Annonce
Bolig og livsstil

Undgå disse faldgruber omkring madpakken

Cirka 40 procent af børns samlede energiindtag ligger typisk i det tidsrum, hvor de er i skole. Derfor er det vigtigt, at madpakken giver energi nok. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free

Mange skolebørn bliver sultne i løbet af dagen, fordi madpakken er for lille. Andre børn vælger madpakken fra, fordi den ikke matcher deres smagsløg.

Madpakken er en fast følgesvend i skoletasken, og mens nogle børn ser frem til den med glubende appetit, glemmer andre den i køleskabet - eller hælder halvdelen i skraldespanden.

Selv om barnets temperament og skolens rammer også spiller ind, kan du også som forælder undgå en række faldgruber, når det gælder madpakken.

1) For lidt smag

En typisk faldgrube er, at madpakken bliver så sund, at den fremstår kedelig.

Så tænk smag, før du tænker sundhed, råder Karen Wistoft, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

- Jeg råder til, at man fokuserer på smag som det primære og både møder børnenes smag og ønsker, men også udfordrer dem lidt. Herefter kan man altid justere, så madpakken samtidig bliver sund, siger hun.

Studier viser nemlig, at en del børn opfatter sund mad som kedelig eller dårlig.

Så tag poderne med i køkkenet, og tal om, hvordan drømmemadpakken ser ud. Og hvis idéerne ikke lyder sunde, så lav et sundt kompromis.

- I det hele taget er det afgørende, at barnet bliver involveret, siger hun.

2) For lille

Det er også vigtigt, at madpakken er stor nok, siger Lene Møller Christensen, der er akademisk medarbejder ved DTU Fødevareinstituttet og specialiseret i børns kost.

Studier fra Aarhus Universitet og DPU viser, at mange børn får rumlende maver i løbet af skoledagen. Og 65 procent af de adspurgte elever var tit eller nogle gange sultne i skoletiden. Samtidig er skoledagene blevet længere.

- Hvis man ser på børns samlede energiindtag på et helt døgn, ligger cirka 40 procent typisk til formiddag, frokost og eftermiddag, siger Lene Møller Christensen.

Det betyder, at hvis madpakken er for lille, skal barnet hente en stor del af sit energiindtag ved eksempelvis aftensmaden.

- Mellemmåltider er rigtig vigtige. Og hvis fritidsordningen slet ikke har madordning, skal børnene som tommelfingerregel have halvanden madpakke med, siger hun.

3) For ensartet

Det er også vigtigt, at madpakken ikke bliver tør, kedelig eller sjappet af de syltede agurker på leverpostejen.

For forskning viser, at sanseindtryk og æstetik påvirker, om den bliver spist.

- Det er rigtig vigtigt, at den er frisk og lækker. Så den skal helst indeholde noget sprødt, noget saftigt og nogle elementer, der knaser, siger Karen Wistoft.

Det betyder ikke, at du skal opfinde den dybe tallerken. Men tænk over variation og præsentation, og pak madder, dip og grønt hver for sig.

Karen Wistoft tilføjer dog, at nogle børn trives bedst med trygheden i en velkendt madpakke.

- Derfor er det igen smaddervigtigt, at man inddrager børnene, så man kan tage hensyn til, om de bedst kan lide variation, overraskelser eller gentagelser, siger hun.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Guldborgsund

NY TILGANG FÅR FLERE TIL AT SLIPPE MISBRUG

Annonce
Lolland

DET STÅR DER I PARTNERSKABSAFTALEN

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

BORGMESTER: AFTALE MED INDENRIGSMINISTERIET ER IKKE DET PAPIR VÆRD, DEN ER SKREVET PÅ

Guldborgsund

JULEOPTOG KØRER DERUDAD - JULEBELYSNING I PIT

Lolland

STARTER BOKSETRÆNING TIL MENNESKER MED PARKINSONS SYGDOM

Guldborgsund

BROBYGNING MED FORENINGER HJÆLPER LEDIGE

Guldborgsund

- DE KAN VIRKELIG TAGE PIS PÅ ÉN

Lolland

- JEG FYLDER SELV OP PÅ HYLDERNE

Lolland

HVEM ER DEN STÆRKESTE?

Guldborgsund

- MAN KØRER IKKE BARE PÅ RUTINEN

Guldborgsund

- JEG ER BIDT AF EN GAL FÅREAVLER

Guldborgsund

FERIEKOLONI VIL PRODUCERE EGEN STRØM, MEN REGLER SPÆNDER BEN

Lolland

DELTE MENINGER OM LOLLANDSK LÆGESKIFTE

Alkohol

ÅRETS ALKOHOLKAMPAGNE: DERFOR SKAL DU BLÆSE DEM ET STYKKE

112

NARKOBILIST DØMT - SLIPPER FOR YDERLIGERE FÆNGSEL

Annonce
Lolland

FORENING PLAGET AF SERIEHÆRVÆRK

Guldborgsund

INTERNAT HAR BRUG FOR FLERE KATTEPLEJEFAMILIER

Lolland

BEDSTEMØDRE VIL HJÆLPE NÅR VERDEN GÅR I STÅ

Guldborgsund

DER RYGER MERE OVERSKUDSMAD I KURVEN END TIDLIGERE

Lolland

- JEG ER EN LILLE MAND, OG JEG VINDER IKKE

Sport

TEAM SYDHAVSØERNE GIK NED I AARHUS

Sport

NYKØBING FC I GIGANTISK KOLLAPS

Lolland

- DET SKAL ABSOLUT BEVARES

Annonce
Annonce