De meget høje prisstigninger behøver ikke betyde, at budgettet ramler hos forbrugerne.
Ifølge cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen kan man selv gøre meget for at spare på forbruget, og afhjælpe hvor hårdt prisstigningerne rammer.
Det handler i høj grad om at ændre små vaner i dagligdagen, forklarer han.
Det er særligt varegrupperne fødevarer, transport og energiforbrug i hjemmet, der oplever de største prisstigninger.
Ifølge Energistyrelsen kan man spare fem procent på varmeregningen ved at skrue en grad ned for temperaturen i boligen.
Morten Bruun Pedersen råder til, at man tænker over at fylde vaske- og opvaskemaskinen helt op, at slukke lyset når man ikke bruger det, og at holde øje med hvornår strømmen er billigst.
Også på brændstof er der penge at spare.
- Bare det at sætte hastigheden ned fra 130 til 110 på motorvejen giver en benzinbesparelse på omkring 20 procent, siger han.
På fødevareområdet råder Morten Bruun Pedersen til at lave en madplan og til at lave indkøbslister for at undgå impulskøb.
- Så kan du faktisk spare en femtedel af dit madbudget, siger Morten Bruun Pedersen.
Tirsdag morgen viste tal fra Danmarks Statistik, at forbrugerpriserne i april var 6,7 procent højere end et år tidligere.
Det er den største stigning, forbrugerpriserne har taget på et år siden 1984.
Selv om de tre varegrupper, fødevarer, transport og energiforbrug, for mange er en essentiel del i dagligdagen, er der nogle forbrugere, der er særligt hårdt ramt.
- Vi har ikke sammensat vores forbrug på samme måde. Derfor rammes vi vidt forskelligt, siger Morten Bruun Rasmussen.
- Prisstigningerne rammer især dem, der har naturgas.
Her kan man blive nødt til at tænke langsigtet og investere for at spare på forbruget.
- Hvis ikke der kommer fjernvarme til området, man bor i, så skal man til at investere i en varmepumpe, siger han.
/ritzau/