Annonce
Folketingsvalg

V-KANDIDATER STØTTER FISKERE: SÆL- OG SKARVBESTAND SKAL REGULERES

De to Venstre-kandidater til folketingsvalget, Ditte Rust (forrest) og Iben Krog, var med garnfisker Johnny Krog (ved stangen) ude at sejle og fik også debatteret med Thomas Keller (til venstre). Rødspætter er det, fiskerne især fanger nu, for torsken er væk. Foto: Jan Knudsen
- I stedet for at lege julemand og måske give puljer til trængte fiskere bør vi begynde at regulere i skarv- og sælbestanden, mener en af de to Venstre-kandidater, som forleden mødtes med erhvervsfiskere.

LANGØ: - Der er for mange skarve og sæler. De er værre end rotter, og de har slået vores torskebestand ihjel, siger erhvervsfisker Thomas Keller fra Vordingborg, der de seneste år har fisket fra Langø.

Thomas Keller har haft fiskeri som erhverv siden 2000 og ser, at antallet af spættede sæler er eksploderet. Mængden af sæler langs Møn og Falsters Østkyst er også det, der har ført til, at hans fartøj "Kirstine Keller" nu er hjemhørende i Langø.

Der er seks erhvervsfiskere tilbage i den lille fiskerihavn, og garnfisker Johnny Krog stillede torsdag formiddag sin båd "Duddi Krog" til rådighed, da Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri havde inviteret de to folketingskandidater for Venstre i Storkreds Sjælland, Ditte Rust og Iben Krog, med på tur i den vestlige Østersø.

Annonce

En af foreningens mærkesager er netop, at sælbestanden skal reguleres, og problemerne med sæler skal løses.

I store dele af de indre danske farvande er sælbestandene i dag blevet så store, at de udgør en af de største trusler for kystfiskeriet.

Sælerne jager fiskene væk fra de kystnære områder og spiser fiskene i garnene, med store økonomiske konsekvenser for den enkelte fisker, lyder det fra foreningen.

Desuden kan gråsælen sprede parasitter til torskene.

Iben Krog: - Vi må rykke

Johnny Krog - der ikke er i familie med Iben Krog - og Thomas Keller kunne glæde sig over at være på bølgelængde med de to Venstre-kandidater efter en tur på vandet.

- Bare på den her tur har vi set så mange skarve, og det er altså ikke de fem torsk, tyske lystfiskere hiver op, der har ødelagt fiskerierhvervet. Vi er nødt til at rykke på det her, sagde Iben Krog (V).

- Venstre har lige foreslået, at der skal placeres 5.000 statslige arbejdspladser i landdistrikterne (frem mod 2030, red.), blandt andet ved en styrkelse af Forsvaret. Så skal vi ikke samtidig gøre det umuligt at bevare private arbejdspladser. Og det er jo ikke kun fiskernes skyld, at der ingen torsk er.

Annonce

Må ud over at sæler ser søde ud

- Fiskerne er nok den mindste trussel mod torsken, og det er synd, hvis Langø skal lukke, fordi der ikke må reguleres sæler, fordi de ser søde ud, sagde Iben Krog.

Thomas Keller:

- Ja, hvem kæmper torskens sag. Hver sæl spiser hver eneste dag. De har ingen mængdebegrænsning (en sæl spiser to til fem kilo hver dag, red.). Vi har en bifangstkvote for torsk og fisker ellers rødspætter og pighvar og stenbider-søer om vinteren ved Sjællands Odde.

Ditte Rust (V):

- Men skarve og sæler fylder ikke i offentligheden. Det skal vægtes, at fisk er en god spise for klimaet. For der er ingen produktion i det, og det er en bæredygtig spise, og det skal markedsføres mere som et brand, at det er bæredygtige fødevarer, man spiser, når man spiser fisk fanget i havet.

- Og i stedet for at lege julemand og måske give puljer til trængte fiskere bør vi begynde at regulere i skarv- og sælbestanden, fandt Ditte Rust.

Annonce

Klokken er 11.58 for erhvervet

Stig Rømer Winther, der er rådgiver for fiskerne i Langø, indskød, at der ikke er én erhvervsfisker tilbage i de tyske erhvervshavne.

- De lod deres erhverv uddø. Nu er klokken 11.58 her, tilføjede han.

Thomas Keller supplerede med, at han sidste år havde 183.000 kroner tilbage til sig selv, som der skulle betales skat af.

Hanne Lyng Winther fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri tilføjede, at det er staten, der har fredet dyrene, og at de ikke er truet mere. Det er derimod fiskene.

Annonce

Ophæv fredning

- Man kan ikke bare sænke fiskekvoterne, man må også sætte ind de andre steder, og vi mangler en mekanisme til at u-frede sæler, sagde hun.

- Ja, det er altid fiskeriet, der bliver reguleret først, føjede direktør i Kystfiskerkompagniet, David Lange.

- Men der sker ikke en skid. Jeg tror ikke på, at noget bliver ændret, lød det desillusioneret fra Keller.

Johny Krog indskød, at det ville være dejligt, hvis der kunne komme en saglig debat, og tilføjede, at Langøfiskerne gerne vil tale med flere politikere.

Et forslag om at lave trawlfri zone i Bælthavet er i øjeblikket i høring, og David Lange påpegede, at et trawlforbud vil beskytte torskenes store gydeområde syd for Langeland.

- Men torskene vil stadig blive stresset af sælerne, lød det fra Johnny Krog.


"Duddi Krog" er på vej til kaj. Foto: Jan Knudsen


Iben Krog og Ditte Rust havde moralsk støtte med til Johnny Krog, David Lange og Thomas Keller. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Indland

BORGERE KAN IKKE FÅ LOV AT BETALE GÆLD: OMUBUDSMAND GÅR IND I SAGEN

Annonce
Annonce
112

VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE

Lolland

NAKSKOV SIKRET REVY IGEN NÆSTE SOMMER

112

16-ÅRIG SPRITBILIST STANDSET

Guldborgsund

HÅBER AT SLIPPE AF MED MILLIONGÆLD

Lolland

KOMMUNE KLAGER OVER ARTIKEL I UGEAVIS

Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

112

BUS UNDERSØGT: INGEN VILLE KENDES VED KUFFERT

112

ÆGTEPAR OPSØGT OG FORSØGT AFPRESSET I DERES EGET HJEM

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Vejr

OVERGANGEN TIL DECEMBER BYDER IKKE PÅ RIGTIGT VINTERLIGT VEJR

Lolland

- JEG PRØVEDE AT RÅBE OP, MEN JEG BLEV KASTET RUNDT

Guldborgsund

- JEG VIL BARE HAVE MINE PROJEKTER TILBAGE

Indland

PATIENTERS VENTETID PÅ UDREDNING OG BEHANDLING STIGER I HELE LANDET

Indland

OLIEPRISEN DYKKER IGEN - BENZINPRIS LIGGER OMKRING NYTÅRSNIVEAU

Annonce
Lolland

MASSER AF JULELYS OVER LOLLAND

Guldborgsund

PÅ STOFFER MED VÅBEN I LASTBILEN

Erhverv

BUTIKKER FIK OVERRASKENDE TRAVLR PÅ BLACK FRIDAY

Guldborgsund

HER KAN DU SNART HENTE SUSHI

Håndbold

USKARPE NFH TABTE TIL ODENSE

Juletid

DET ER STADIG MULIGT AT SKAFFE JULEANDEN

Guldborgsund

KRIG OG KLIMAKRISE ER EN DEL AF PRISBELØNNET LOLLIKS HVERDAG

Annonce
Annonce