Annonce
Guldborgsund

UNDERBUKSER OG SUND SKEPSIS KAN BESKYTTE MOD IT-SVINDEL

Politiassistent Morten Jensen fra lokalpolitiet i Nykøbing Falster fortalte hos Ældre Sagen blandt andet om underbuksereglen i kampen mod it-kriminalitet. Foto: Hanne Gaard Guldager
Vi kan alle blive snydt af de kreative it-svindlere. Heldigvis er der noget, man kan gøre for at dæmme op for svindlen, lød det fra politiet og Nordea, da de holdt oplæg hos Ældre Sagen.

NYKØBING: Hacking. Phishing. Tricktyveri. Love scam. Kontaktbedrageri. Nethandelssvindel. Identitetstyveri.

Listen over svindelformer er desværre lang, for kreativiteten er stor hos de kriminelle, når det handler om at snyde, bedrage og stjæle fra uskyldige mennesker.

I dag foregår en stadigt voksende del af kriminaliteten på internettet, hvor de kriminelle på forskellige måder lykkes med at lokke oplysninger og penge ud af borgerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det stigende problem med digital svindel satte Ældre Sagen Nykøbing Falster-Sydfalster fokus på torsdag eftermiddag, hvor lokalpolitiet og Nordea kom forbi for at fortælle de omkring 40 tilhørere, hvad man kan blive udsat for af skruppelløse kriminelle.

Desværre sker det ofte uden, at man er klar over, at man er blevet snydt og udnyttet før bagefter, når pengene er trukket, eller ens computer hacket.

Underbuksereglen

John Pedersen fra den lokale afdeling af Ældre Sagen lagde ud med at fortælle, at omkring ti procent af os bliver udsat for internetsvindel.

Og politiassistent Morten Jensen fra lokalpolitiet i Nykøbing Falster kunne supplere med, at it-kriminaliteten bekymrer mange af os.

- Man har kigget på, hvad der gør folk utrygge, og 25 procent af de adspurgte er temmelig eller meget bekymrede for at blive udsat for it-kriminalitet, forklarede han og gav en lang række gode råd til at være på vagt over for svindlerne. Både dem, der passer en op på gaden eller derhjemme, men også internetsvindlerne.

Er man for eksempel en af dem, der bruger den samme adgangskode både til banken, ens sociale medier, mailen og alt muligt andet, bør man nok genoverveje det. Det giver nemlig svindlerne alt for nem adgang.

Morten Jensen opererer med underbuksereglen, når det kommer til adgangskoder, fortalte han tilhørerne.

- Der er tre regler, som både gælder for underbukser og adgangskoder. Lad være med at lade dem ligge og flyde. Del dem ikke med andre. Og skift dem ofte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det rigtige nummer i displayet

Man kan opleve svindel på mange fronter. Fuphjemmesider, der giver sig ud for at være webshops eller investeringssider, men i stedet franarrer dig dine penge eller personlige oplysninger.

Mails og sms'er, der ser ud til at komme fra banker, Nets, PostNord eller andre, man ellers stoler på, men som i stedet indeholder links, der giver de it-kriminelle adgang til dine oplysninger.

Opkald fra "banken", "politiet" eller andre autoriteter, hvor du bliver bedt om at udlevere dine kort- eller MitID-oplysninger eller overføre et beløb til en særlig konto. Og en lang række andre svindelnumre.

- Vi oplever blandt andet, at svindlerne nu kan ringe op, og så står der Nordeas nummer i displayet hos modtageren, når de ringer. Men vi ville aldrig ringe og bede om den slags oplysninger, understreger Marianne Bjørn Winther,  servicerådgiver i Nordea, Lolland & Falster.

Også salg af brugte ting mellem private er forbundet med en del svindel.

- Det er supernemt at sidde derhjemme og sælge den samme Iphone 200 gange, konstaterede politiassistent Morten Jensen.

Peter Buhl, filialdirektør i Nordea, Lolland & Falster (tv), servicerådgiver Marianne Bjørn Winther, John Pedersen fra Ældre Sagen og politiassistent Morten Jensen gav gode råd til at bremse de it-kriminelle, selvom de er snu. Foto: Hanne Gaard Guldager
Artiklen fortsætter efter annoncen

For godt til at være sandt

Med andre ord var budskabet fra både politiet og Nordea, at man skal være på vagt. Og måske skal vi være lidt mindre autoritetstro og lade være med at tro på det, når der ringer en fra banken eller politiet og begynder at bede om oplysninger - også selvom de er vedholdende. Vi skal nok have lidt mere sund skepsis i os.

- Vi er for godtroende. Og det er os alle, der ryger i. Alle aldersgrupper, ung som gammel, mænd som kvinder. De it-kriminelle er så smarte, at vi alle kan ryge på det, fastslog Peter Buhl, filialdirektør i Nordea, Lolland & Falster.

- Lyder det for godt til at være sandt, så er det sandsynligvis, fordi det er for godt til at være sandt, konstaterede politiassistent Morten Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fortæl det

En vigtig pointe var derfor også fra både Nordea og politiet, at vi skal være mere åbne om det, hvis vi bliver svindlet, for så kan man nemmere sætte ind over for det. Og der er mange, som bliver snydt, fortalte Marianne Bjørn Winther.

- Vi har forbavsende mange, der kommer til os og har været udsat for svindel. Vi har nogen hver uge.

Hun oplever, at mange er flove over, at de ikke har luret svindlen, og samme oplevelse har politiet.

- Det, vi hører, er, at folk synes, at det er pinligt, at man har dummet sig og er bange for at fortælle det. Vi har et stort mørketal på det her område, fordi det er ikke er alt, der bliver anmeldt, sagde Morten Jensen.

Men det bør anmeldes for at kunne sætte ind over for det. Og så lød opfordringen også til at bide skammen i sig og fortælle det til familie, venner og bekendte, så de måske undgår at falde i samme fælde.

For det er ikke flovt. Vi kan alle blive snydt.

Som en af tilhørerne sagde:

- Jeg troede aldrig, at jeg skulle blive snydt. Men det blev jeg.

Lige omkring 40 tilhørere var mødt op for at høre, hvordan de kan undgå at falde i de it-kriminelles kreative fælder, da Ældre Sagen havde arrangeret oplæg om it-kriminalitet. Foto: Hanne Gaard Guldager


Sådan undgår du at blive udsat for svindel

  • Nordea har samlet fem råd til at undgå svindel:
  • 1. Udlevér aldrig MitID/NemID eller kortoplysninger til én i telefonen, og lav aldrig en overførsel, selvom nogen forsøger at overtale dig til det.
  • 2. Læs altid teksten i en sms eller på MitID app, inden du bekræfter en betaling eller overførsel.
  • 3. Klik ikke på et link i en sms eller en e-mail, du ikke har bedt om.
  • 4. Lad dig ikke narre af investeringsfup og 'love scams' (de romantiske forbindelser, hvor der pludselig er en smuk kvinde eller mand, der er forelsket i dig, red.) 
  • 5. Tal med dine nærmeste om digital svindel og hold dig opdateret. 
Nordea
  • Snyd
    Politiassistent Morten Jensen fra lokalpolitiet i Nykøbing Falster fortalte hos Ældre Sagen blandt andet om underbuksereglen i kampen mod it-kriminalitet. Foto: Hanne Gaard Guldager
  • snyd 3
    Peter Buhl, filialdirektør i Nordea, Lolland & Falster (tv), servicerådgiver Marianne Bjørn Winther, John Pedersen fra Ældre Sagen og politiassistent Morten Jensen gav gode råd til at bremse de it-kriminelle, selvom de er snu. Foto: Hanne Gaard Guldager
  • snyd 5
    Lige omkring 40 tilhørere var mødt op for at høre, hvordan de kan undgå at falde i de it-kriminelles kreative fælder, da Ældre Sagen havde arrangeret oplæg om it-kriminalitet. Foto: Hanne Gaard Guldager
Annonce
Sundhed

Foruroligende kortlægning: Her er risikoen for tidlig død voldsom

Indland

Kommuner vil hellere bruge tid på børn end måltal

Annonce
Annonce
112

Kødtyv vendte tilbage - og så blev han anholdt

Lokal nyt

Togdrømmen knust: Den togtur til København er en illusion

Sundhed

Foruroligende kortlægning: Her er risikoen for tidlig død voldsom

Indland

Kommuner vil hellere bruge tid på børn end måltal

Guldborgsund

Sofie Amalie lever med en livslang gæld

Guldborgsund

110 nye boliger på vej: - Jeg må lige knibe mig selv i armen

112

Færgerejsende fanget: Havde farlig genstand gemt i tasken

Sport

Få måneder før OL: To NFH-spillere udtaget til landsholdet

Sport

Ny landsholdstrøje overrasker med lokal detalje

Indland

Cirka 840 kilo narko er fundet ved Sjællands Odde

Vejret

Lunefuldt forårsvejr bringer regn og blæst - og en smule sol

Indland

Gør klar til massiv oprustning mod ny pandemi

Lolland

Opråb fra sognepræst: Risiko for, at kirken lukker

Erhverv

Snart sparkes kæmpebyggeri i gang: - Samarbejdet er fremragende

Guldborgsund

Nyt telefonbedrageri: Sådan snød de hævekortet fra ældre

Annonce
Annonce
112

Alt, alt for hurtigt: Bilist kørte 91 km/t inde i byen

Sport

Ærlig cheftræner efter nederlag: - Vi kan ikke bare krølle Skive sammen

Sport

Spændende pokallodtrækning: - TSØ skal møde gamle kendinge

112

Nu udrustes vores lokale politi med strømpistoler

Guldborgsund

Truet træleopard bidt ihjel: - Helt ekstremt øv

Guldborgsund

Derfor fløj kampflyene over Falster

112

Tiltalt for drab på spædbarn vil skilles