne og digtsamlingen "Mausoleum" (1975).

Hans Magnus Enzensberger er født i en lille bayersk landsby i 1929. Han boede i mange år i München, men har rejst i og skrevet om store dele af verden.

Han er også blevet fulgt opmærksomt i Skandinavien og i Danmark, hvor han i 2010 fik kulturprisen Sonningprisen for sit "europæiske engagement".

/ritzau/

  • Literature Festival - Group 47
    Hans Magnus Enzensberger (til venstre) til litteraturfestival i Waischenfeld i 2017. Han blev 93 år. Foto: Nicolas Armer/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase