Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

Visioner på stribe - kun tiden mangler

Jordbærrene er stadig fra drivtunnel, men bo Nielsen håber, at frilandsjordbærrene bliver røde og klar til salg i løbet af ugen. Foto: Lise Ravnkilde
Bo Nielsen fra Gårdbutikken Marielyst har mange ideer til at udvikle forretningen.

MARIELYST: Visioner er der mange af, det er kun tiden, det kan knibe med for Bo Nielsens planer for Gårdbutikken Marielyst.

Han drømmer blandt andet om, at kunne invitere gæster med ud på markerne, så folk kan se, hvor maden kommer fra.

- Jeg vil gerne give folk en på opleveren, så de kan prøve at brække asparges af og plukke jordbær fra marken. Jeg vil gerne vise, hvor maden kommer fra. Det er ikke noget, vi hiver ned fra en pallereol, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som eksempel fortæller han om en kunde i efteråret, der spurgte efter friske ærter, som de havde købt om sommeren.

- Mange aner ikke, hvornår der er sæson for det forskellige, griner han.

Det er hans far Carsten Nielsen helt enig i.

- Man kan jo købe alting hele året, hvad er det for noget, mener han.

Han har allerede haft nogle af hans store kunder med i marken. Og så var Højskolen Marielyst forbi med en busfuld kursister, der skulle opleve de gode lokale råvarer.

Asparges hitter

Asparges er et stort hit i gårdbutikken, men sæsonen er utroligt kort. Selvom man kan skære asparges indtil sankthans, kan Bo Nielsen allerede nu, mærke at det kun er det halve af, hvad der kunne skæres for tre uger siden.

- Folk har taget virkelig godt imod aspargeserne, det har været en mangelvare i år, fortæller Bo Nielsen.

Han er glad for den megen fokus på lokale varer og kvalitetsgrøntsager, som skaber stor efterspørgsel i forretningen.

Også jordbærrene oplever han bliver udsolgt. Gårdbutikken er en af de første, der er klar med  danske jordbær. Det er de bær, der bliver dyrket i drivtunneller.

- Tunnellerne er med til at gøre sæsonen længere. Men vi håber, at frilandsjordbærrene bliver klar i denne uge, der skal bare noget sol til, fortæller han.

Tunnellerne har også den fordel, at de er varme og bærrene er i ly for regn og hagl.

- Det er om sommeren, vi har susende travlt, og vi kan for eksempel ikke producere nok jordbær til den efterspørgsel vi har, fortæller Bo Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Suppe og marmelade

En af hans ønsker for fremtiden, er selv at kunne bruge det afskårne fra aspargeserne, de stødte jordbær og andet af produktionen, som ikke kan sælges i butikken.

- Jeg vil gerne lave for eksempel aspargessuppe, marmelader og saft, så vi også har noget at sælge, når vi ikke har de friske grøntsager, fortæller han.

Aksel på tre år nyder tydeligvis at være med i marken. Foto: Privat

Kartoflerne er stadig en væsentlig og stor del af produktionen. Og dem er der godt salg i hele sommeren og vinteren med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vaskede kartofler

Som noget nyt er gårdbutikken klar til at sælge vaskede kartofler, det er især restaurationer og store køkkener, der efterspørger dette. Store køkkener, hvor der ikke må komme jord i køkkenet.

- Der ligger et kæmpe potentiale til catering-segmentet, blandt andet lokale restauranter og andre store køkkener, fortæller Bo Nielsen.

Han er utroligt glad for, at de lokale virksomheder gerne vil bruge gårdbutikken.

- Bandholm Badehotel nævnte os, som dem med de bedste asparges. Det er fedt, at de lokale bruger os, siger han.

Han overvejer løbende nye afgrøder, men kål bliver det ikke, for det er jorden ikke egnet til. Måske nogle flere typer bær.

- Der er så mange muligheder, jeg skal bare have tid til dem, siger han.

Michella Jørgensen og Oscar på fem år sorterer kartofler. Foto: Privat
  • gårdbutikken marielyst Bo Nielsen
    Jordbærrene er stadig fra drivtunnel, men bo Nielsen håber, at frilandsjordbærrene bliver røde og klar til salg i løbet af ugen. Foto: Lise Ravnkilde
  • Aksel på tre år nyder tydeligvis at være med i marken. Foto: Privat
  • Michella Jørgensen og Oscar på fem år sorterer kartofler. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Efter flere forsinkelser: 30 millioner dyrt projekt kan endelig begynde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene