Annonce
Erhverv

Øernes Revision overtager Revisionscentralen

Øernes Revision Nykøbing F., som holder til på Langgade 4, overtager Revisionscentralen Nørre Alslev. Foto: Øernes Revision
Som led i et generationsskifte har Jan Håkonsson solgt Revisionscentralen Nørre Alslev ApS til Øernes Revision Nykøbing F.

Øernes Revision med kontorer i Nykøbing F. og Vordingborg overtager Revisionscentralen Nørre Alslev ApS, der ejes af revisor Jan Håkonsson.

Overtagelsen sker som følge af et generationsskifte i Revisionscentralen, som Jan Håkonsson har drevet siden 1982 og træder i kraft fra 1. juli 2022.

Jan Håkonsson har igennem noget tid overvejet, hvordan virksomhedens fremtidige udvikling bedst kunne sikres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg bliver 69 år næste gang og skal tænke på fremtiden og se på, hvor længe jeg kan blive ved. Den anden ting er, at de administrative byrder bliver hele tiden større med kvalitetssikring, hvidvask, GDPR og så videre. Alt det skal vi som revisorer bruge rigtig meget tid på. Jeg har mere lyst til at rådgive mine kunder og lave regnskaber frem for alt det administrative, siger Jan Håkonsson.

- Vi er en lille virksomhed med tre ansatte, hvor Øernes Revision er noget større, og på den måde kan vi blive større sammen. Udviklingen går imod, at alting bliver større, fortsætter Jan Håkonsson.

Samles i Langgade

Øernes Revision beskæftiger 42 ansatte, hvoraf de 14 har deres daglige gang på Langgade 4 i Nykøbing.

Fra 1. juli vil Revisionscentralens tre ansatte rykke fysisk sammen med deres nye kolleger på Langgade. Blandt andet vil Jan Håkonsson fortsætte med ansvar for kunderne fra Revisionscentralen.

Kim Sørensen, partner og revisor i Øernes Revision Nykøbing F., og Jan Håkonsson har kendt hinanden i mange år.

- Faktisk har jeg været i skolepraktik i hans virksomhed og har kendt Jan lige siden, siger Kim Sørensen.

Øernes Revision Nykøbing F. har en erklæret strategi om at vokse for at sikre udvikling og et højt fagligt niveau, så kravene til en moderne revisionsvirksomhed også kan honoreres i fremtiden.

- I dag er vi nødt til at have en vis størrelse for at kunne opretholde kvalitet, faglighed og effektivitet i vores arbejde. Derfor har det været naturligt for vores virksomheder, der i forvejen dækker en betydelig del af markedet på Lolland-Falster, at indgå en aftale om et fremtidigt samarbejde, siger Kim Sørensen.

I dag er vi nødt til at have en vis størrelse for at kunne opretholde kvalitet, faglighed og effektivitet i vores arbejde.

Kim Sørensen, partner og revisor, Øernes Revision Nykøbing F.

Øernes Revision blev etableret i 1957 og har i dag seks partnere.

Kim Sørensen kom ind som partner i 2002, og i den forbindelse blev der etableret kontor på Havnepladsen i Nykøbing, hvor der tidligere havde været kontor i Stubbekøbing.

I 2013 flyttede Øernes Revision til Langgade 4 i Nykøbing.

  • Øernes Revision Nykøbing F., som holder til på Langgade 4, overtager Revisionscentralen Nørre Alslev. Foto: Øernes Revision
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem