Danmarks næststørste runesten er nu tilbage, hvor den kommer fra, nemlig Tirsted - dog i kopiudgave. Stenen er nu nomineret til stiftets initiativpris.
TIRSTED På melodien af John Mogensens klassiker "Så længe jeg lever" lød det på en blæsende søndag i februar:
"For du er en runesten / værdig, stor - så flot og fin."
Her var Tirsted Kirkegård fyldt med gæster ved en festlig indvielse af en kopi af Danmarks næststørste runesten, Tirstedstenen.
Det har resulteret i, at processen med at få rejst Tirstedstenen, under ledelse af kontaktperson i Tirsted Menighedsråd, Tove Niclasen, nu er indstillet til stiftets initiativpris.
Tirstedstenen er et stykke Danmarkshistorie med udgangspunkt i det sydlollandske område. Den originale Tirstedsten, som er dobbelt så stor som kopi-udgaven og i dag står på Nationalmuseet, blev rejst i tidernes morgen til minde om en lokal viking ved navn Frede, der efter sigende døde under et togt til Sverige.
Stenen er fra det 10. århundrede og stod på en høj nogle kilometer væk, indtil Tirsted Kirke blev opført et par århundreder senere. Her blev den indmuret i kirkegårdsmuren.
Det er takket være en stor indsats fra lokalsamfundet og menighedsrådet, at den tre tons tunge kopi-sten nu er rejst ved indgangen til Tirsted Kirkegård.
Den nye Tirstedsten blev finansieret af fire forskellige fonde samt et stort tilskud fra Lolland Kommune.
Bidrog med stor sten
Selve stenen bidrog en lokal landmand ved navn Steen Kruse med. Han læste om projektet med at få fremstillet en kopi af Tirstedstenen i avisen og besluttede at bidrage med en stor sten, som han havde fundet i en stenbunke på sin mark. Den stammer oprindeligt fra den nu tørlagte Rødby Fjord.
Det er vigtigt for de lokale omkring Tirsted, at der nu står en kopi af stenen, fortalte formand for fritids- og kulturudvalget ved Lolland Kommune, Tine Vinther Clausen (V), til TV2 Øst ved indvielsen:
- Stenen fortæller historien lige præcis her. Både for turisterne, men også for os, der bor her.
Som begrundelse for, hvorfor Tirstedstenen er nomineret til stiftets initiativpris, lyder det i indstillingen:
"Takket være Tove Niclasens stædige indsats med alt fra historisk granskning til søgning af de nødvendige fondsmidler har vi fået en kopi af Danmarks næststørste runesten. Den er en del af sognets historie og fra den tid, hvor kristendommen blev officiel religion i Danmark. Der er tale om et smukt og tankevækkende bindeled mellem fortid og nutid, som viser kirken i historien, og historien rundt om kirken."
Om Lolland-Falsters Stifts initiativpris
Hvert år uddeler Lolland-Falsters Stift en pris til et kirkeligt initiativ, hvor folkene bag har formået at tænke kreativt og gøre en forskel i det lokale kirkeliv. I år er syv initiativer indstillet til prisen, og du kan læse mere om dem her i Folketidende i disse dage.
Vinderen vil blive fundet af et udvalg, som er nedsat under stiftet og består af biskop Marianne Gaarden, stiftsrådsformand Susanne Møller, domorganist i Maribo Domkirke Vibeke Vanggaard, menighedsrådsformand i Tingsted Kirke Inge Lise Slente samt sognepræsterne Christian Hyttel fra Stormarks Sogn og Ida Støckel Rolle fra Nysted Sogn.
Initiativprisen 2020 uddeles på landemodet 3. oktober i Bangs Have, Maribo. Årets nominerede er:
- Børnepåskegudstjeneste på nettet ved præst Janne Christine Funch Svensson.
- Samlet påskehilsen-video fra præsterne i Lolland Vestre Provsti.
- Fællessang under corona, "Alle kan synge salmer og sange" i Sakskøbing.
- Tro kopi af Kaj Munks første gudstjeneste i Skovlænge Kirke for 100 år siden.
- Altervinsproduktion og vinlavsfællesskab i Væggerløse Sogn.
- Formiddagshøjskolen i Nordvestfalster Pastorat.
- Kopi af runestenen "Tirsted-stenen" på Tirsted Kirkegård.
Vigtigt at kende historien
Menighedsrådsmedlem Tove Niclasen, der har været tovholder på runestensprojektet, fortæller, at Tirsted Sogn med denne sten har fået et stykke af områdets historie tilbage:
- Tirstedstenen er en brik i områdets historie, og nu kan vi se den i dens rette element. Vi har desuden udarbejdet en folder, hvor man kan læse om dens historie, og håber, at den vil blive et udflugtsmål for eksempelvis andre menighedsråd eller konfirmandhold, så de kan få et håndgribeligt bevis på, at der har boet mennesker her i tusind år. Siden 1968-generationen har der været tendens til et kulturtab og en vis historieløshed, hvor man ikke kender sit ophav og derfor ikke ved, hvem man egentligt er. Det, synes jeg, er vigtigt, især for de unge at få en forståelse for, siger hun og tilføjer:
- Kirken lever i nutiden, men den har rødder i vores fælles fortid.
Tekst: Inge Haandsbæk Vestergaard