Annonce
Erhverv

VIRKSOMHED LANDER KÆMPE AFTALE MED HEMMELIG KUNDE

Med den nye produktionslinje, som ventes at blive taget i brug omkring årsskiftet, vil Melitek A/S fordoble produktionskapaciteten, fortæller direktør Kim Laursen. Foto: Anders Knudsen
Melitek A/S i Nørre Alslev har indgået kontrakt med stor spiller på markedet for medicinsk engangsemballage og er klar til at tage ny produktionslinje i brug, som fordobler produktionskapaciteten.

NØRRE ALSLEV: Det går stærkt i disse år for Melitek A/S, som producerer plastgranulat til kunder i den globale medicoindustri.

Under corona vækstede Melitek med 30 procent, da et nyt forretningsområde opstod med at levere plastgranulat til produktion af udstyr til PCR-test.

Og nu venter så et nyt eventyr. Melitek har indgået en kontrakt med en af verdens største producenter af medicinsk engangsudstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er blevet leverandør til både deres europæiske og asiatiske forsyningskæde, siger Kim Laursen, direktør i Melitek A/S.

På grund af hemmeligholdelsesklausuler må han dog ikke røbe navnet på kunden.

- Vi er eneleverandør, så det er en fjer i hatten til os. Aftalen sikrer en stigning på 30 procent i vores tonnage, så det er markant. Det bliver det næste væksteventyr, fortæller Kim Laursen, som ejer Melitek sammen med sin bror Jesper Laursen.

Aftalen sikrer en stigning på 30 procent i vores tonnage, så det er markant.

Kim Laursen, direktør i Melitek A/S

Flere udvidelser på vej

Melitek har de seneste år udvidet fabrikken på Hartvig Jensensvej ad flere omgange. Sidste år stod to nye lagerhaller på hver 1.000 kvadratmeter klar, og lige nu er håndværkere ved at lægge sidste hånd på en ny produktionslinje i en splinterny 600 kvadratmeter stor produktionshal.

- Den nye produktionslinje kommer til at fordoble vores produktionskapacitet til 50.000 ton plastgranulat, og den kommer i stor udstrækning til at forsyne vores nye forretningsben, fortæller Kim Laursen.

De to nye lagerhaller fra sidste år på hver 1.000 kvadratmeter, bliver allerede fyldt i løbet af næste år. Melitek ønsker derfor to nye lagerhaller. Foto: Anders Knudsen

Udviklingen går så stærkt, at Melitek allerede har planer om yderligere udvidelser. Lagerhallerne forventes allerede i løbet af næste år at være fyldte, og Melitek ønsker derfor yderligere to lagerhaller på fabrikkens 38.000 kvadratmeter store matrikel. Derudover er der behov for yderligere tre råvaresiloer ud over de tre, Melitek allerede råder over.

- Vi har også behov for to 25 meter høje siloer til færdigvarer, som en tankbil kan køre ind under, så vi kan tømme plastgranulatet ned i, som skal fragtes til vores nye kunder. Det har vi fået tilladelse til fra kommunen, fortæller Kim Laursen.

Melitek går i foråret i gang med forberedelserne til de to nye færdigvaresiloer, som hver skal kunne rumme 55 ton. Derudover skal tilkørselsforholdene ændres.

- Der er 10 måneders leveringstid på siloerne. Så vi er nok fremme ved næste jul, før siloerne bliver sat op, siger Kim Laursen.

Håndværkere arbejder netop nu på de sidste elektriske installationer på den nye produktionslinje, som kommer til at kunne spytte dobbelt så meget plastgranulat ud i timen som de eksisterende produktionslinjer. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Rekord-regnskab

Melitek er også stadig leverandør af plastgranulat til produktion af insulinpenne, urinkatedre og saltvandsposer på sygehusene.

- Vi har lige indsendt nyt regnskab i denne uge, der er vores hidtil bedste. Det har været et stærkt år, hvor vi har haft en tonnagevækst på lidt under 10 procent, siger Kim Laursen, der dog ikke vil afsløre det præcise overskud, da regnskabet endnu ikke er publiceret.

Sidste regnskabsår kom Melitek dog ud med et rekordoverskud på 36,5 millioner kroner efter skat, hvilket var en markant stigning i forhold til året før, hvor årsresultatet landede på 20 millioner kroner.

  • Nor Melitek 06
    Med den nye produktionslinje, som ventes at blive taget i brug omkring årsskiftet, vil Melitek A/S fordoble produktionskapaciteten, fortæller direktør Kim Laursen. Foto: Anders Knudsen
  • Nor Melitek 02
    De to nye lagerhaller fra sidste år på hver 1.000 kvadratmeter, bliver allerede fyldt i løbet af næste år. Melitek ønsker derfor to nye lagerhaller. Foto: Anders Knudsen
  • Nor Melitek 09
    Håndværkere arbejder netop nu på de sidste elektriske installationer på den nye produktionslinje, som kommer til at kunne spytte dobbelt så meget plastgranulat ud i timen som de eksisterende produktionslinjer. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan