Annonce
Ensomhed

VIL TIL KAMP MOD UNGES ENSOMHED

Joachim Kamper og Carl-Johan Bilslev-Jensen er valgt som henholdsvis forperson og næstforperson i Lolland Ungeråd. De vil kæmpe for at tilbyde kommunens unge flere aktiviteter. Foto: Palle Nevad Frandsen
Joachim Kamper og Carl-Johan Bilslev-Jensen er nye i Lolland Ungeråds ledelse, og de er klar til at sætte mere skub i rådets arbejde.

LOLLAND: Sidste år fik Lolland sit helt eget ungeråd, og rådet har for nylig valgt to nye personer til at stå i spidsen for arbejdet.

Joachim Kamper og Carl-Johan Bilslev-Jensen skal nu forsøge at gøre rådet mere synligt og skabe flere aktiviteter for målgruppen.

- Vi vil gerne gøre det endnu mere inkluderende for kommunens unge og et sted, hvor der er stemmer fra vidt forskellige grupper. Det vil forhåbentlig betyde, at der bliver sat flere initiativer i gang, og dermed kan unge alle steder på Lolland måske finde noget at gå op i, siger Carl-Johan Bilslev-Jensen, der er næstforperson og har været med fra begyndelsen i rådet.

Artiklen fortsætter efter annoncen


Hvis vi skal nå unge rundt på hele Lolland, så skal vi vide, hvad de søger, og hvordan de har det. Derfor er det også vigtigt, at unge fra hele kommunen melder sig ind i ungerådet.

Carl-Johan Bilslev-Jensen

Han blev færdig som student i sommer og er i gang med et sabbatår, så der er tid til at fordybe sig i det organisatoriske arbejde.

Det er der også for formand Joachim Kamper, der blev færdig på FGU i sommer og ligeledes holder et sabbatår.

Ønsker et decideret ungehus

En af udfordringerne for ungerådet har været alsidigheden.

Størstedelen af rådets medlemmer gik før sommerferien på en gymnasial uddannelse, og det kom nemt til at tegne et skævt billede af ungdommen på Lolland.

For at ændre på det billede er det nok nødvendigt, at unge bliver klar over, at ungerådet findes.

Det kan blandt andet ske ved at skabe et fælles mødested for kommunens ungdom.

Blegen 4 i Nakskov er åbnet som et tilbud til Vestlollands unge. Stedet er skabt efter samme model som "The Green House i Maribo. Arkivfoto: Jan Knudsen

- En af mine største visioner for ungerådet er, at vi kan åbne et decideret ungehus. Vi har nu baser i både Maribo og Nakskov, men vi vil gerne have et hus, som bliver et specifikt sted for de unge, hvor de kan mødes uden at skulle gå ind på en bar. Selv har jeg haft svært ved at finde steder på Lolland, hvor man kunne komme ud at møde andre unge, uden at det inkluderede alkohol, forklarer Joachim Kamper.

I Maribo er The Green House lige så stille begyndt at få fat i de unge.

Når ungerådet hver onsdag mellem klokken 16.30 og klokken 18 inviterer indenfor til "Café Det Skæve Får", er man nu oppe på omkring 10 gæster, og det er forpersonen godt tilfreds med.

Samtidig er et lignende sted, Blegen 4 i Nakskov, også åbnet for unge på Vestlolland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kampen mod ensomhed

Fællesskabet er vigtigt for ungerådet og det med at møde hinanden på tværs af interesser.

- Det at være sammen med andre og have en slags nærvær er utrolig vigtigt, siger Carl-Johan Bilslev-Jensen.

Få fat i Lolland Ungeråd

Alle unge mellem 13 og 25 år, der er bosat i Lolland Kommune, kan blive en del af Lolland Ungeråd. Man kan komme i kontakt med rådet ved at kontakte det via Instagram, Facebook eller Discord. Anbefalingen er at bruge Discord, da der her er hurtigst svar.

Man kan også møde op på caféerne enten i Nakskov eller Maribo.

"Blegen 4" i Nakskov har åbent for de unge hver torsdag fra klokken 14. Et mere udførligt program med stedets andre tilbud kan findes på facebooksiden for det nye mødested.

"Det Skæve Får" i The Green House på Vestergade i Maribo er åbent hver torsdag fra klokken 16.30 til klokken 18.00 og hver anden søndag fra klokken 12 til klokken 17. Yderligere program kan findes på facebooksiden til "The Green House".

- Da vi åbnede "Café Det Skæve Får", var det for at modarbejde ensomhed, og kan vi gøre det ved at skabe fællesskaber, har vi taget det første store skridt, lyder det fra forperson Joachim Kamper.

For at samle så mange unge, at der er meningsfulde fællesskaber, kræver det, at ungerådet ved, hvad kommunens unge gerne vil have mere af.

- Hvis vi skal nå unge rundt på hele Lolland, så skal vi vide, hvad de søger, og hvordan de har det. Derfor er det også vigtigt, at unge fra hele kommunen melder sig ind i ungerådet, siger rådets næstforperson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil hjælpe med et arbejde

Alle unge mellem 13 og 25 år kan blive en del af rådet, og det kræver ingen specielle kompetencer. I stedet for skal man bare have lyst til at være med til at skabe et levende ungemiljø i kommunen.

Gennem rådet får de unge mulighed for at få indflydelse på, hvad der bliver ført ud i livet, og alt, de skal have med i bagagen, er deres egne meninger.

På den ene side kan det handle om eksempelvis kampen mod ensomhed blandt unge, men det kan også være lidt tungere samfundskritiske problemstillinger som unge og arbejdsløshed.

"The Green House" har gennem flere år været samlingssted for unge på Midtlolland, men det helt store trækplaster er stedet ikke blevet. Måske er det ved at ændre sig. Arkivfoto: Ingrid Riis

- I rådet vil vi gerne gøre det nemmere for unge mennesker at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg har talt med en del, som har svært ved at få et arbejde. En af mulighederne kunne være samarbejder med erhvervslivet, hvor de unge kan komme ud at få styrket mulighederne for fremadrettet at få faste job, forklarer Joachim Kamper.

Et fast arbejde kan også være med til at holde de unge på Lolland, for fraflytning er en stor udfordring netop blandt dem, der er færdige med en ungdomsuddannelse.

- I ungerådet kan vi nok ikke få alle unge til at blive på Lolland, for det hænger ofte sammen med udbuddet af uddannelser. Til gengæld kan vi gøre tiden på Lolland så fed som mulig, så man en dag vælger at flytte tilbage til egnen, slår Carl-Johan Bilslev-Jensen fast.

  • LOL Ungeråd
    Joachim Kamper og Carl-Johan Bilslev-Jensen er valgt som henholdsvis forperson og næstforperson i Lolland Ungeråd. De vil kæmpe for at tilbyde kommunens unge flere aktiviteter. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • 01 nak Ungeråd  innovationsværksted  10
    Blegen 4 i Nakskov er åbnet som et tilbud til Vestlollands unge. Stedet er skabt efter samme model som "The Green House i Maribo. Arkivfoto: Jan Knudsen
  • 23_MAR_græskar-7
    "The Green House" har gennem flere år været samlingssted for unge på Midtlolland, men det helt store trækplaster er stedet ikke blevet. Måske er det ved at ændre sig. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan