Annonce
Erhverv

Virksomheder skal overveje gas

Direktør Jakob Søndergaard Nielsen, Metalcolour A/S, fortalte på webinaret om, hvorfor virksomheden ønsker at blive koblet på den kommende gasledning. Foto: Jesper Bøgh/Arkiv

Webinar gav perspektiver og muligheder til Lolland-Falster vsomheder om tilslutning til gasledning.

Der bliver efter planen åbnet for hanen i den kommende naturgasledning til Lolland-Falster i september 2024.

Det blev slået fast tirsdag eftermiddag på et webinar med lidt over 20 deltagere, som var arrangeret af Andel, Evida, Erhvervshus Sjælland, Metal Colour, Dansk Industri og Business Lolland-Falster.

Her fortalte Henrik Iversen fra Seas/NVE, at han de senere år har arbejdet på at få en naturgasledning til Lolland-Falster, som han sammen med Djursland kalder for "The missing link".

- Ser man på et Danmarkskort er Lolland-Falster og Djursland blanke. Der er ikke adgang til naturgas. Behovet for netop naturgas til Lolland-Falster blev aktualiseret hos Nordic Sugar, der skulle omstille produktionen fra olie og kul og gas, fortalte Henrik Iversen om baggrunden.

Det betød, at Seas/NVE, Nordic Sugar indgik i et samarbejde med Nature Energy, som henvendte sig til Energinet med henblik på en etablering af en gasledning til Lolland-Falster.

- Vi har også i den proces fået respons fra procesindustrien på Lolland-Falster om, at der var interesse for at aftage gas fra en sådan ledning. Regeringen besluttede i januar, at gasledningen bliver etableret, sagde han.

Henrik Iversen kom også ind på spørgsmålet om, hvorvidt en naturgasledning til Lolland-Falster bidrager til den grønne omstilling.

- Det kan godt være, at procesindustrien kan blive elektrificeret om 10-15 år. Men procesindustrien skal nedbringe CO2 nu, så indtil da vil man nedbringe udledningen ved at gå over på naturgas - og med tiden biogas, pointerede han.

Fra Evida, der skal anlægge gasledningen på Lolland-Falster, deltog Stig H. Andersson.

Han fortalte, at fem MR-stationer (Måler- og Reguleringsstation red.) skal etableres på gaslinjeføringen på Lolland-Falster.

- Der skal etableres MR-stationer ved Nørre Alslev, to ved Nykøbing med en på hver side af Guldborgsund, en ved Maribo og en ved Nakskov, hvortil der kan etableres stikledninger til virksomhederne fra hovedledningen, fortalte han og tilføjede:

- Vi er netop i denne måned i gang med at kontakte virksomheder på Lolland-Falster for at få et billede af interessen for at blive koblet på gasledningen, fortalte Stig H. Andersson.

Han pegede i den sammenhæng på, at der vil være mulighed for flere virksomheder at gå sammen om en stikledning til et geografisk område, hvis flere virksomheder i givet fald ligger i samme geografiske område.

- Vi stiller os gerne til rådighed i forhold til at foretage uforpligtende estimerede tilslutningsomkostninger, slog han fast.

Metal Colour er med

En af de virksomheder, der allerede har besluttet sig for at blive tilsluttet den kommende gasledning er Metal Colour A/S i Øster Toreby.

- Jeg håber naturligvis, at den vestlige MR-station ved Nykøbing kommer til at ligge så tæt på Metal Colour som muligt, lød det fra direktør Jakob Søndergaard Nielsen.

- Vi er en procesindustrivirksomhed, der bruger cirka 450 ton propan pr. år til brug for procesvarme på mellem 250 til 600 grader varm luft til hærdning af lak. Det kræver 18 lastbiler af 25 ton fra Göteborg om året, fortalte han.

Med en estimeret investering på cirka 2,5 millioner kroner kan virksomheden tilsluttes naturgasledningen.

- Det vil være en relativ let og simpel konvertering med 100 procent kapabilitet som på nuværende tidspunkt. Derudover ser vi også ind i en væsentlig CO2-reduktion på sigt med mulighed at bruge biogas, sagde Jakob Søndergaard Nielsen.

Bitten Müller fra Erhvervshus Sjælland informerede kort om, at der er tilskudsordninger for virksomheder med SMV-status i Region Sjælland til betaling af rådgiver og konsulentkøb.

- Der er tre tilskudsmuligheder. Man kan få tilskud til analyse af de forskellige muligheder for at skifte fra sort til grøn energi, Man kan få tilskud til analyse af mulighederne for at samtænke eventuel tilslutning med andre virksomheder, og man kan få tilskud til en strategisk omverdensanalyse, fortalte Bitten Müller.

Virksomhederne kan modtage 50 procent i tilskud af op til 320.000 kroner.

- Der er tale om en allerede igangværende tilskudspulje, så man skal som virksomhed ikke vente for længe med at igangsætte et rådgiverforløb, slog hun fast.

Annonce
Annonce
Guldborgsund

GALLERI SYD GENÅBNEDE EFTER TIDLIGERE EJERS DØD

Annonce
Guldborgsund

MIDDELALDEREN KOM TIL NYSTED MED MJØD OG MANDFOLK

Annonce
Forsiden netop nu
112

261 TAGET I FARTKONTROLLER

Skolestart

TRODS REKORDHØJT ANTAL: ALLE ANSØGERE FÅR SKOLESTARTSHJÆLP

112

OPSKRÆMT VIDNE ALARMEREDE POLITIET: SÅ MAND GÅ RUNDT MED GEVÆR

Femern

FEMERN-BYGGERI MED I NYT NATIONAL GEOGRAPHIC-PROGRAM

Guldborgsund

350 STILLEDE TIL START: CYKLER FOR MILLIONER RULLEDE FALSTER RUNDT

Femø Jazz Festival

PUNKTUM FOR I ÅR - DATOEN ER SAT FOR NÆSTE ÅRS FEMØ JAZZ

Lokal nyt

SKOLEELEVERNE KAN FORVENTE TØRSKOET OG SOLRIG SKOLESTART

Guldborgsund

EJER AF UDPINT BYGNING: - PÅ SIGT KUNNE VI GODT FINDE PÅ AT RENOVERE DET

Lolland

FJORDDAGE MED DET VILDESTE PROGRAM NOGENSINDE

Guldborgsund

FÆLLESKØKKENET DRØMMER OM AT HJÆLPE LOKALE PRODUCENTER VIDERE

Lolland

BORGMESTERVIKAR MED KONTOR I BAGHAVEN

Sport

ANFØRER DUMMEDE SIG I NFC-NEDERLAG

Guldborgsund

TIDLIGERE HOSPITAL SAT TIL SALG

Annonce
Guldborgsund

SEJLERFORMAND: KOMMUNEN VIRKER TIL AT HAVE IS I MAVEN

Lolland

SKAL SKABE LIV OG GLÆDE FOR ENSOMME KRÆFTRAMTE

Lolland

FULDT HUS PÅ IDRÆTSEFTERSKOLE: HESTE OG 196 ELEVER ER KLAR

Guldborgsund

VIL KLIMASIKRE HAVNEFRONT MED RØDT PLANKEVÆRK

Lolland

SKOLERS STØRSTE ØNSKE: ET ÅR UDEN CORONA-RESTRIKTIONER

Sport

CLAUS JENSEN FRYGTER IKKE VEJLE

Guldborgsund

CAFETERIA GENÅBNER SOM RESTAURANT

Guldborgsund

ÅBNE KIRKER ER POPULÆRE: TURISTERNE MYLDRER IND

Annonce
Annonce