Annonce
Erhverv

USA's rekordlave rente ser ud til at synge på sidste vers

Onsdag har USA's centralbank fastholdt den rekordlave rente. Men det kan blive hævet til marts, spår økonomer.

Den rekordlave rente i USA synger på sidste vers. Det konkluderer flere økonomer, efter at der onsdag har været møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed).

Ved mødet er den rekordlave rente godt nok blevet fastholdt. Men det peger meget kraftigt på en renteforhøjelse til marts, når der igen er møde i Federal Reserve, lyder dommen.

- Vi rykker tættere og tættere på. Meddelelsen fra Fed indikerer tydeligt, at allerede i marts bliver renten i USA sat op, skriver Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, i en kommentar.

Renten har ligget i det nuværende leje og været rekordlav siden marts 2020. Her blev den sænket for at støtte økonomien mod de tilbageslag, som coronavirus kunne give.

Ifølge Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, vil kun "et uventet chok af betydning" forhindre, at renten hæves til marts.

- Det er særligt den fremskredne genopretning, den tårnhøje inflation, det tiltagende pres på lønninger og den akutte mangel på arbejdskraft, der får centralbanken til at signalere renteforhøjelser, skriver han i en kommentar.

Særligt i USA er inflationen steget mere end ventet. I december var den på det højeste niveau siden 1982.

Inflationen er et udtryk for udviklingen i priserne over tid, og i december var de syv procent højere i USA end et år før.

Det er blandt andet forstyrrelser i forsyningskæderne, som har betydet, at priserne er steget.

Federal Reserve står ifølge Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank, i en helt anden situation end ventet sidste år.

Her var meldingen, at en strammere pengepolitik ikke var noget, man var begyndt at tænke på. Men det har virkeligheden overhalet.

- Årsagen er, at økonomien er kommet sig hurtigt efter coronakrisen, hvilket har medført et stramt arbejdsmarked og en høj inflation, skriver han i en kommentar.

Federal Reserve styrer USA's rente og bestemmer, om der skal sendes flere penge ud i systemet, eller om der skal trækkes penge ud af det. Den skal sikre stabilitet i økonomien.

Annonce
Annonce
Lolland

Rumænske Eduard elsker at spille fodbold i Maribo

Annonce
Lokal nyt

Indret haven til leg og øg biodiversiteten

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Sandby Kirke får foræret en skov

Guldborgsund

De arbejder tæt sammen om patienterne: Nu skal samarbejdet også ind i studierne

Lolland

Udvalg vil have mere ud af støtten til store events

Lokal nyt

Jobpatruljen søger frivillige

Guldborgsund

Danmarks ældste cykelløb trak stadig mange deltagere

Guldborgsund

Plan om lejligheder i Midtpunktet på vej ud

Maribo

Sælger ud af lokalhistorien

Lolland

Den sidste trosse er smidt i land. EU's fiskekvoter har umuliggjort deres erhverv

Guldborgsund

Flemming Krøll forlader revyskole

112

Stjal jordstampere fra biler

Lolland

Hårde ord i lang debat om specialskoler

Lolland

S-politiker er ikke inhabil - foreløbig

Lolland

Dansk militært mesterskab i frit fald holdes lokalt

Annonce
Lolland

Debatterede forsvarsforbehold til kommende folkeafstemning

Guldborgsund

Et hårdt comeback efter corona

112

Lastbil tabte kul over længere strækning

Erhverv

Frimann Biler overtager forhandling af to bilmærker

Lolland

Turistkreds vil hædre to kvinder - lynhurtigt fundet via radio

Lokal nyt

Forventer øget smitte med corona senere på året

112

Spottede mand med gevær på banegård

Lokal nyt

Politikere vil have undersøgt mystisk dødsfald hos havørn til bunds

Annonce
Annonce