Annonce
Lolland Falster 2020

Ungt forskertalent har bosat sig på Lolland-Falster

Efter at have studeret i København flyttede Philip Clausen for et par år siden tilbage til Lolland-Falster sammen med sin kone Louise Clausen. De fandt en murermestervilla i Sakskøbing ned til fjorden, hvor de har egen bådebro. Foto: Anders Knudsen

Philip Clausen er kåret til årets unge forsker på DTU. Han har valgt at flytte tilbage til Sydhavsøerne, hvor han er vokset op.

SAKSKØBING De fleste vil nok være ét stort spørgsmålstegn, når talen falder på bioinformatik og systembiologi. For hvad er det lige for noget?

Det ved 28-årige Philip Clausen alt om. Han har nemlig i år færdiggjort en ph.d.-afhandling på DTU Fødevareinstituttet inden for netop dette forskningsfelt.

- Jeg har undersøgt, hvordan man på en hurtigere og mere præcis måde kan kortlægge forskellige typer af bakterier, så man for eksempel kan se, om de er farlige, forklarer Philip Clausen.

Det unge talent har fået stor anerkendelse for sit arbejde. Han har i november af DTU modtaget Young Researchers Award. Det er en pris, som gives til unge forskere, der har gjort en ekstraordinær indsats, og som har et stort potentiale for videre udvikling.

- Jeg er selvfølgelig glad for at få prisen. Så er der nogen, der sætter pris på det, man har lavet, siger Philip Clausen.

Hans forskningsresultater fra afhandlingen er også blevet publiceret i artikler i 13 forskellige tidsskrifter i verden, hvilket er mere, end man sædvanligvis ser, og som viser, at hans forskning bliver anerkendt af forskere i hele verden.

Meget af Philip Clausens arbejde kan klares hjemmefra Foto: Anders Knudsen

Har slået sig ned på Lolland

Efter at have studeret i København flyttede Philip Clausen for et par år siden tilbage til Lolland-Falster sammen med sin kone Louise Clausen. De fandt en murermestervilla i Sakskøbing ned til fjorden, hvor de har egen bådebro.

- Vi faldt aldrig rigtig til i København. Vi savnede det sociale. Vi talte aldrig rigtig med vores naboer. Hernede havde vi allerede hilst på alle naboerne, da vi kom med flyttebilen. Og så har vi venner og familie hernede, siger Philip Clausen, som boede i Hillested og Nykøbing under sin opvækst.

Han arbejder stadig på DTU i Lyngby, hvor han fortsætter sin forskning i bioinformatik nu i en stilling som postdoc, og han har ikke noget imod at pendle.

- Vi bor tæt på motorvejen, og DTU er tæt på motorvejen, så det er meget nemt og i øvrigt også billigere at købe hus hernede, siger han.

Bioinformatik er et forskningsfelt, hvor man bruger computermetoder til at analysere biologiske data.
Næsten al biomedicinsk forskning i dag involverer brugen af bioinformatik.
I modsætning til tidligere tiders fokus på det enkelte gen eller protein er systembiologi et forskningsfelt, hvor man fokuserer på forståelsen af hele biologiske systemer.
Uddannelsesretningen Bioinformatik og Systembiologi på DTU er stærkt tværfaglig og kombinerer viden fra blandt andet molekylærbiologi, genetik, datalogi, matematik, og statistik.
Kilde: DTU

Annonce

Kan redde menneskeliv

Inden for bioinformatik er der ikke så mange jobmuligheder på Lolland-Falster, men meget af arbejdet kan også klares hjemmefra.

- Jeg programmerer det meste af dagen hjemmefra, og så er jeg på DTU, når jeg skal planlægge projekter og undervise, siger Philip Clausen, som er begyndt at undervise bachelor- og kandidatstuderende på kurser af og til.

Hans største interesse inden for bioinformatik er at udvikle nye algoritmer, der kan gøre kortlægningen af bakterier hurtigere, og så kortlægningen kan ske med mindre computerkraft.

- Det er jeg blandt andet ved at sætte op i Tanzania, hvor de ikke har så mange penge til computersystemer. Her skal bakterier, virus og malaria undersøges ved hjælp af de værktøjer, jeg har udviklet. Jeg håber, vi kan få det op at stå, også i andre tredje verdenslande, fortæller Philip Clausen.

I sidste ende kan det redde menneskeliv, hvis man kan kortlægge bakterier og virus hurtigere.

- Hvis du kommer ind på hospitalet med noget akut, og lægerne kan kortlægge med det samme, om det er en farlig bakterie, kan du hurtigere komme i behandling, og det vil kunne redde menneskeliv, forklarer Philip Clausen.

Derfor er sygehuse i Region Hovedstaden, hvor der har været udfordringer med multiresistente bakterier, også begyndt at bruge de nyudviklede værktøjer. For eksempel på Statens Serum Institut og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet, som undersøger prøver for infektioner forårsaget af bakterier, vira, parasitter og svampe.

Annonce
Annonce
Lolland

ERHVERVSFORMAND ER HARM OVER, AT CAFÉ-EJER IKKE KAN FÅ BANKKONTO

Annonce
Guldborgsund

ULOVLIGT BYGGERI VÆKKER HARME

Annonce
Forsiden netop nu
112

BUTIKSTYVE ANHOLDT - TRODSEDE INDREJSEFORBUD

Lolland

DODEKALIT-FORMAND OPFORDRER TIL SAMARBEJDE I STEDET FOR BENSPÆND

Sygehus

TOUR DE FRANCE KAN GIVE EKSTRA TRAVLHED PÅ SYGEHUSET

112

BIL OG BUS I UHELD - CHAUFFØR KØRT PÅ SYGEHUSET

Vejret

ONSDAG PÅ SYDHAVSØERNE: SOL, TØRT OG OP TIL 26 GRADER

Lokal nyt

LIVREDDERE ADVARER MOD LETSINDIGHED MED PADDLE BOARDS

112

NY LEGEPLADS OVERMALET MED SJOFLE UKVEMSORD

112

"BANKMAND" FRANARREDE 82-ÅRIG STØRRE BELØB

Guldborgsund

SIKKE ET SLAG! HOLE IN ONE TIL 160.000 KRONER

112

EKSPLOSIONSAGTIG BRAND I CAMPINGVOGN

Guldborgsund

84-ÅRIG UDSAT FOR TYVERI PÅ ÅBEN GADE VED HØJLYS DAG

Biler

LÆNGERE VENTETID PÅ RESERVEDELE

112

GULD- OG SØLVSMYKKER STJÅLET VED INDBRUD

Annonce
Guldborgsund

ÆLDRE MÅ VENTE PÅ, AT HJEMMEHJÆLPERE BLIVER SAT FRI

112

NARKOPÅVIRKET BILIST PARKEREDE PÅ MOTORVEJEN

Sport

NFC-TRÆNER VENTER NYE SPILLERE INDEN VINDUET LUKKER

Lokal nyt

LOKALE UDVIKLINGSPROJEKTER FÅR MILLIONSTØTTE

Femern

UTILFREDSE FEMERN-ARBEJDERE BLOKERER INDGANG OG FORTSÆTTER STREJKE

Guldborgsund

RINGEDE 112 FLERE GANGE: KVINDE SIGTET FOR MISBRUG AF FARESIGNAL

112

TYV LAGDE SIN TELEFON TIL OPLADNING I BUTIK - ANHOLDT DA HAN KOM TILBAGE

Lokal nyt

STIGENDE FØDEVAREPRISER KOSTER FAMILIER 500 KRONER OM MÅNEDEN

Annonce
Annonce