VINDMØLLEPARK: PLANKLAGENÆVN AFVISER KLAGE

VENNERSLUND: Planen om seks store vindmøller og en 47,5 hektar stor solcellepark ved Vennerslund er endnu en gang stødt på modstand. Og endnu en gang er det Planklagenævnet, der spænder ben.

Projektet havde ellers lige akkurat fået medvind i byrådet, hvor et knebent flertal i december 2020 vedtog den nødvendige lokalplan og et kommuneplantillæg.

Men tre naboer og den lokale forening Bevar Roen klagede til Planklagenævnet, der i oktober 2021 - også med et snævert flertal - ophævede lokalplanen og kommuneplantillægget.

Flertallet i klagenævnet vurderede nemlig, at det ikke var tilstrækkelig godtgjort, at vindmøller ikke vil kunne skade rørhøge, havørne og to fuglebeskyttelsesområder.

Dermed skulle kommunen foretage en ny konkret vurdering af risikoen for, at havørne og rørhøge kolliderer med de planlagte vindmøller. Og med den i hånden skulle kommunen så igen vurdere, om det kan udelukkes, at projektet kan påvirke Natura 2000-området negativt.

Det ville blive op ad bakke, vurderede formand John Jensen fra Bevar Roen den gang.

- Hvordan godtgør man mere videnskabeligt begrundet, at de (vindmøllerne, red.) ikke vil skade havørn og rørhøg? Den ornitolog, der har lavet rapporten, er landets førende, så hvem skal de finde, der kan gøre det bedre? spurgte han.

Det var dog også tvivlsomt, om kommunen overhovedet ville kaste sig ind i kampen for at redde projektet. Socialdemokratiets Simon Hansen - der den gang blot var borgmesterkandidat - modtog nemlig afgørelsen med tilfredshed og fastslog, at kommunen ikke skulle bruge flere kræfter på sagen.

- Vi stopper her, sagde han til Folketidende.

Siden blev han borgmester for et byråd, hvor de tre partier, der stemte imod lokalplanen, sammen med den tidligere DF’er Chris Veber har 17 af de 30 mandater. Dermed er der næppe flertal for, at kommunen skal gøre mere for at redde projektet.

Men på Vennerslund kæmpede man videre på anden vis. I august i år klagede godset til Planklagenævnet og anmodede om, at sagen blev genoptaget. For hvis afgørelsen fra oktober 2021 blev omgjort, ville lokalplanen og kommuneplantillægget være gældende, og så ville møllerne og solcellerne kunne rejses.

Godset argumenterede i sin anmodning for, at Planklagenævnets afgørelse var behæftet med sagsbehandlingsfejl. Mere præcist mener godset, at Planklagenævnet tog fejl, da det konkluderede, at kommunen manglede grundlag for at vurdere, at vindmøllerne ikke ville skade Natura 2000-området og fuglene.

Den vurdering, der lå i sagen, indeholdt nemlig - argumenterer godset - de fornødne undersøgelser og data, der er nødvendige for at foretage beregninger af fuglenes aktiviteter og flyveruter og dermed fare for kollisioner med møllerne.

”Vurderingen er således ikke mangelfuld, men fuldt egnet til at danne grundlag for vurderingen”, mener godset, som tilføjer, at Planklagenævnet ville være nået til en anden afgørelse, hvis det havde inddraget oplysningerne fra vurderingen i behandlingen af klagerne.

Vurderingen konkluderede, at 98 procent af fuglene, uanset hvilken art de er, vil undvige møllerne. Og en rådgivningsvirksomhed har også beregnet, at kollisionsrisikoen er på under 1 procent for både havørn og rørhøg.

Efter afgørelsen i Planklagenævnet i oktober 2021 har Vennerslund fået beregnet, hvad det konkret betyder, hvis man tager udgangspunkt i de observationer af havørne og rørhøge, der er gjort i området. Overslag over antallet af årlige sammenstød mellem fuglene og møllerne viser, at tallet for havørne vil være under 0,3 og for rørhøge cirka 1,2.

Men Planklagenævnet afviser altså klagen. Konsekvensvurderingen - herunder vurderingen af, at 98 procent af fuglene, uanset art, vil undvige møllerne - er nemlig indgået i nævnets vurdering, påpeger det.

At godset så efterfølgende har brugt vurderingen til at få lavet nogle konkrete beregninger, ændrer ikke noget. For de beregninger indgik jo ikke, da byrådet vedtog lokalplanen og kommuneplantillægget, og nævnet kunne ikke inddrage dem i sin behandling, da de jo ikke fandtes.

Til gengæld påpeger nævnet, at det i sin første afgørelse lagde op til, at kommunen skulle foretage en ny konkret vurdering af risikoen for, at havørne og rørhøge kolliderer med de planlagte vindmøller. De nye beregninger kan derfor bruges, hvis kommunen vil foretage en sådan ny vurdering.

Vennerslund Gods har nu et halvt år til eventuelt at indbringe den nye afgørelse for domstolene. Men om godset vil gøre det, kan Kim Brockenhuus-Schack fra Vennerslund ikke sige.

- Som det er med den type afgørelser, skal vi lige have noget ekspertise til at kigge på den, inden vi træffer beslutning. Det er ret tungt juridisk, så vi skal have læst det igennem, siger han.

Håbet om at rejse vindmølle og solceller lever dog stadig, forsikrer han:

- Vi har bestemt ikke opgivet nogen planer. Vi skal bare finde ud af, hvad for et ben, vi skal stå på, og det kommer til at tage noget tid. Det kan også være, vi lige skal sunde os, men vi er vant til, at det er nogle lange processer.

På rådhuset har man da heller ikke travlt med at puste liv i projektet.

- Der ligger jo en afgørelse, der har underkendt lokalplanen. Og hvis der skal laves nye undersøgelser, der gør, at man kan godkende lokalplanen, skal det komme fra Vennerslund, fastslår borgmester Simon Hansen (S).

I var imod projektet, da lokalplanen blev vedtaget. Er der ændret på det?

- Nej, det er der ikke.

Så I synes stadig, det er en dårlig idé?

- Ja, det er vores udgangspunkt og sådan, jeg tæller det politiske flertal i Guldborgsund Kommune.