I 400 år har vi sendt gækkebreve til hinanden herhjemme. Nu sendes de mest af børn, men traditionen begyndte som et flirtende brev fra en hemmelig beundrer.
"En dag jeg fandt en vintergæk, men samme dag mit navn blev væk. Nu må du bruge din forstand, og se om du det gætte kan".
Du kender uden tvivl det klassiske gækkebrev, som er - mere eller mindre kunstfærdigt - klippet ud i mønstre og er udstyret med et gækkevers og prikker i stedet for afsenderens navn.
Men gækkebrevet har langtfra altid været en tradition for børn, der håber på at få et påskeæg af familien.
Her tager to eksperter dig med igennem den flere hundrede år lange historie, der går forud for den danske tradition.
* Fra bindebrev til gækkebrev.
Historien begynder i Tyskland, hvor unge mennesker sendte hinanden såkaldte bindebreve.
- Bindebreve var noget, voksne gav til hinanden helt tilbage i 16-1700-tallet, fortæller Caroline Nyvang, som er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek, og fortsætter:
- Det var fint udklippede breve, der indeholdt en gåde eller en knude - helt bogstaveligt talt - som modtageren skulle løse.
Det var en slags valentinskort, hvor man eksempelvis kunne sæt et kys på højkant, hvis ikke afsenderen blev gættet.
Der var ikke så mange muligheder for at gøre tilnærmelser, så bindebrevet var en måde at vise interesse.
Men hvor gækkebrevet bliver forbundet med påsken, så kunne bindebrevet sendes hele året. Det blev nemlig typisk sendt i forbindelse med en persons navnedag, som blev fejret i stil med nutidens fødselsdag.
* Professionelle gækkevers.
I slutningen af 1800-tallet er gækkeskikkene og bindebrevet smeltet sammen i Danmark i form af gækkebrevet.
Og her begynder flere professionelle forretningsdrivende at fabrikere færdige gækkebreve og vers.
Gætter man ikke afsenderen, kan der være et æg på højkant.
- Men i 1800-tallets bondesamfund er der altså tale om et rigtigt hønseæg. Dengang begyndte hønsene først at lægge æg i foråret, og derfor var det noget særligt, man havde ventet på, fortæller Eva Wistoft Andersen, som er museumsinspektør på Enigma - museum for post, tele og kommunikation.
* Vintergækken er en spasmager.
I århundreder har der over hele Europa været tradition for, at man drev gæk med hinanden i forbindelse med foråret.
Foråret var en overgangsperiode, man havde set frem til i det gamle bondesamfund. Og det skulle fejres med spas og løjer.
- Blomsten vintergæk har også sit navn, fordi den driver lidt gæk med os. Den signalerer forår, men den kan også klare frost, så den snyder os nogle gange, forklarer Caroline Nyvang.
En måde at drive gæk med andre var at få dem til at røre ved en vintergæk - for så var de blevet en nar. Det kunne være ved at sende dem en vintergæk i en konvolut.
Den tradition er ført videre med gækkebrevet, hvor der ofte er vedlagt en vintergæk.
* Børn og chokoladeæg.
I løbet af 1900-tallet sker der en kommercialisering af skikken, så hønseægget, man kan vinde, bliver skiftet ud med søde æg.
Butikkerne begynder at sælge først sukkeræg og siden også chokoladeæg.
- Her bliver traditionen for alvor koblet til børn, siger Caroline Nyvang.
Siden 1980'erne er traditionen særligt blevet holdt i hævd af daginstitutionerne, og det har også været med til at stadfæste det som en børneaktivitet.
/ritzau fokus/