Annonce
Coronavirus

Holder musikken i live under corona

30-årige Mikkel Glenstrup måtte på grund af forsamlingsforbuddet følge musikpris-showet fra et hotelværelse i Aarhus, inden han selv skulle på scenen for at modtage sin pris. Her er han med sin Tak Rock-pris. Foto: Sally Landis

Mikkel Glenstrup slog på sine første trommer i Nykøbing Musikskole. I sidste uge fik han en Gaffa-pris for at tænke alternativt som daglig leder og musikchef på spillestedet Rust i København

NYKØBING I 0. klasse holdt Mikkel Glenstrup tungen lige i munden, mens han øvede sig på violinen i Nykøbing F. Musikskole.

I 3. klasse skiftede han til trommerne og slog til dem, mens han stadig hang ud med sine venner i og omkring musikken.

Torsdag aften i sidste uge gik nu 30-årige Mikkel Glenstrup på scenen i Musikhuset i Aarhus for at modtage "Tak Rock-Prisen". Den gives til en "aktør, som har gjort en ekstraordinær indsats for dansk musik" og har musikmagasinet Gaffa som afsender.

Mikkel Glenstrup fik prisen på vegne af sin arbejdsplads, Nørrebro-spillestedet Rust, hvor han er musikchef og daglig leder.

Rust har gjort sit til at holde liv i musikken under pandemien ved at arrangere koncertrækken "Rust Sleeps Around". En stribe intimkoncerter med i alt 65 upcoming bands og solister forskellige steder på Nørrebro i november og december for at støtte den kriseramte musikscene.

34 af de 65 koncerter nåede at blive gennemført, inden landet og musiklivet lukkede ned i december, og for Mikkel Glenstrup betyder det meget, at de musikere, der skulle have optrådt, men blev aflyst, stadig fik deres hyre for jobbet.

Mikkel Glenstrup på scenen, hvor han får overrakt Tak Rock-prisen af musikjournalist Carsten Holm. Foto: Camilla Lundbye/Gaffa

Fantastisk holdånd

- Vi havde selvfølgelig frygtet aflysninger, for hvis der er noget, vi har lært under corona, er det, at vi ingenting ved om, hvad der sker i morgen. Udmeldingerne i musikbranchen har været meget kortfristede. Jeg har stor forståelse for, at det er utrolig svært at styre et land igennem denne krise. Men det er også meget frustrerende at prøve at styre en forretning med ansvar for andres levebrød i denne tid, konstaterer Mikkel Glenstrup.

Han sporer dog enkelte positive effekter af coronakrisen.

- Jeg kan godt lide at se, hvordan vi i musikbranchen har holdt sammen og været hjælpsomme overfor hinanden. Vi er i samme båd og er kommet tættere på hinanden, imens vi har forsøgt at finde løsninger på alle de problemer, vi står i. Holdånden i branchen er fantastisk, fastslår Mikkel Glenstrup.

Det danske musikmagasin Gaffas uddeling af "GAFFA-Priserne 2021" blev trods pandemien afviklet torsdag aften ved et godt tre timer langt show fra Musikhuset i Aarhus og sendt på TV2 Zulu.

Over 23.000 af Gaffas læsere havde forinden deltaget i afstemningen om priser som Årets Danske Solist, der gik til Annika Aakjær, og Årets Danske Udgivelse, Årets Danske Popudgivelse, Årets Danske Hit, Årets Danske Band og Årets Nye Danske Navn, som alle fem gik til den unge poprocktrio Jung.

"Camelo" var blandt artisterne på scenen i intimkoncertrækken "Rust Sleeps Around", hvor 65 upcoming bands og solister blev hyret til at spille forskellige steder på Nørrebro i november og december for at støtte den kriseramte musikscene. Foto: Moritz Müller
Annonce

Levende ned hver gang

Han nåede at blive temmelig nervøs, inden han skulle holde sin takketale på live-tv torsdag aften. Men et sted i bagagen hentede Mikkel redskaber til at tøjle nervøsiteten.

- Det var jo noget af det, vi lærte dengang i musikskolen. Man dør ikke af at stå på en scene, selv om man er nervøs. Det erfarede jeg undervejs, mens jeg fik en masse oplevelser med optræden på for eksempel Nykøbing F. Teater, BonBon-Land og Tivoli. Jeg har aldrig været verdens bedste, men jeg stod der alligevel og kom levende ned ad scenen hver gang. Den erfaring har jeg brugt i mange aspekter af mit liv sidenhen, fortæller Mikkel Glenstrup.

Han spillede i mange år trommer i forskellige bands på amatørbasis. At han nu kan leve af sin hobby, betragter han som en gave.

Annonce

Uden rød tråd

Vejen til chefstolen på Rust var hverken lige eller målrettet. Men den havde sin egen skønhed, mener Mikkel Glenstrup.

Musikken var med ham hele vejen, mens han filede, trommede og blev formand for festudvalget på Nykøbing Katedralskole i gymnasieårene.

Men så styrede interessen for matematik ham til Danmarks Tekniske Universitet og en bachelor i design og innovation, inden han søgte tilbage til musikken og landede jobbet på Rust i 2018.

- Meget af det, jeg har gjort, har været helt tilfældigt og bestemt ingen tilrettelagt rød tråd, der har ført mig hertil. Men jeg har altid været dedikeret, når jeg er gået i gang med noget, og det, tror jeg, er vigtigt. Hvis man gør tingene ordentligt, finder vejen sig selv med tiden.

Annonce

Ingen spildte timer

Han har samlet mange forskelligartede erfaringer op undervejs, som han kan bruge i sit nuværende job.

- Ved at lave en masse forskelligt, som ikke nødvendigvis skal bruges til noget, bliver man unik i det, man kommer til at lave. Som musikchef ved jeg i dag, hvordan det er for musikere at stå på scenen, for jeg har selv gjort det. Og med min ingeniørbaggrund kender jeg til idé- og konceptudvikling. Alle mine timer bag trommerne i øvelokalet var på ingen måde spildte, selv om jeg ikke endte som professionel trommeslager, konkluderer Mikkel Glenstrup.

Annonce
Guldborgsund

Billetterne rives væk til festival: Man skal være hurtig

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Billetterne rives væk til festival: Man skal være hurtig

112

Midterrabat i flammer: Snarrådige bilister slukkede brand

112

37 taget i fartkontroller

Erhverv

Landmændene spejder stadig efter regn

Politik

Regeringen vil stoppe sprøjtemidler ved drikkevandsboringer

112

Brandvæsnet om tørken: Vi vurderer tingenes tilstand løbende

112

Det kostede bilen: Tredje gang var ikke lykkens gang

Sport

Hjulmand forlænger kontrakt og fortsætter som landstræner

Lokal iværksætter hædret

Prisvinderen Louise bør du kende

Femø

Skyhøje renter på leasing: - Kunne bruge pengene på skoler og ældrepleje

Rødbyhavn-bortførslen

Vendt tilbage til Frankrig: - Hendes mor har ikke levet i to dage

Lokal nyt

Revykøbing bliver til TV-serie

Rødbyhavn-bortførslen

Bortført 10-årig genforenet med familie

Lolland

- Landbrug, jagt og dyr er min spidskompetence

Annonce
Guldborgsund

Vejtræ pløjet ned: Trafikuheld i høj fart

Lolland

Skoler kan være i problemer: - Det er stærkt bekymrende

Lokal nyt

Runes tennisdrama: Forrygende femsætssejr i Paris

Vejr

Sol så langt øjet rækker: Vi nærmer os årets første sommerdag

112

Kørte for stærkt, henvendte sig - og så blev han anholdt

lolland

Kongen og hans ganger skuer nu igen ud over Torvet

Ugeavisen Guldborgsund

Nu kan man komme i form i Systofte

Lolland

Deres bil indeholdt ulovlige stoffer og våben

Falster

Jubel på Falster: Peter er Danmarks bedste lærling

Maribo

- Der gik ild i bilen, mens hun sad i den

Nykøbing

Dukkede op hos politiet efter hittegods: Fik en sigtelse med hjem

112

- Han hørte et knald fra motoren - så begyndte det at ryge

112

Voldsomt trafikuheld i nat: Væltede ud over autoværnet

Biljagt

Efterlyser vidner mod fængslet 17-årig: Hvor var du lørdag nat?

Indland

Båd eksploderede under tankning i Rungsted Havn

112

Sindssyg fart: To km/t fra vanvidsbilisme

Nykøbing

På jagt efter kærligheden: Mads fra Nykøbing deltager i TV2's seerhit

Lokal nyt

- Fars dag vinder frem - mors dag er fortsat den største

Royal Run

'Det bruger jeg helt ærligt ikke meget tid på'

Maribo

Lokalt firmas forrygende år: Lander rekordomsætning

Annonce
Annonce
112

U-vending gik galt: To biler kørte ind i hinanden

Ugeavisen Guldborgsund

Kan NFH fremtvinge et tredje bronzeopgør?

Vejret

Solrig melding før sommerens første weekend: Over 20 grader

Indland

For første gang har man fulgt en ulv: Viser den undgår mennesker

Ugeavisen Lolland

Kofoedsminde satser på elbiler til alle formål

Lokal nyt

Mange gæster fra Lolland-Falster: Sort af mennesker på dyrskue

Lolland

Har sjældent set noget så slemt som de toiletter

Lolland

Kunsttyv på spil: Stjal over flere dage

Indland

Tiltalt for Field's-skyderi så 13 behandlere på et halvt år

Lukket ned af fødevarestyrelsen

Slagterbutik er åben igen

Guldborgsund

10.000 var forbi: - Vi lykkedes med at vise det