Annonce
Coronavirus

- Jeg tænkte: Det er nok bare hysteri

Mette har stadig ikke fået sin smags- og lugtesans ordentligt tilbage. På et tidspunkt smagte alt af sur løg. Hun er på eget initiativ blevet tilknyttet et forskningsprojekt på Århus Universitetshospital, har forsøgt at træne lugtesansen på duftolier, og i dag skal hun til en konsultation hos en specialist på Sjællands Universitetshospital, Køge. - Det har påvirket mig mere, end jeg lige havde regnet med, siger hun. Juleaften smagte gåsen surt, og på arbejde kan hun ikke lugte, hvis patienterne har diarre eller syreforgiftning. Så det hæmmer og begrænser hende meget, både privat og i hendes arbejde. Foto: Claus Hansen

- Vi har det godt, fortalte Mette Kolle Hansen for knap et år siden. En uge senere fik hun covid-19.

ARNINGE Da jeg for knap et år siden bankede på hos mine naboer, Mette og Christian og deres to drenge Mads og Anders, var stemningen fredfyldt.

Mette havde ferie fra sit arbejde som diabetessygeplejerske på Nykøbing F. Sygehus og sundhedscenteret i Nakskov. Hun havde derfor god tid til at hygge om drengene, som var hjemsendt fra børnehave og skole på grund af nedlukning. Det solrige, vindstille vejrlig indbød til leg og ophold i haven, så det nød hun og drengene, mens Christian passede sine marker.

- Vi har det godt, sagde Mette, imødekommende, smilende, men også forundret over, at jeg og en fotograf pludselig stod ude på familiens gårdsplads og på en afstand af tre til fem meter med tale-ekstra-højt stemme spurgte, hvordan de havde det.

Den lange afstand var et forsøg på at tage maksimale forholdsregler overfor noget, som føltes uvirkeligt, ufatteligt og usikkert. Verden havde fået en ny virus, og vi vidste kun, at vi ikke vidste nok. Vi var alle i gang med at finde ud af, hvordan vi skulle gribe alting an.

Bare lige for at genopfriske hukommelsen: Håndsprit var en mangelvare i handlen, mundbind var endnu kun noget, der blev brugt på operationsstuer og i Asien, testkapaciteten var ultralav, og på hospitalerne passede sygeplejersker patienter, uden at disse blev testet for covid-19, når de blev indlagt - noget, der skulle vise sig udslagsgivende i familiens liv.

- Der er sket meget på det år, konstaterer Mette, her knap et år senere.

Både i samfundets håndtering af covid-19 og hjemme hos dem.

Christian har betakket sig for at skulle i avisen, der er æbletræer i plantagen, som skal beskæres, det vil han hellere begive sig af med.

Så det er Mette og drengene, der fortæller om, hvordan det fredfyldte ophørte for en stund.

Mette havde kun nået at være få dage tilbage på job på afdeling 140 efter sin ferie, da hun langfredag i påskeferien mærkede, at det gjorde lidt ondt i halsen.

Hun havde forinden lige nået at høre, at der var en på hospitalet, der var testet positiv. Men hun affejede sin bekymring om, at det kunne være covid-19, der også havde ramt hende.

- Jeg tænkte: Det er nok bare hysteri, fortæller hun.

Men det var det ikke.

For påskedag fik Christian feber, og hun selv mistede smags- og lugtesansen.

- Så var jeg ikke længere i tvivl. Vi havde fået covid-19.

I alt 35 medarbejdere fordelt på to afdelinger på Nykøbing F. Sygehus og fem patienter viste sig smittet. Den ene af dem var hendes afdeling, afsnit for geriatri, stofskifte og nyresygdomme.

Mette og Christian kunne imidlertid ikke blive testet, fordi der var så få test.

- Vi fik at vide, at vi skulle isolere os, indtil vi havde været symptomfri i 48 timer, fortæller hun.

Mette fik meget svag feber og var massivt træt. Christian syntes hårdere ramt og i længere tid. Han blev ved med at have feber igennem 12 dage, og efter en uge begyndte han også at hoste, ligesom han havde tung hovedpine.

Folk ringede og spurgte, hvordan går det? En af Mettes veninder satte en kage på stenen for enden af deres allé. En anden tilbød at komme med hjemmelavede færdigretter, men familien takkede nej tak og klarede sig med de indkøb, som drengenes farmor troligt stillede på trappen udenfor.

- Vi sov meget, orkede ikke så meget, men fik gjort det praktiske, vi skulle, fortæller hun.

Anders tilføjer:

- I gav lov til næsten alt.

- Ja, det er rigtigt, I fik lov til at spille meget computer, siger Mette med et smil og tilføjer, at drengene var søde til at hjælpe til.

En overgang blev hun urolig for Christian, fordi hun læste om de skrækkelige ting, der skete i Italien, fordi så meget var uvist og ukendt, og fordi folk blev ved at spørge, om ikke Christian skulle undersøges.

- Jeg blev bekymret for, hvad nu, hvis han pludselig ikke kunne trække vejret, fortæller hun.

Mads blev også syg en enkelt dag, mens Anders som den eneste i familien undgik at blive smittet.

I fire uger var familien isoleret. Så slap smitten sit tag i dem.

Men Mettes lugte- og smagssans kom ikke tilbage. I starten betød det, at hun ikke måtte genoptage sit arbejde, men senere fik hun at vide, at det måtte hun gerne. I de første en til to uger turde hun kun tage sig af telefoniske konsultationer, ligesom hun spiste frokost for sig selv, fordi hun var så bange for at komme til at smitte patienter og kollegaer.

- Men det var fantastisk at komme tilbage til hverdagen, siger hun.

Hun har stadig ikke fået sin smags- og lugtesans tilbage. Det er blevet lidt bedre, men kun lidt.

- Jeg håber meget at få den igen.

Folketidende 27. marts 2020. Foto: Claus Hansen
Drengene har hoppet meget på trampolin med musik til. De fik den, da deres forældre begyndte at få det bedre. Så indkøbte farmor den, og mor og far satte den op. Foto: Claus Hansen
Anders (ved siden af hunden Alvin) startede to uger forsinket i førskole, fordi familien var i isolation på grund af covid-19. Nu går han i 0. klasse, men som han siger, så kender han kun skolen, som den er under corona. Foto: Claus Hansen
Mette er en del af coronaberedskabet. For knap et år siden, sagde hun: - Det er sådan, det skal være. Man vil gerne hjælpe, hvor man kan. Men da hun med få dages varsel fik en vagt anden juledag med at passe coronapatienter, skulle hun lige minde sig selv om, at det faktisk er sådan, hun har det. Foto: Claus Hansen
Mads (til venstre) synes, at det var lidt kedeligt, da hans mor og far var syge med covid-19, fordi de sov hele tiden. Men Anders syntes, at det var rigtig udmærket, at de fik lov til at spille så meget computer. Foto: Claus Hansen

Livet er ikke længere, som vi kendte det. Ikke siden patient nul kom retur til Danmark fra en skiferie i Italien, og danskere i stigende omfang viste sig smittet.
Regeringen satte hårdt ind med en nedlukning af landets børnehaver og skoler, kulturliv, fritidstilbud, frisører og restauranter, beordrede hjemmearbejde, indførte forsamlingsforbud og lukkede landets grænser. Nedlukningen fik kurven over antal indlagte og kritisk syge til at flade ud. En gradvis kontrolleret genåbning fulgte. En sommer bragte en snert af normalitet. Så steg smitten igen.
Der blev skruet op for restriktionerne i efteråret, men det var ikke nok. Så kom anden nedlukning af skoler og liberale erhverv med udbredt coronatræthed til følge. Heldigvis kom også vaccinen, som er ved at blive rullet ud. Vi er nu så småt i gang med at genåbne. Tror vi nok. For mutationer med større smitteevne har også gjort deres indtog i Danmark.
Vi lever derfor stadig i uvished.
Til gengæld står noget andet stadig mere klart for os. Kampen mod covid-19 har andre alvorlige senfølger end dem, selve sygdommen forårsager: Børn og unge mistrives, ældre er døde ensomme, kræftdiagnoser er givet for sent, operationer er udskudt, selvstændige er pressede på økonomien, konkurser er sat ind.
Så hvordan er det mon gået naboerne i min egen landsby, som var de første, jeg bankede på hos for knap et år siden, da jeg vovede mig ud af mit corona-hi?

  • Mette har stadig ikke fået sin smags- og lugtesans ordentligt tilbage. På et tidspunkt smagte alt af sur løg. Hun er på eget initiativ blevet tilknyttet et forskningsprojekt på Århus Universitetshospital, har forsøgt at træne lugtesansen på duftolier, og i dag skal hun til en konsultation hos en specialist på Sjællands Universitetshospital, Køge. - Det har påvirket mig mere, end jeg lige havde regnet med, siger hun. Juleaften smagte gåsen surt, og på arbejde kan hun ikke lugte, hvis patienterne har diarre eller syreforgiftning. Så det hæmmer og begrænser hende meget, både privat og i hendes arbejde. Foto: Claus Hansen
  • Folketidende 27. marts 2020. Foto: Claus Hansen
  • Drengene har hoppet meget på trampolin med musik til. De fik den, da deres forældre begyndte at få det bedre. Så indkøbte farmor den, og mor og far satte den op. Foto: Claus Hansen
  • Anders (ved siden af hunden Alvin) startede to uger forsinket i førskole, fordi familien var i isolation på grund af covid-19. Nu går han i 0. klasse, men som han siger, så kender han kun skolen, som den er under corona. Foto: Claus Hansen
  • Mette er en del af coronaberedskabet. For knap et år siden, sagde hun: - Det er sådan, det skal være. Man vil gerne hjælpe, hvor man kan. Men da hun med få dages varsel fik en vagt anden juledag med at passe coronapatienter, skulle hun lige minde sig selv om, at det faktisk er sådan, hun har det. Foto: Claus Hansen
  • Mads (til venstre) synes, at det var lidt kedeligt, da hans mor og far var syge med covid-19, fordi de sov hele tiden. Men Anders syntes, at det var rigtig udmærket, at de fik lov til at spille så meget computer. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Annonce
Annonce
Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet