HALLERUP: Det er de plus 50-årige, der er Wickmann Festivals målgruppe, og Danny Wickmann håber at se mindst 400 af dem, når der skrues op for blues- og folkmusikken 29. og 30. juli.
Billetsalget er i gang, og ambitionen er at fordoble antallet af gæster fra 2021, hvor cirka 200 kom til havefesten i Hallerup.
- Vi er så klar og venter stort set bare på at åbne dørene, fastslår Danny Wickmann, der holder festvalen på sin private grund, hvor han har alle tilladelser i hus til at holde festival for op til 1.000.
Danny Wickmann, festivalarrangørVi er så klar og venter stort set bare på at åbne dørene.
Ventetiden bruger han på at optimere.
- Der skal kæles for detaljerne med et pænt hegn rundt om pladsen, bedre toiletfaciliteter, bedre plads på campingpladsen, flere telte og boder og flere kendt navne på musikprogrammet. Vi skalerer det hele op i det omfang, pengene rækker, fortæller Danny Wickmann.
Han har fået 30.000 kroner i tilskud fra Guldborgsund Kommune og en del mindre sponsorater fra lokale erhvervsdrivende.
- Men ellers har jeg fået afslag på alle andre støtteansøgninger. Jeg er jo bare en lille fisk, og papirarbejdet med ansøgninger er ikke min topprioritet. Jeg er bedre til at få tingene til at ske, konstaterer han og fortsætter:
- Det betyder, at vi glæder os til en fed festival med is i maven og fingrene krydset for, at lokalbefolkningen bakker godt op. Det er jo bare sjovere at gå til festival, når man er mange. Vi har god plads, så alle kan bare komme an.
Man kan købe billetter på hjemmesiden www.wickmannfestival.com.
Musikken på Wickmann Festival 2022
29. juli
Jakobsen
Sorte Fugle
David Meyer (Café scenen)
Jan Milton
Sahra da Silva / Girls Club
Øernes Bluesband
Grassolin
30. juli
Honky tonk
Faze 'n' mir
Natasja Lee Dickinson
The Golden Embers
August Child (Café scenen)
Tamra Rosannes (duo)
Alex Nyborg Madsen
Chris Grey and the Blues Spand
Rosewood