Annonce
Udland

Von der Leyen: Ukraine skal lave sit hjemmearbejde for at komme i EU

Ukraine har torsdag fået status af EU-kandidatland. Men det vil kræver reformer, hvis Ukraine skal med i EU.

EU-landenes stats- og regeringsledere bekræftede torsdag aften, at Ukraine og Moldova nu er EU-kandidatlande. Der er dog stadig lang vej til, at landene kan blive medlemmer af EU.

Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde i Bruxelles torsdag aften.

- Landene skal gøre deres hjemmearbejde og gennemføre reformer. Men jeg er sikker på, at de vil gøre deres hjemmearbejde hurtigt. Ikke kun for at tage det næste skridt mod EU. Men også fordi reformerne er gode for landenes demokrati, for deres konkurrencedygtighed og for borgerne, siger Ursula von der Leyen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EU-Kommissionen indstillede fredag i sidste uge Ukraine til at blive kandidatland. Det skete med en klar forventning om yderligere reformer i landet.

Ukraine har ifølge EU-Kommissionens formand gennemført 70 procent af de fælles love, rettigheder og forpligtelser, der kræves inden for EU.

Der mangler imidlertid fortsat en række ting inden for retsstaten, antikorruption, grundlæggende rettigheder og mindretal. Det samme gælder en effektiv indsats mod oligarker.

På grund af krigen er Ukraines økonomi desuden sat markant tilbage, og det kan tage mange år at rette op på.

Ukraine melder sig dog klar til at gøre alt for, at der kan tages hul på forhandlingerne om et medlemskab af EU. Det siger præsident Volodymyr Zelenskyjs stabschef.

Udmeldingen kom, kort tid efter at EU's stats- og regeringschefer godkendte Ukraine og Moldova som EU-kandidatlande. En beslutning, der af Zelenskyj kaldes for "historisk" og "unik".

- Ukraines fremtid er hos EU, siger præsidenten.

Også Ursula von der Leyen lægger vægt på, at der ligger et vigtigt signal i aftenens beslutning. Også selv om den kommer med krav om et stort reformarbejde.

- Der kan ikke være noget bedre tegn på håb for befolkningerne i Ukraine, Moldova og Georgien i disse problemfyldte tider, siger Ursula von der Leyen.

Mens Ukraine og Moldova fik den eftertragtede betegnelse som EU-kandidatland, måtte Georgien som ventet nøjes med at få anerkendt sit "europæiske perspektiv". Det er skridtet før at blive kandidatland.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fastslår, at Frankrig og EU vil være klar til at hjælpe landene med de kommende reformer.

- Vi skylder det her til den ukrainske befolkning. De forsvarer vores værdier sammen med deres territorium og deres suverænitet, siger Emmanuel Macron.

/ritzau/

Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Mobning sendte Nicolai i misbrug: Nu går han landet rundt -  baglæns

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan