Annonce
Da muren faldt

På listesko i DDR

40.000 borgere i Rostock gik på gaden for at fremme demokratiet med krav om frie valg, øget medbestemmelse og - som her - krav om, at SED opgiver sit krav om monopol på samfundets styrelse. Foto: Torsten Elsvor

Tirsdag 7. november 1989 bragte Folketidende denne reportage fra redaktør Torsten Elsvor, som befandt sig i DDR kort før Murens fald - og fulgte de historiske begivenheder på nærmeste hold.

Af Torsten Elsvor

- Inde fra Marie-kirken messer en gejstlig stemme monotont søgende ud over folket. Det kæmpestore kirkerum er fyldt til bristepunktet. Og udenfor rykker andre tusinder sammen for at lytte til de skrattende højtalere. Der er ingen bannere at se. DDR-borgerne lytter tavst og lige så søgende. Tavsheden afbrydes af klapsalver fra kirkerummet. De forplanter sig til mængderne udenfor.

Så gror der pludselig en ny folkemængde op af jorden. En stadig strøm af demonstranter begiver sig mod Rådhuspladsen her midt i Rostock. Og med dem kommer banner på banner med slagord mod SED - det kommunistisk-socialistiske enhedsparti, krav om skole- og uddannelsesreformer, krav om fjernelse af Berlinmuren, om ret til frie rejser og om anerkendelse af "Neues Forum" - et nystiftet, forbudt og nu illegalt huserende demokratisk parti.

Folkemængden er på vej ud af kirken. Nye grupper støder til. Optoget bevæger sig ned gennem Rostocks gågade.

To skridt frem og et tilbage. Der kunne ligge noget symbolsk i tempoet for denne demonstration.

Henne fra et hjørne af Rådhuspladsen overvåges demonstranterne af fire medlemmer af Volkspolizei. To af dem går afventende rundt om deres MZ-motorcykler. To sidder i en Lada. I telefonisk kontakt med hovedkvarteret.

To skridt frem og et tilbage.

I en døråbning giver en ung DDR-borger sit bud på, hvad det hele drejer sig om. "Coca Cola it is" står der på hans banner. Den første tørst er slukket. "Nur mit power fällt die Mauer".

Fra Marie-kirken gjalder de sortes frihedssang ud over pladsen: "We shall overcome".

- Fjern den kommunistiske ledelse i regeringen, kræver en ung mand. - SED har udspillet sin rolle. Det højt besungne demokrati her er ikke ægte.

De går på listesko i DDR.

Og alt imens de i Rostock i freden og frihedens navn kræver nye reformer og regeringens afgang, er tusindtallige grupper i hovedstaden Berlin ved at forberede sig til lørdagens hidtil største folkedemonstration. Op imod en halv million skal trommes sammen på Alexanderplatz.

Nattemørket når aldrig at sænke sig over DDRs hovedstad Berlin. Neonreklamerne blinker til ved midnatstid og slukker så, men mørket bliver der ikke. Lysmasterne i stål står mange meter høje i snorlige rækker på vejen ned mod Alexanderplatz på Karl Marx Allee - den tidligere Stalin Allee. På begge sider rejser boligblok efter boligblok sig mod nattehimlen. Råbene fra 1953 er for længst forstummet. Det samme er den knasende lyd fra de sovjetiske kampvogne, der dengang knuste byggearbejdernes oprør mod Walther Ulbricht.

I dag er det ikke kun byggearbejderne, der gør oprør. Det er folket - men kampvognene kommer næppe tilbage. Folket har talt og skrevet for lukkede øre i årevis. Lukker man en trykkoger hermetisk, vil den eksplodere. Det er det, der sker i disse uger. Et folk kan man ikke tæmme.

Den kommunistisk-socialistiske ide, som den er formet og fuldført af Det socialistisk Enhedsparti (SED), har overlevet sig selv. Ernst Brumme, matematisk/humanistisk professor, har været medlem af SED gennem 40 år:

- For mig er der ingen vej mod kapitalismen. En udbytning af mennesket er ikke vejen frem. Jeg ønsker ikke inflation. Jeg ønsker ikke arbejdsløshed. Jeg ønsker en stat for alle borgere, men jeg erkender samtidig, at den politiske top har overset individets styrke.

Folket har ikke kunnet trænge igennem, og pressen har været stækket. Reform og nytænkning er nødvendig.

- Demokratiet døde i den demokratiske republik, fordi de grundfæstede rettigheder ikke blev brugt og ikke blev accepteret, men vejen frem er ikke en flugt over en landegrænse. Det er en kamp i landet og for landet, siger Ernst Brumme.

Omvendt erkender han, at økonomiske reformer og reformer på det demokratiske område er nødvendige, og han accepterer en udskiftning i toppen.

- Men hele udviklingen nu følger jeg med et smilende og et grædende øje. Jeg har både været til dialog i kirken og til demonstration. DDR-borgerne tager den sociale tryghed i landet som en selvfølge, og jeg tvivler på, at de som flygter, vinder, de vil finde andre former for frihed, men ingen tryghed, siger Ernst Brumme.

Dagens udgave af partiorganet "Neues Deutschland" er revet væk fra kioskerne. For nogle uger siden fik den lov at ligge. Dengang tog det kun fem minutter at læse selvfølgelighederne i den. I dag er journalisterne mere frigjorte. De skriver både, hvad folket siger, og hvad folket tænker. Det er ikke kun meddelelser, efterretninger og beslutninger fra Centralkomiteen og politbureauet.

På Bierstuben "Wernersgrüner" et par trapper ned i den østberlinske undergrund har Thomas, Dieter, Heinrich og Ulrich bænket sig om et stambord og fire glas velskænket øl.

Dialogen er godt i gang, da vi bænker os ved samme bord.

Det er unge fulde af håb. Fulde af mod. En nærmest drømmende generation. Fordømmende overfor de gamle parteigenossen, der nærmest med bind for øjnene har voldtaget folket og det fri ord i pressen.

Det er også usikre unge. Thomas accepterer fuldt ud flugten til friheden i Bundesrepublik Deutschland. Han kender til den frihed gennem de vestlige mediers konstante pres.

Tre af disse unge er ingeniørstuderende. Den sidste er uddannet ingeniør. Dieter, 33, vil kæmpe for den socialistiske ide:

- Men vi skal samtidig søge mod den åbne, demokratiske frihed. Kirkerne benytter sig af denne situation. Dialogerne har ikke kunnet holdes på ellers offentlige steder. Kirkerne har givet husrum for den frie debat.

To skridt frem og et tilbage.

Det er noget symbolsk i folkets kamp mod proletariatets diktatur.

Fagbevægelsen i DDR skal omformes. I årevis har de været let førte marionetdukker i partiapparatets teater.

Nu er der tæppefald i DDR.

To skridt frem og et tilbage.

De levende lys er blevet DDR-borgernes symbol på frihed. Efter demonstrationen i Rostock blev lysene sat på rådhusets trappe. Samtidig gjaldede råbene mod de lukkede rådhusdøre: "Her er vi, hvor er I?" Foto: Torsten Elsvor
Det er eftermiddag. Højttaleren på Torvet i Rostock er tavs. Om aftenen blev pladsen fyldt af protesterende DDR-borgere. Før blev højttalerne brugt til paroler i proletariatets diktatur. Nu har folket overtaget mikrofonerne. Foto: Torsten Elsvor
Pensioneret overlærer og formand for Venskabsforeningen Danmark-DDR i Storstrøms amt, Konrad Froböse, Rødby, deltog i demonstrationen for nye reformer i Rostock. Foto: Torsten Elsvor
"Nur mit power fällt de Mauer" ("Muren kan kun væltes med magt") - DDR-borgerne har taget magten i egne hænder. Låget er lettet for flere års spirende, men undertrykt modstand mod partiledelse og regering. Foto: Torsten Elsvor
Annonce
Lolland

Troede der var ild i hus - virkeligheden var en anden

Annonce
Annonce
Lolland

Troede der var ild i hus - virkeligheden var en anden

Lokal nyt

Danmarks Radio rykker ind på Folketidende

Sport

NFC-angriber følte sig snydt: - Der var rødt kort

112

44 taget i fartkontroller

Sport

NFC solgte sig dyrt mod superliga-profilerne

112

Voldsom ulykke: Tilskadekommen fløjet til Rigshospitalet

Indland

Sommerstorm og skybrud gav sjældent set antal vejrskader

Sport

Fodbold-brag: 250 børn er klar til kamp

112

Lastbilsulykke på motorvejen

Vejret

Efterårsvejret rammer Danmark efter lun periode

Sport

Ærgerlig keeper: Jeg får kun lige fingerspidserne på den

Guldborgsund

Over 20 grader og sol: Populær badebro fjernes

Sport

Rösler glad for beskeden sejr

Politik

Skatteminister lover hurtigt svar på klager over grundvurderinger

Ejendomsvurderinger

Skattevæsenet gjorde det med åbne øjne

Sport

AGF-fans fanget i kø efter ulykke

Politik

Folketingsmedlemmer opfordres til at få styr på deres hunde

Annonce
Erhverv

Tyv-starter kampagnen med én type roer

Sport

Inkarneret AGF-fan: Sådan ender kampen

Indland

Tilfælde med kighoste er 10 gange højere end normalt

Sport

Her er NFC-spillerne, der skal levere sensationen

Lolland

Stoppet af politiet i aftenmørket: Hurtig knallert manglede både lys og bremser

Ugeavisen Lolland

Guldsmedekurset indhentede Monica

Ugeavisen Guldborgsund

Fire misforståelser om pindsvin

Lokal nyt

Drev ruten i mere end et årti: John er rystet over lukning

Lolland

Vil investere milliardbeløb i brintanlæg på Lolland

Lolland

Muse-problemer i lokalt supermarked: - Hundene kunne desværre ikke finde det dumme kræ

112

Hurtig indsats reddede svin fra kraftig brand

Lokal nyt

Region Sjælland får alvorlig kritik for adgang af persondata

Lolland

Borgmester glæder sig over brintprojekt

Erhverv

Nomineret til pris: Medarbejderudvikling driver forretningen

Indland

Energistyrelse: Energikrisen er ikke fortid

Vejret

Sidste dag med sommerlige temperaturer

Lokal nyt

Ingen tog i hele efterårsferien

Kultur

DR vil knække koden til Eurovision Song Contest: Nu skal vi i finalen

Lolland

Bundbitter fisker: - Grødhoveder ødelægger vores fangst

112

56 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Holder igen med de helt store koncertnavne

Ugeavisen Guldborgsund

Populært børneloppemarked er tilbage

Guldborgsund

Uniformer fylder gadebilledet: Forsvarets frivillige hyldes lokalt

Indland

Tilbagekaldes efter fund af salmonella

Ugeavisen Lolland

Solcelle-miraklet er fra Holeby

112

Uden fast bopæl - og nu også uden bil

Guldborgsund

Fugleinfluenza i fjerkræbesætning på Lolland

Vejret

Sikke et syn: I vesten stiger solen op

Hvad nu, Claus?

Før AGF-braget: Meyer har mistet sin lykkehue fra FCK-kamp

Guldborgsund

Efter syv år: Forstanderpar stopper

Kultur

Ramt af sygdom: Springsteen udskyder koncerter

Guldborgsund

Nu melder kendt forfatter sig ind i præstegårds-debatten

Lokal nyt

17-årigs ledsager havde lommerne fulde af hash

Indland

Åbner for at flere faggrupper kan få del i lønløft