Annonce
Indland

Vestkyst-fortælling får Blixen-prisen for årets bog

Dorthe Nors og Henrik Saxgreens "En Linje i Verden" løb med titlen som "Årets bog" ved Blixenprisen lørdag.

En fortælling i billeder og ord om Vestkystlinjen fra Vadehavets begyndelse i Holland til Skagen på toppen af Jylland er lørdag aften løbet med prisen som "Årets bog" ved prisuddelingen Blixenprisen.

Uddelingen, der foregik i Vega i København, bestod af i alt 15 priser.

Prisen "Årets bog" gik til forfatteren Dorthe Nors og fotografen Henrik Saxgren for deres bog "En Linje i Verden." Med prisen følger 50.000 kroner.

Annonce

Bogen er sammensat af Dorthe Nors tekster om landskabet, dets mennesker og hendes egen historie samt Henrik Saxgrens billeder fra vestkystlinjen fra Holland til Skagen.

I alt 15 fortællinger er suppleret af Saxgrens billeder, og dele af værket har været trykt i Politiken, Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten.

Som begrundelse for prisen har juryen blandt andet lagt vægt på Dorthes Nors' skrivestil og sammenspillet med Henrik Saxgrens billeder:

- Med blik for detaljen, humor og poesi indfanger Dorthe Nors lidt af kystfolkets sjæl gennem sine egne erindringsglimt og giver den videre til os andre, så vi selv kan mærke, at det også vedkommer os.

- Henrik Saxgrens fotoværker giver øjet noget at dvæle ved, mens Dorthe Nors ord synker ind.

- De stærke fotos taler til teksten, som igen læner sig op ad den mærkbare skønhed i de store vidder, mørke himle og knivskarpe motiver.

- Hver især har Saxgren og Nors skabt to fabelagtige værker, men når de to værker smelter sammen i en bog, så er det ganske enkelt sublimt, lyder juryens skudsmål af værket.

Udover "Årets bog" blev der også uddelt en Blixenpris til "Årets Krimi". Den gik til Thomas Baggers "Manden i tre dele", der i sin tid fik fire stjerner i Politiken og Jyllands-Posten samt fem stjerner fra en begejstret anmelder Jacob Genz i Berlingske.

- "Manden i tre dele" indeholder lige præcis det, man som sommerglad og solbrændt krimielsker søger i en partner, nemlig de tre p’er; plot, persongalleri og pace, skrev han.

Prisen for "Årets roman" gik til Glenn Bechs "Farskibet", mens Bjørn Rasmussens "Forgabt" modtog "Årets digtsamling."

Det var sjette gang, at Blixenprisen blev uddelt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Lokal nyt

En 22-årig dansk mand er anholdt efter skyderi i Fields

Annonce
landsstævne

AFSLUTNING MED MANÉR: CARPARK NORTH, POPMUSIK OG GAMLE DANSKE SANGE

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

OMBYGNING AF HAVNEBYGNING SKAL I UDBUD

Særlige steder

SÆRLIGE STEDER: KALLØGRÅ

Erverv

HØJE BRÆNDSTOFPRISER PRESSER TURISTBUSSER

landsstævne

GYMNASTIK OG LANDSSTÆVNE FRA FØDSLEN

Udligning

LOLLAND FÅR UDLIGNINGSLUSSING

landsstævne

KLAPSALVERNE BLEV VED OG VED

Lokal nyt

PERSON SLAP USKADT FRA FALD NED AD MØNS KLINT

Femern

FEMERN-FOLK FEJREDE ENDEN PÅ STREJKE

Guldborgsund

EN HJÆLPENDE ARKITEKTHÅND FRA AARHUS TIL SAKSKØBING

Folkemøde

HJEMLØSE: FÆRRE I BYERNE, FLERE PÅ LANDET

landsstævne

MOR PÅ ET HOLD OG DATTER PÅ ET ANDET

Revy

REVY GØR GRIN MED DAGENS DANMARK, OG DER ER NOK AT GRINE AD

landsstævne

MED HØJSKOLE TIL LANDSSTÆVNE

Annonce
Kultur

PAKHUS ERODERER

Erhverv

DET SKAL IKKE VÆRE SÅ SIKKERT, SÅ DET BLIVER KEDELIGT

landsstævne

CYKLEDE FRA LOLLAND TIL LANDSSTÆVNE

Guldborgsund

UTILFREDS MINKAVLER: DET HANDLER OM RETFÆRDIGHED

Femern

STREJKENDE PÅ FEMERNBYGGERIET GENOPTAGER ARBEJDET

Beskæftigelse

UDVALGT: DER ER LEDIGE TIL SOMMERJOB

Fjernvarme

VARMESTRIDEN KOMMER IKKE I HØJESTERET

Maribo

- INTET ER SIKKERT, NÅR DET GÆLDER PLANTER

Annonce
Annonce