Annonce
Guldborgsund

VIL KLIMASIKRE HAVNEFRONT MED RØDT PLANKEVÆRK

Hegnet er så tæt, at tømrermester Hans Andersen er sikker på, det kan modstå vandmasserne. Foto: Anders Knudsen
Klimasikring er af beton og stål - sådan ser det ud mange steder. Men i Nysted vil de noget andet.

NYSTED: Duften af træ rammer som et godstog, det sekund, døren går op. Sommervarmen, der i disse dage har en noget fugtig kvalitet over sig grundet de mange regnskyl, gør luften tæt og trykket. Men inde i værkstedet, der tilhører Hans Andersen, der utroligt nok er ejer af tømrerfirmaet Olsen og Pedersen ApS (fordi han købte firmaet, ikke fordi han har taget navneforandring, fortæller han), er der glæde og stolthed at føle.

- Lågen er stadig ved at tørre. Nå, det har du opdaget, siger han til Folketidendes udsendte fotograf Anders Knudsen, der har fået lidt Nystedrød maling på fingrene.

Et par meter af det mest bastante træhegn, verden nogensinde har set, er det, vi er kommet for at tale om i sommervarmen. Lige nu er der bare et par meter, men går alt, som det skal på arkitekt Philip Rasmussens skitser, så er det ikke nok. Det bastante hegn skal nemlig sikre Nysted mod fremtidige oversvømmelser - noget, byen kun kender alt for godt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skal stå nede ved havnen og sikre, at der ikke bliver oversvømmelse. Det skal selvfølgelig ikke stå alle steder, nogen steder skal det naturlige forsvar i diget bare gøres lidt højere, andre steder skal der være andre løsninger, fortæller den driftige arkitekt.

Hegnet er designet sådan, at det kan modstå over en meter vand - det er altså fremtidssikret. Foto: Anders Knudsen

Skal være diskret

De første par meter hegn her er selvfølgelig bare en test. For at indhylle Nysteds havnefront i det ellers klædelige hegn, er der mange ting, der skal gå op i en højere enhed.

- Vi har kigget på mange klimasikringsløsninger i forskellige byer, og meget af det er simpelthen ikke særlig pænt. Og så koster det ovenikøbet en formue, fortæller Lennart Damsbo-Andersen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og en af de personer i Kettinge og Nysted, der har en finger med i spillet, når der virkelig skal ske noget.

Derfor var det essentielt for både Lennart, Philip og ikke mindst tømrermester Hans Andersen, at klimasikringen skulle tænkes ind i lige præcis Nysted.

- Hvis arkitekten gør sit job rigtig godt, er der ikke nogen, der tænker over, at han har gjort det. Sådan vil jeg allerhelst se det - at ingen opdager, at Nysted er klimasikret langt ud i fremtiden, forklarer Philip Rasmussen.

Hvis arkitekten gør sit job rigtig godt, er der ikke nogen, der tænker over, at han har gjort det. Sådan vil jeg allerhelst se det - at ingen opdager, at Nysted er klimasikret langt ud i fremtiden.

Philip Rasmussen
Designet skal lige noget, der altid har stået i smukke Nysted. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommer nedefra

Projektet med at klimasikre den smukke købstad er ikke noget, Lennart Damsbo-Andersen har taget med fra Christiansborg eller som er kommet fra rådhuset i Nykøbing. Det er bekymrede borgere, der igen og igen har måtte se konsekvenserne af de stigende temperaturer på mængden af vand, de har i deres kældre, der har taget affære helt selv.

En ret usædvanlig måde at gøre det på, men måske lige netop derfor den rigtige.

- Borgerne i Nysted skal jo synes om projektet, ellers er det næsten lige meget. Og det er der en meget større chance for, at de gør, hvis de selv har været med til at udforme det. Nu kommer vi her med et forslag, der er meget, meget pænere, end hvad vi ellers kunne finde - og til en bedre pris oven i købet, forklarer Lennart Damsbo-Andersen.

Og hvem kan sige noget negativt om klimasikring, når man selv, år efter år, ser vand på kørebanen og har vand i kælderen? Det er nok de færreste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Millionregning

Men hvad koster det at sikre Nystedborgerne mod de stigende vandstande? Buddet fra Phillip, Lennart og de andre involverede er i omegnen af otte millioner kroner. Men hvor skal den relativt store pose penge komme fra?

- Der må være rigtig mange, der har en interesse i, at Nysted ikke skal genopbygges år efter år. Det kan være alt fra forsikringsselskaberne, der bruger en formue på at reparere tingene igen og igen, Guldborgsund Kommune, der heller ikke skal have den slags udgifter, de lokale borgere, der slipper for bøvlet. Der er mange steder, der burde kunne findes midler. Vi er jo ved at bygge noget helt nyt - en slags "Nystedmodel" for klimasikring, fortæller Lennart Damsbo-Andersen, der i øvrigt selv er udlært tømrer.

Nu skal der findes midler til projektet. Men processen er allerede sat i gang. Foto: Anders Knudsen

Der bankes allerede nu på vandrørene for at finde ud af, hvor pengene mon skal komme fra. En model, som de har benyttet i andre byer, er mere stål og beton, mindre træ og hygge, og ville koste i omegnen af 30 millioner kroner at implementere i Nysted, så otte millioner er jo noget nær et røverkøb.

- Vi håber, det kan indvies engang næste år - altså i sommeren 2023, lyder det fra arkitekt Philip Rasmussen.

  • Nys Højvands værn 07
    Hegnet er så tæt, at tømrermester Hans Andersen er sikker på, det kan modstå vandmasserne. Foto: Anders Knudsen
  • Nys Højvands værn 12
    Hegnet er designet sådan, at det kan modstå over en meter vand - det er altså fremtidssikret. Foto: Anders Knudsen
  • Nys Højvands værn 02
    Designet skal lige noget, der altid har stået i smukke Nysted. Foto: Anders Knudsen
  • Nys Højvands værn 09
    Nu skal der findes midler til projektet. Men processen er allerede sat i gang. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen