Annonce
Sport

Tyskland åbner sit VM med choknederlag til Japan

Japan overraskede stort, da holdet onsdag slog Tyskland ved VM i Qatar. Japanerne var bagud, men endte med at vinde kampen 2-1. Foto: Eugene Hoshiko/Ritzau Scanpix

Japan leverede en stor overraskelse, da holdet vandt over Tyskland i de to holds første kamp ved VM i Qatar.

Det tyske fodboldlandshold åbnede onsdag sit VM med at tabe overraskende 1-2 til Japan ved slutrunden i Qatar.

Tyskerne smed en føring på 1-0 i slutfasen af kampen, hvor japanerne scorede to gange og fik den bedst tænkelige start på slutrunden.

Det så ellers længe ud til, at tyskerne ville tage en favoritsejr. De kom bedst fra start og scorede også først.

Annonce

Den tyske midtbanespiller Ilkay Gündogan nettede til 1-0 på et straffespark efter 33 minutter. Den føring holdt til pausen.

Tyskland burde dog have været større foran inden det japanske comeback.

Holdkammeraten Jamal Musiala havde en stor chance for udbygge føringen, men efter en god dribletur på tværs af feltet skød Bayern München-spilleren langt over mål.

Gündogan ramte stolpen, da Manchester City-kreatøren havde forsøgt sig med et fladt langskud uden for feltet.

Den tyske angriber Serge Gnabry misbrugte en dobbeltchance, da han først headede lige på den japanske keeper og derefter også fik blokeret sit skudforsøg af den japanske sprællemand.

Også indskiftede Jonas Hofmann brændte en stor chance, og dermed fik tyskerne ikke snøret sækken, da de havde mulighederne.

I stedet fik Japan udlignet til 1-1 efter 75 minutter ved Ritsu Doan. Den indskiftede Freiburg-spiller fulgte op på en ripost fra den tyske keeper Manuel Neuer.

En anden indskiftet japaner sørgede for sejrsmålet otte minutter senere. Det var Bochum-spilleren Takuma Asano, som stod for den afgørende scoring efter en teknisk veludført soloaktion.

Asano brillerede først med en retningsbestemt tæmning, førte bolden ind i feltet og fandt plads ved stolpen, hvor den tyske målmand Manuel Neuer efterlod for meget plads.

Tyskerne pressede på for en udligning til slut, men Japan holdt stand og hentede alle tre point i den første kamp i gruppe E.

Det er anden gang i træk, at Tyskland taber sin åbningskamp ved en VM-slutrunde. I den første kamp ved VM i Rusland i 2018 tabte Tyskland 0-1 til Mexico.

Dengang tabte tyskerne også til Sydkorea og røg dermed ud af det indledende gruppespil.

Inden kampen kom de tyske fodboldspillere med en markering, da de alle holdt sig for munden på det officielle holdfoto.

Markeringen fik umiddelbart ingen konsekvenser, og kampen blev kort efter fløjtet i gang af dommeren i Doha.

Det Tyske Fodboldforbund (DFB) forklarede, at spillerne valgte at lave markeringen i en protest over, at Neuer ikke kunne bære One Love-anførerbindet mod Japan.

Det skulle have vist de tyske værdier, som handler om mangfoldighed og gensidig respekt.

- Det handler ikke om et politisk budskab: Menneskerettigheder er ikke til forhandling.

- Det burde være en selvfølge. Det er det desværre stadig ikke. Derfor er dette budskab så vigtigt for os. At forbyde os at spille med anførerbindet er som at forbyde os at sige noget, lød det fra det tyske forbund.

En trussel fra Fifa om sportslige sanktioner i tilfælde af brug af One Love-anførerbindet fik Tyskland, Danmark og fem andre lande til at bøje sig.

I stedet har de syv lande valgt at bære Fifas anførerbind mod diskrimination.

/ritzau/

Annonce
Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Annonce
Annonce
Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Vejr

OVERGANGEN TIL DECEMBER BYDER IKKE PÅ RIGTIGT VINTERLIGT VEJR

Lolland

- JEG PRØVEDE AT RÅBE OP, MEN JEG BLEV KASTET RUNDT

Guldborgsund

HER KAN DU SNART HENTE SUSHI

Håndbold

USKARPE NFH TABTE TIL ODENSE

Juletid

DET ER STADIG MULIGT AT SKAFFE JULEANDEN

Guldborgsund

KRIG OG KLIMAKRISE ER EN DEL AF PRISBELØNNET LOLLIKS HVERDAG

Lolland

JULEHJÆLP: REKORD-DONATION TIL REKORDMANGE ANSØGERE

Guldborgsund

PRIVATSKOLE GODKENDT AF MINISTERIUM

Guldborgsund

AMBITIØS UDVIKLINGSPLAN ER KLAR FOR FÆRGEHAVN

Håndbold

EM-MEDALJETAGERE STILLER OP I NÆSTVED, NÅR SÆSON GENOPTAGES

Erhverv

BUTIKKER FIK OVERRASKENDE TRAVLR PÅ BLACK FRIDAY

Lolland

LOKAL FORFATTER BEGÅR LOLLANDSK FORBRYDERALBUM

Guldborgsund

UNDERBUKSER OG SUND SKEPSIS KAN BESKYTTE MOD IT-SVINDEL

Lolland

TILFREDSE TRODS MINDRE INDTJENING

Lolland

HVEM SKAL VÆRE ÅRETS Ø 2023?

Annonce
Lolland

HVORDAN SER FREMTIDENS SKOLE UD?

Lolland

- UDVIKLINGEN SKAL KUNNE LØFTE NAKSKOV SOM ET STED AT BO OG BESØGE

Guldborgsund

FORENING HAR AMBITIONER FOR SÆRLIG MOTORSPORT

Guldborgsund

KOMMUNE GIVER LOV TIL NYT VANDVÆRK

Lolland

SHUBBER GAV KONCERT I 91-ÅRIGE ELSES STUE

Guldborgsund

72 NYE BOLIGER STÅR SNART KLAR

Guldborgsund

NY PLAN FOR KOBBELSØLEJR

Annonce
Annonce