Usselt liv bag smukke mure

TÅGERUP: Det er et gedigent bygget og meget smukt hus, der i dag rummer Museum Polakkasernen og i perioden fra før 1. Verdenskrig og til omkring 1929 husede polske sæsonarbejdere, der primært arbejdede i de syddanske roemarker.

Her er højt til loftet, velbevarede bjælker er fritlagte, og udefra ligner kasernen nærmest en østrigsk bjergidyl - dog er de typisk centraleuropæiske frodige blomsterkasser her erstattet af de for Lolland lige så typiske frodige, flade marker.

Men museets gæster skal ikke lade sig forføre til at tro, at det liv, der udspillede sig inden for murene her i huset for mere end 100 år siden, var idyllisk.

Tværtimod!

Det var et hårdt liv at være roepige på Lolland-Falster. De blev rekrutteret fra Galizien, en fattig del af det nuværende Polen. Importen af den polske arbejdskraft begyndte i slutningen af 1800-tallet, og i begyndelsen var det mere end kummerlige forhold, polakkerne levede under. De knoklede i markerne, boede ofte i staldene, fik ofte prygl og sjældent ordentlig kost.

I 1908 blev ”Polakloven” vedtaget – en lov som forbedrede og regulerede de polske sæsonarbejderes vilkår.

I den forbindelse blev der opført en række polakkaserner, som skulle leve op til fastsatte, basale krav. I alt 30 polakkaserner blev der opført rundt om på Lolland-Falster. Enten finansieret af sukkerfabrikkerne eller af de større landbrug og godserne.

Polakkasernen i Tågerup blev opført i 1911 af godset Lungholm.

- Faktisk lavede vi en ”tante Møghe”, da vi i 2000 fejrede Museum Polakkasernens 100-års fødselsdag. For det viste sig nemlig, at kasernen først var opført i 2011. Så ligesom tante Møghe i Matador var vi alt for tidligt ude med at fejre 100-års fødselsdagen, brummer museets formand, Torsten Elsvor, gemytligt.

I øvrigt er ordet ”kaserne” i polakkasernernes tilfælde en afart af den militære betydning, som er mest udbredt, og blev førhen brugt om beboelsesejendomme med mange små lejligheder.

Museum Polakkasernen er pænt besøgt.

- Tidligere var der Det polske Hus i både Nakskov og Maribo, som værnede om minder og historier om den polske befolknings historie på Lolland-Falster. De huse er nu nedlagt, og i dag er Polakkasernen det eneste museum i Danmark, der udbreder historien om de polske sæsonarbejdere, slår Torsten Elsvor fast.

Elsvor er vokset op i Nakskov, og i sin barndom blev han fascineret af de mange mærkelige navne, han stødte på og senere fandt ud af, var af polsk aftapning.

- Det er en livslang interesse, der sidder dybt i mig, så da jeg hørte om den her forhenværende polakkaserne i Tågerup, som bare stod og forfaldt, så tænkte jeg, at det skulle blive løgn. Det var i 1984, og jeg kan godt sige dig, at dengang var der intet smukt over den her bygning, fortæller Elsvor og beskriver, hvordan han tog initiativ til at danne en ”selvejende institution, hvis formål det var at drive og vedligeholde bygningen som en del af den lollandske kulturarv…med museum og mindestue for de polske sæsonarbejdere, som bygningen oprindeligt var opført til…”, som der står på Museum Polakkasernens vældigt spændende og yderst informative hjemmeside.

Blandt museets gæster er mange efterkommere af de polske sæsonarbejdere. Under Ugeavisens besøg er også Karin Lukowski på rundtur i de to etager fyldt med minder og rekvisitter fra roepigernes storhedstid i Sydøstdanmark.

Karin Lukowski er kommet fra Gentofte og medbringer et foto af sin farmor og farfar, henholdsvis roepige og landarbejder på Sydsjælland. Billedet er fra bedsteforældrenes bryllup i 1918, og barnebarnet får svar på en række af sine spørgsmål af Torsten Elsvor, ligesom billeder på museet giver et nyt perspektiv for Karin Lukowski på hendes polske bedsteforældres bryllupsfest.

Da Torsten Elsvor tilbage i 1984 gik i gang med sit bevaringsprojekt, var polakkasernen ikke mange sure kålhoveder værd. Grim og forfalden tog den sig ud. Men det fik en ende. Ved hjælp af indsamlinger, fondsmidler og donationer er renoveringen gennem årene skredet frem, så museet i dag står flot og hvidkalket mellem de flade marker i den sydlollandske geografi.

Men der er stadig meget at forbedre.

Lige nu rummer fremtidsdrømmen en ny tilbygning og et overdækket areal, hvor museet kan servicere større selskaber, og hvis tag kan dækkes af solceller.

Så sent som i foråret blev en drøm faktisk til virkelighed:

En skulptur af to roepiger med ømme, krumbøjede rygge og tørklæder flagrende i vinden blev afsløret og står nu som blikfang foran museet - gengivet i corten-stål af billedhugger Steen B. Langvad.

- En meget mere naturtro gengivelse af livet som roepige end den, der fremstilles i skulpturen af de to meget velnærede roepiger på torvet i Sakskøbing, mener Torsten Elsvor i øvrigt.