Annonce
Sport

USA tager smal sejr i intens dyst mod Iran og går videre

Christian Pulisic scorede til 1-0 og bragede så ind i Irans keeper. Sammenstødet betød, at Chelsea-spilleren lod sig udskifte i pausen. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
En scoring fra Christian Pulisic blev afgørende for USA, som nu skal møde Holland i ottendedelsfinalen.

Efter en på mange måder intens og spændingsfyldt kamp mod Iran er USA klar til ottendedelsfinalerne ved VM i Qatar.

Amerikanerne snuppede tirsdag aften en smal 1-0-sejr, og det betyder, at USA og Iran bytter plads i gruppe B.

USA rykker op som nummer to og skal nu møde Holland i ottendedelsfinalen, mens Iran må tage til takke med en tredjeplads og en flybillet hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to halvlege var vidt forskellige. USA var et par niveauer bedre end Iran i første halvleg, mens Iran var bedst i anden halvleg, som var præget af utrolig mange frispark og spilstop samt et par gode chancer til iranerne.

Kampens optakt var præget af de to landes politisk anstrengte forhold.

På pressemødet mandag gik iranske journalister blandt andet hårdt til den amerikanske landstræner, Gregg Berhalter, og anfører Tyler Adams.

Det gjorde de, fordi USA's fodboldforbund på sine sociale mediekanaler har afbilledet Irans flag uden nationalvåbnet i midten.

Det blev tolket som en fornærmelse af de pågældende journalister og hjemme i Iran, hvor statsmediet Tasnim har krævet USA smidt ud af VM.

Desuden blev Tyler Adams kritiseret for at udtale Iran - altså landets navn - forkert. Det tog han trods sine blot 23 år med ophøjet ro.

Ro er han også kendt for at udvise på banen, hvor han er med til at udgøre balancen på den amerikanske midtbane. Det job udførte han til fulde fra kampens start.

I hvert fald var den amerikanske organisation så godt sat op, at de offensive esser fik mulighed for at folde sig ud. Iran stillede sig langt tilbage og overlod initiativet til USA.

Timothy Weah fik den første chance for USA efter 28 minutter, da han kom frem til en løs bold i feltet. Men hans hovedstød manglede fart.

Ti minutter senere var der bingo. Sergiño Dest fik en høj bold i højresiden af feltet og headede den ind foran mål. Der kom Christian Pulisic stormende og skubbede bolden over stregen.

I samme moment som han blev amerikansk helt, stødte han sammen med Irans keeper og fik et hårdt slag til de ædlere dele. Han lignede ikke en mand, der kunne fortsætte. Men han klarede første halvleg og gik så ud.

Timothy Weah var igen på spil dybt inde i første halvlegs overtid. Angriberen løb dybt og scorede, men målet blev annulleret for offside.

I anden halvleg vågnede Iran op og skubbede holdet frem på banen. Saman Ghoddos kom frem til en god chance, da han smed sig frem til et indlæg og headede bolden forbi mål.

USA faldt helt tydeligt et par niveauer i forhold til første halvleg, og igen efter 65 minutter var det ved at gå galt. Saman Ghoddos fik igen en kæmpechance, men denne gang hamrede han bolden forbi mål.

Dybt inde i overtiden fløj hele den iranske bænk ud til sidelinjen. Mehdi Taremi gik i græsset, og så blev der appelleret heftigt for straffespark. Men det var der ikke.

Iran manglede den sidste snert i offensiven, og udligningen kom aldrig.

/ritzau/

  • Fifa World Cup Qatar 2022 - Group B - Iran v United States
    Christian Pulisic scorede til 1-0 og bragede så ind i Irans keeper. Sammenstødet betød, at Chelsea-spilleren lod sig udskifte i pausen. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt