Annonce
Politik

Udvalgsformanden har klippet sin sidste røde snor

Foto: Anders Knudsen

Leif Utermöhl fik lige akkurat ikke stemmer nok - måske fordi han var ansigt på en række kontroversielle sager, måske fordi corona spændte ben i valgkampens slutspurt.

LOLLAND Søndag annoncerede formanden for teknisk udvalg, Leif Utermöhl (S), at han var blevet smittet med corona og derfor ikke kunne komme ud at føre valgkamp. Tirsdag aften sad han derfor derhjemme og fulgte valget i tv.

- Det var lidt anderledes at være væk fra valgstedet. Det har jeg ikke prøvet i mange år - ikke at være valgtilforordnet eller leder, fortæller han og tilføjer, at han savnede stemningen.

Hjemme i sofaen fik han også besked om, at han ikke blev genvalgt - han manglede 10 personlige stemmer for at vippe en af de andre kandidater af pinden. Derfor ærgrer det ham, at han ikke kunne komme ud at tale med vælgere søndag, mandag og tirsdag.

- Der er altid nogen, der ikke har besluttet sig før i sidste øjeblik. Dem kunne jeg måske have fanget. Men det er rent gætværk, siger han og tilføjer, at det måske også har spillet ind på resultatet, at han har været ansigtet på flere sager, der har delt vandene.

Han nævner selv opstillingen af vindmøller, renoveringen af Axeltorv, biogasanlægget ved Abed og fjernvarmesagen i Maribo.

- Det er nok ikke nogen, der har fremmet mit stemmetal, bemærker han og tilføjer, at vælgerne har givet ham et vink med en vognstang:

- De vil gerne have nogle yngre og nogle mere kvalificerede. Og sådan er det. Det er en del af spillets regler, at man kan risikere ikke at blive valgt.

Dermed blev det til fire år i byrådet, og at han nu vil overveje, om han skal stille op igen om fire år.

- Der bliver jeg 63 år, så det ved jeg ikke rigtig, bemærker han.

Leif Utermöhl har dog været politisk aktiv i mange flere år, blandt andet som formand for partiets afdeling på Vestlolland - en post, han stadig har - og en overgang også som kredsformand. Og han har nydt arbejdet som formand for teknisk udvalg, selv om det var på en trist baggrund, han tog over for to år siden, da Gert Mortensen døde.

Med masser af borgermøder og andre opgaver har posten været et fuldtidsjob for ham, og fra nytår skal han finde noget andet at lave og leve af. Han er uddannet pædagog og terapeut, men om det er inden for det pædagogiske område, ledelse, administration eller noget fjerde, han skal finde et job, ved han endnu ikke.

- Jeg er meget åben og omstillingsparat og har fået bekræftet, jeg er god til at tilegne mig ny viden, siger han og tilføjer en ros til administrationen og de øvrige medlemmer i teknisk udvalg for godt samarbejde.

Annonce
Annonce
Nordfalster

Ny uddeler er fundet til Super Brugsen

Annonce
Guldborgsund

Færre på højskole i foråret

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

Lokale oddere har fået nye hængebroer

Lokal nyt

Priserne er høje: Det er gyldne rapstider

Sport

Nick Szwiec: Vi skal tillade os at drømme stort

Sport

Ung ukrainsk flygtning spiller i NFC: - Fodbold er mit liv

Guldborgsund

Lille ønske om mere ro bliver til kæmpe-naturpark

Guldborgsund

Kædeforretning genåbner stor butik: Nu er vi mere rustede til konkurrencen

Lokal nyt

Folketidende Podcast: De lokale hjælper ukrainerne, fordi de slet ikke kan lade være

Guldborgsund

Indbrud i biler fra kommunen

Guldborgsund

Hel by skal have nye gadelamper

Erhverv

Øernes Revision overtager Revisionscentralen

Guldborgsund

Kommunale byggeprojekter udskydes: Vi følger prisudviklingen tæt

Lolland

Lollandske sportsforeninger oplever fortsat medlemsflugt

Lolland

Netværk føler sig sat udenfor døren

Annonce
Guldborgsund

Boligselskab udskyder renoveringer for op mod 300 millioner kroner

112

Dyrt kikkertsigte stjålet

Femern

Inflationen kan presse Femern-projektet

Lolland

Kedelig stemning i landsby efter præstestrid

Maribo

Flormelistågen sænkede sig over byen

Sport

Lokal bokser afvæbnede mand med kniv

Guldborgsund

Ansatte oplevede trusler og vold: Nu har sygehus vundet pris for bedste psykiske arbejdsmiljø

112

Bølge af indbrud i biler fortsætter

Annonce
Annonce