Annonce
Guldborgsund

Uenighed om tidsplan for broen

Den første pylon blev sejlet ud på vandet i oktober. Foto: Claus Hansen

Vejdirektoratet og konsortiet er ikke helt enige om, hvorvidt Storstrømsbroen afleveres i 2024 eller 2025.

MASNEDØ - Det er et farvand med ret megen strøm. Det bliver man også nødt til at tage højde for, når man arbejder på vandet, forklarer nylig udpeget landechef hos Itinera, Lars Henriksen, mens han forklarer, at antallet af arbejdsulykker faktisk ligger under gennemsnittet på sammenlignelige danske arbejdspladser, der minder om byggeriet af den nye Storstrømsbro, der er undervejs i disse år.

Projektet har da også mødt udfordringer. I de allerførste udmeldinger om byggeriet, det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV, red.) sendte ud sammen med bygherre, som er Vejdirektoratet, meldte om en køreklar bro i 2022. Det mål er kommet og gået, som det sker på mange anlægsprojekter i milliardklassen, og de seneste meldinger fra det italienske konsortium lyder på, at det kan overdrage broen til bygherre i 2024 - herfra skal der stadig klares andre ting, for eksempel skal der indlægges kørestrøm til de tog, der skal fragte folk over broen.

Men selv om deadline for, hvornår projektet er i mål, er rykket ad flere omgange, senest her i december 2021, er der en intern uenighed om, hvornår projektet forventes færdigt. Vejdirektoratet mener nemlig ikke, at det er realistisk med en færdig bro i 2024.

- Vi er mere forsigtige, når det kommer til vores estimater. Bygherre satser på 2024, og vi vil være ovenud begejstrede, hvis det lader sig gøre! Men vores eksterne rådgivere har vurderet, at de ting, der skal ske, skal ske ganske hurtigt, hvis broen skal afleveres i 2024, så vi læner os op ad deres beregninger, der siger 2025. Vi vil gerne give slutbrugerne, folk, der skal køre over den nye bro i bil eller med tog, så realistisk en tidsramme, så vi ikke unødigt skuffer folk. Der skal også laves noget arbejde, efter entreprenøren overdrager projektet, det er kørestrøm og så videre, og det skal også passes ind. Men hvis vi kan se, at tingene går den rigtige vej, melder vi bare et nyt tidspunkt ud, det er klart, understreger Niels Gottlieb, projektleder hos Vejdirektoratet.

Om broen overdrages i 2024, året efter, tidligere eller senere, kan ingen spå om. Men der bliver gjort, hvad der kan gøres, for at projektet når de nye tidsrammer. Blandt andet skal der nu arbejdes mod, at broen mødes "på midten" - der skal bygges fra begge sider. Det var ikke oprindeligt en del af planen, men er et tiltag, der skal fremskynde byggeprocessen, understreger Lars Henriksen, landechef hos Itinera:

- Udviklingen betyder, at vi henter ekstra mandskab, når vi så kan støbe ekstra elementer til begge ender af broen, det er klart. Og det vil også betyde, at når vi kommer op på fuld produktion og kan tage elementer ud til begge ender af broen, kan vi køre på maksimal kapacitet inde i produktionshallen - så der kan komme ekstra folk på, og vi kan producere hurtigere, end der tidligere var behov for, forklarer Lars Henriksen.

Niels Gottlieb, projektleder i Vejdirektoratet, er klar til at justere den officielle tidsplan, hvis det bliver nødvendigt. Foto: Anders Knudsen

En helt naturlig del

Der er en vis uenighed om projektets potentielle fremskridt, så meget er klart. Men det er en helt naturlig del af en byggeproces i den størrelse, infrastrukturprojektet i milliardklassen befinder sig i, understreger Vejdirektoratets Niels Gottlieb:

- Der vil altid opstå nogen uenighed mellem bygherre og entreprenører på projekter som det her. Det er en helt normal del af processen at diskutere, hvem der skal gøre hvad, og hvem der skal betale, når det er et projekt i den størrelsesorden.

Det lader da også til, at der er gydet olie på vandene. De to parter søger et kompromis.

- En lang byggeproces vil altid være dyrere, der er en masse ting, der skal holdes i gang. SBJV har foretaget nogle store investeringer for at optimere processen, og det giver nogle merudgifter for entreprenøren - vi har stadig en kontrakt på en bro til en fast pris, og om det her ændrer på det, ved vi ikke endnu - vejret, jordbunden og andre ting kan give ændrede vilkår, og det skal en entreprenør måske kompenseres ekstra for. Men det er ikke noget, der er taget stilling til endnu, siger Niels Gottlieb.

Lars Henriksen, landechef for Itinera i Danmark og Sverige, er en my mere optimistisk med tidsplanen. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Den første pylon blev sejlet ud på vandet i oktober. Foto: Claus Hansen
  • Niels Gottlieb, projektleder i Vejdirektoratet, er klar til at justere den officielle tidsplan, hvis det bliver nødvendigt. Foto: Anders Knudsen
  • Lars Henriksen, landechef for Itinera i Danmark og Sverige, er en my mere optimistisk med tidsplanen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken