Annonce
Det nye folketingsår

- Vælgerne er mine chefer

Privat bor Kathrine Olldag i Præstø, men har lige købt hus ved Vordingborg, og hun siger selv, at hun betragter Sydsjælland og Møn-området som sin hjemstavn, selv om hun oprindelig stammer fra Vestjylland. Hun er altså ikke direkte opstillet i en af de lokale kredse på Lolland-Falster, men holder alligevel en smule øje med, hvad der sker i lokalområdet. Foto: Ingrid Riis

Kathrine Olldag har arbejdet som blandt andet kulturkonsulent i Guldborgsund Kommune. I dag er hun folketingsmedlem for Det Radikale Venstre.

CHRISTIANSBORG 47-årige Kathrine Olldag er et af de nyeste medlemmer af Folketinget. Hun blev valgt ind for Det Radikale Venstre ved valget sidste år og er opstillet i både Holbæk-, Ringsted- og Vordingborgkredsen.

Inden hun besluttede sig for at gå ind i politik, var hun blandt andet kulturkonsulent i Guldborgsund Kommune fra 2008 til 2010 og derefter leder af kulturhusfællesskabet Culthus fra 2010 til 2012.

Snart tager hun fat på sit andet folketingsår, hvor hun skal repræsentere De Radikales synspunkter og forsøge at få mest muligt af partiets politik igennem.

- Jeg har jo arbejdet i kommuner og i uddannelsesverdenen, så på den måde har jeg været vant til at være i politisk styrede institutioner, men jeg har ikke før nu prøvet selv at være det politiske led, så det rolleskifte har været dybt interessant.

- Også fordi jeg er ansat af vælgerne. Det er jo mine chefer. Det er dem, jeg hele tiden skal holde orienteret om, hvordan det går, og hvordan deres stemmer er blevet omsat til politik, forklarer hun.

Kathrine Olldag er både skatteordfører, kommunalordfører og menneskerettighedsordfører for De Radikale på Christiansborg. Foto: Ingrid Riis

- Et tumultarisk år

Folketidende har sat Kathrine Olldag stævne på hendes kontor i Proviantgården lige overfor Christiansborg for dels at kigge tilbage på det første års tid som folketingsmedlem - ikke mindst under coronakrisen - og dels kigge frem mod det kommende folketingsår.

- Det har været et tumultarisk år. Det har været en historisk krise, som det både har været voldsomt, men også meget interessant, som førstegangsvalgt at skulle være med til at håndtere.

- Jeg havde jo næsten kun lige rundet et halvt år som folketingspolitiker, da coronaen brød løs, og Mette Frederiksen lukkede landet ned. Og i sådan en situation må man som ny bare kigge på de mere garvede politikere og se, hvordan de forholder sig, fortæller hun.

Nedlukningen betød også, at folketingspolitikerne skulle arbejde hjemmefra i stort omfang.

- Det har gjort indtryk på mig at opleve, hvordan vi sagtens kan arbejde effektivt, selv om vi hver især sidder derhjemme og kun har kontakt med hinanden digitalt. Møder bliver lige pludselig sindssygt effektive, fordi der bliver skåret mere ind til benet, forklarer Kathrine Olldag.

- De store skattepakker blev lavet lige i starten af coronaen for at holde hånden under virksomhederne gennem krisen, og der var også andre uopsættelige opgaver, som blev løst midt under coronakrisen.

- Blandt andet fik vi lavet en ny udligningsreform, som er en af de vigtigste strukturelle reformer for vores område i mange år. Det var en kæmpe oplevelse at være med til, for det var blandt andet for at gøre noget ved udligningen, at jeg i sin tid stillede op til Folketinget, fortæller Kathrine Olldag videre.

Hun roser Mette Frederiksen og regeringen for den hurtige og resolutte nedlukning af landet i marts. Til gengæld er hun knap så imponeret af genåbningsprocessen.

- I forhold til genåbningen synes jeg, at vi har manglet konsistens i, hvem der gerne måtte komme tilbage på arbejde, og hvem der ikke måtte. Jeg ved godt, at vi var i en situation, vi ikke havde prøvet før.

- Men hos De Radikale kunne vi godt have tænkt os, at flere af beslutningerne havde været baseret på sundhedsfaglig evidens og ikke nødvendigvis så meget på politisk mavefornemmelse, siger Kathrine Olldag.

På det personlige plan har coronakrisen også sat nogle tanker i gang.

- Den største øjenåbner for mig har været at opleve, hvordan tilværelsen stadig kan være enormt meningsfuld, uden at jeg behøver at tage flyveren til Nepal eller skulle alt muligt andet end at gå og nusse i min køkkenhave.

- De fleste danskere har holdt ferie herhjemme i år, og lur mig, om ikke de har haft ligeså fed en ferie, som hvis de var taget til Thailand. Verden behøver ikke nødvendigvis at blive oplevet meget langt væk, mener Kathrine Olldag.

Fulde navn: Kathrine Olldag.
Født 20. december 1972 i Aabenraa.
Medlem af Folketinget siden 5. juni 2019.
Opstillet som kandidat for Det Radikale Venstre i Holbæk-, Ringsted- og Vordingborgkredsene.
Kilde: Folketingets hjemmeside

. Foto: Ingrid Riis
Annonce

Klima og elbiler

Selv om coronaen fylder meget, så er der også andet på den politiske dagsorden, og her står klimaet højt på Kathrine Olldag og De Radikales liste.

- For os er det vigtigt, at vi trods coronaen ikke glemmer de andre ting, vi var i gang med. Det vil primært sige arbejdet med en ny klimalovgivning. Der sidder jeg med i arbejdet med en kæmpe reform, hvor der skal balanceres mellem målsætningen om en CO2-reduktion på 70 procent og så det at få en hverdag til at fungere også udenfor Valby Bakke.

Noget af det, der optager Kathrine Olldag i den forbindelse, er debatten om elbiler.

Hun har selv en elbil.

- Elbiler er selvfølgelig stadig relativt dyre, fordi der ikke rigtig er noget brugtbilsmarked endnu, men i løbet af de næste år kommer markedet til at eksplodere.

- Det er en kæmpe reform, som jeg håber, at vi kan få på plads, inden vi går på juleferie, siger hun.

Set med lidt mere lokale briller er elbilerne også et af fokusområderne i det kommende folketingsår, men der er også andet, som optager Kathrine Olldag.

- Hvad angår uddannelser, så handler det for mig om både at fastholde de nuværende lokale uddannelser og udvikle uddannelser. Men det skal også give mening i forhold til det lokale arbejdsmarked.

- For mig at se er lokale uddannelsespladser vigtigere end udflytning af statslige arbejdspladser, siger Kathrine Olldag.

Kathrine Olldag lægger ikke skjul på, at hun er fra Præstø, som det ses på tavlen bag hende. Foto: Ingrid Riis
. Foto: Ingrid Riis
Indimellem er der også tid lige at lægge fødderne op på bordet et øjeblik. Foto: Ingrid Riis
. Foto: Ingrid Riis
. Foto: Ingrid Riis
Kathrine Olldag i Folketingssalen, som siden sidste valg har været en del af hendes arbejdsplads. Foto: Ingrid Riis
. Foto: Ingrid Riis
. Foto: Ingrid Riis
. Foto: Ingrid Riis
. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Annonce
Stafet for Livet

EN DAG, EN NAT OG EN FÆLLES KAMP

Annonce
Guldborgsund

NYBYGGERI ER FØRSTE SKRIDT MOD FLERE LEJEBOLIGER

Annonce
Forsiden netop nu
Vejr

HED UGE MED EN ENKLET BYGE IND IMELLEM

112

PÅVIRKET SPØGELSESBILIST I HØJ FART RAMMER PATRULJEVOGN

Lolland

LOKAL CANNABIS-PRODUCENT ER GODT I GANG

Guldborgsund

FALSTERS FESTLIGSTE FYRINDE ER 12 ÅR INDENI - OG LIDT KRØLLET PÅ YDERSIDEN

Lolland

KAGELÆKKER RESTAURERING AF DRONNING SOPHIES HUS

Guldborgsund

REGNINGER I HALLER STIGER: - DET SER PROBLEMATISK UD

Lolland

TRAVL SOMMER FOR POSTBÅDEN

Guldborgsund

FILM UNDER ÅBEN HIMMEL: CINEMATEKET KOMMER TIL HESNÆS

Lolland

FREDERIKSDAL FORVENTER STOR KIRSEBÆRHØST I ÅR

Guldborgsund

MINISTER BESØGER NYT UDDANNELSESCENTER

Lolland

- JEG SER NOK MIG SELV SOM LIDT AF EN GOD, GAMMELDAGS PULVERHEKS

Maribo

DYREHOSPITAL UDVIDER: GÅR EFTER GULDET I KATTEVENLIGHED

Guldborgsund

SILO RIVES NED: 48 METER HØJ MAST REJSES I STEDET

Annonce
112

HASH-FUND HOS 55-ÅRIG

Lolland

NY STANDER INDVIET: BORGMESTER-TESLAEN FIK FØRSTE LADNING

Sport

Ny nedtur for Nykøbing FC

Guldborgsund

TEATERFORESTILLING MÅ SKIFTE UD I ROLLEBESÆTNING

Revyshow

DE "GAMLE" FEJREDE REVYEN

Femern

TYSK MINISTER: TYSKERNE SKAL SE MERE POSITIVT PÅ FEMERN-PROJEKTET

Lolland

LOLLANDS BORGMESTER: - SIG MIG, HVAD ER DET FOR EN VERDEN, DE LEVER I?

Revyshow

REVY-VETERANER BLEV HÆDRET

Annonce
Annonce