Annonce
Sorg

VI TALER OM ALT, MEN VI TALER IKKE OM DØDEN

Sognepræsterne Susanne Oxholm Bay Jacobsen (til venstre) og Rebekka Maria Brandt Kristensen er begge uddannet i sjælesorg og sorggruppeledelse. Privatfoto
Vi ved ikke længere, hvordan vi skal tale om sorg og død, og derfor kan det være svært at komme videre efter at have mistet en pårørende.

SØLLESTED: - Her skal man ikke stramme sig an. Her skal man ikke være stærk, og man skal ikke skamme sig over stadig at sørge. Hos os lærer man at acceptere, at man stadig er i sorg. Og man må gerne komme og sige: "Jeg har mistet min ægtefælle, og jeg har det ad helvede til", siger Rebekka Maria Brandt Kristensen, sognepræst i Søllested-Skovlænge-Gurreby Sogn.

Hun står sammen med Susanne Oxholm Bay Jacobsen, sognepræst i Købelev-Vindeby Sogn, i spidsen for en sorggruppe for efterladte, der har mistet en partner eller ægtefælle.

Læs også: 16-årig reddede ældre mands liv

Annonce

De er begge uddannet i sjælesorg og sorggruppeledelse, og det er ottende gang, de opretter sorggrupper. For der er brug for et sted, hvor man lære at håndtere sin sorg og alligevel leve videre.

- Målet er at skabe et rum med plads og fællesskab - og at få skabt håb igen. Vi giver de efterladte et sted, hvor de kan blive hørt og forstået i deres sorg, og hvor det bliver anerkendt, at man sørger. Vi er der. Vi lytter, og vi stiller spørgsmål, siger Rebekka Maria Brandt Kristensen.

- Folk tror, at sorg skal overstås. Det skal det ikke. Der skal stadig være plads til at blive ked af det og græde, men sorgen skal ikke tage magten fra os. I sorggruppen hjælper vi deltagerne til at lære at leve med sorgen og finde en plads til den døde i deres videre liv.

Folk tror, at sorg skal overstås. Det skal det ikke. Der skal stadig være plads til at blive ked af det og græde, men sorgen skal ikke tage magten fra os. I sorggruppen hjælper vi deltagerne til at lære at leve med sorgen og finde en plads til den døde i deres videre liv.

Rebekka Maria Brandt Kristensen

Mistet sproget for sorg

Vi har ikke længere har døden tæt inde på kroppen, så den er blevet fremmedgjort, og derfor kan det også være svært at stå tilbage med sin sorg. Derfor kan en sorggruppe være en hjælp her i 2022, siger Rebekka Maria Brandt Kristensen.

- Vi taler om alt andet, men vi taler ikke om døden.

Hun peger på, at hvor døden tidligere fyldte i folks liv, og hvor den døde eksempelvis lå hjemme på gården i flere dage inden begravelsen, er døden i dag ikke længere tæt på os. Mange er kommet på plejehjem, når de dør, og andre dør på sygehuset, hvor det ikke de pårørende selv, der håndterer det. Derfor er døden ikke længere en del af vores hverdag, og så kan det være svært at håndtere sin sorg og give den plads.

- Når man ikke ser døden dagligt, så kommer den væk fra os. Vi har mistet at have et sprog for vores sorg.

Læs også: - Jeg ser nok mig selv som lidt af en god, gammeldags pulverheks

Mange kan også have fornemmelsen af, at de er til ulejlighed for familie og venner, hvis de fortsat sørger. Og man vil ikke være til ulejlighed, så sorgen bliver gemt væk.

- Men man skal have bearbejdet sin sorg, for ellers kan man ikke fungere.

Rebekka Maria Brandt Kristensen forklarer, at der ofte kommer en reaktion seks-otte uger efter ægtefællens død. Og den kan være meget forskellig, alt efter hvem man er.

- Alt er klaret. Bisættelsen har fundet sted. Man har været i skifteretten. Ægtefællens tøj er afleveret til genbrug, og alle andre er videre med deres hverdag, mens man selv sidder alene i huset, og væggene råber til en. Så kommer der en reaktion.

Annonce

Kvinder og mænd sørger forskelligt

Der er som oftest en overvægt af kvinder i sorggrupperne, som består af minimum fire deltagere, men mændene kommer også. Og det giver en anden dynamik i gruppen, fordi mænd og kvinder sørger forskelligt, fortæller Rebekka Maria Brandt Kristensen.

- Mænd kan have sværere ved at sige, at de har brug for et rum til at sørge og går oftere med sorgen alene. Men når de kommer, finder de ud af, at der er andre, der går med de samme tanker som dem. Samtidig har mænd og kvinder forskellige fokuspunkter i deres sorg, og derfor kan de hjælpe hinanden og lære af hinanden på tværs i gruppen.

Præsterne tager i sorggruppen udgangspunkt i en række spørgsmål og temaer over de seks mødegange. Der er ingen kirkelig forkyndelse i sorggruppen, men alene et udgangspunkt i, at man giver sjælesorg og rækker ud for at hjælpe andre .

- Det er ikke behandling eller terapi, men et spørgsmål om, at man giver plads til ikke at skulle bære sin sorg alene. Her tager vi omsorg for hinanden, og kirken har altid været et sted for sjælesorg, siger Rebekka Maria Brandt Kristensen, der fortæller, at deltagerne er i alle aldre - lige fra folk i 30'erne til folk 80'erne, som finder ud af, at de kan genkende sig i hinanden.

De to sognepræster, der står for sorggruppen, har erfaring for, at det bedste tidspunkt at starte i en sorggruppe er omkring seks måneder efter, at man er blevet alene, hvor den nye situation har haft lidt tid til at bundfælde sig.

Annonce

Ingen gode råd

I sorggruppen, der foregår i præstegården i Søllested, er der opstillet nogle retningslinjer, så man som deltager føler sig tryg sammen med de andre.

- Man må ikke vurdere, man må ikke dømme, man har tavshedspligt, og så må man ikke give gode råd, med mindre man bliver bedt om det, forklarer Rebekka Maria Brandt Kristensen.

- Det kan være irriterende at få 'gode råd'. For det, der har virket for én, er ikke nødvendigvis den rette løsning for andre. Derfor er det kun, hvis man bliver spurgt om det, at man skal dele gode råd ud.

Hun peger samtidig på, at de to sognepræster stiller krav om, at man "committer" sig til gruppen. At man kommer de seks gange og deltager, for ellers når man ikke at flytte sig nok.

- Vi får gode tilbagemeldinger. Vi kan se en stor forandring, efter de har været med. Livet er blevet åbnet på en anden måde. De går fra at være knuget i deres sorg til, at de ser verden på ny.

Sorggruppe i Søllested Præstegård

Sorggruppen mødes seks gange i præstegården i Søllested. Møderne ligger cirka hver 14. dag. Sorggruppen dækker som udgangspunkt Lolland Vestre Provsti, men man kan også deltage, selvom man ikke bor i det område. Det er gratis at deltage, og man kan tilmelde sig hos en af de to præster.
Susanne Oxholm Bay Jacobsen: tlf. 54932030. Rebekka Maria Brandt Kristensen: tlf. 26703287




Annonce
Lolland

AFTALE PÅ PLADS: VARMESTRIDEN PÅ PAUSE

Annonce
Annonce
Lolland

TRAFIKSTYRELSEN SKAL HOLDE LOKALTOG I ØRENE

Guldborgsund

OMSTRIDT BYGGERI: NU STOPPER TREDJE CHEF PÅ FJERDE ÅR

Lolland

AFTALE PÅ PLADS: VARMESTRIDEN PÅ PAUSE

Guldborgsund

- MEGET, MEGET TRIST

Guldborgsund

BRÆDDER: - KATASTROFAL KONKURS OG UACCEPTABEL POLITISK HÅNDTERING

Guldborgsund

BO-HUS HAR SAT ET MARKANT AFTRYK

Guldborgsund

FOLKETIDENDE VED BO-HUS: SÅDAN ER STEMNINGEN

Guldborgsund

BO-HUS KONKURS: KOMMUNEN HAR MANGLET DOKUMENTATION FOR STIGENDE UDGIFTER

Guldborgsund

3F-FORMAND: BO-HUS' MEDARBEJDERE ER ULYKKELIGE

Guldborgsund

BO-HUS KONKURS: PROJEKTER FOR OVER 400 MILLIONER I KLEMME

Guldborgsund

KURATOR I BO-HUS: KOMMUNEN FRAVÆLGER LOKALE ARBEJDSPLADSER

Guldborgsund

BO-HUS KONKURS - 100 MAND SENDT HJEM

Guldborgsund

STORSTRØMSBRO: FØRSTE BRODRAGER SKAL NU PÅ PLADS

Sport

FORLÆNGER MED FORMSTÆRK KEEPER

Lolland

DE FLESTE SMÅBØRNSFORÆLDRE VÆLGER MADPAKKEN FRA

Guldborgsund

- MEGET, MEGET TRIST

Annonce
Guldborgsund

BRÆDDER: - KATASTROFAL KONKURS OG UACCEPTABEL POLITISK HÅNDTERING

Guldborgsund

TILLADELSE TIL NYT VANDVÆRK ER I HUS

Vejret

VEJCHEF OM GLATTE VEJE: - PAS PÅ HINANDEN

Lolland

KLAGENÆVN: INDSIGELSER TIL KOMMUNEPLANEN BLEV MANGELFULDT GENGIVET

Corona-virus

GULDBORGSUND HAR REGIONAL CORONAREKORD

Lokal nyt

NY MÅLING: VIL DANSKERE UD AF FIFA?

Lolland

HER VIL PRIVAT INVESTOR BYGGE SENIORBOLIGER

Annonce
Annonce