Annonce
Dølle

Dølle-gæsterne er trofaste stamgæster

I forbindelse med sidste års marked blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et udpluk af markedsgæsterne. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Over halvdelen af de adspurgte markedsgæster på Døllefjelde-Musse Markedet har besøgt markedet mere end 10 gange før, viser undersøgelse.

DØLLEFJELDE I forbindelse med sidste års udgave af Døllefjelde-Musse Marked blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 200 markedsgæster i alderen fra 15 år og op.

Formålet med undersøgelsen var at give markedsledelsen et hjælpeværktøj i forbindelse med forberedelserne af kommende års markeder. Og svarene viste blandt andet, at Døllefjelde-gæsterne tilsyneladende er et meget trofast publikum.

Omkring 45 procent af de 200 deltagere svarede således, at de har besøgt markedet 20 gange eller mere. Godt 10 procent svarede, at de har været der mellem 11 og 20 gange, mens næsten 20 procent angav, at de har været der mellem seks og 10 gange før.

Og da deltagerne blev bedt om at vælge tre udtryk, som de synes passer på Døllefjelde-Musse Marked, svarede omkring 75 procent "hyggeligt", mens godt 55 procent pegede på "god stemning", og cirka hver tredje sagde "folkeligt". Til gengæld pegede på under 10 procent på "nemt og overskueligt".

Undersøgelsen viste også, at markedsgæsterne får deres informationer om markedet fra en bred palet af medier. Godt 40 procent angav, at de havde læst noget om markedet på Facebook, mens godt 30 procent pegede på, at de havde hørt om det fra familie og venner.

Folketidende og ugeaviserne var kilde for cirka 25 procent, lidt færre for TV2 Øst og knapt 20 procent pegede på Radio SydhavsØerne. Markedets egen markedsavis blev nævnt af cirka 20 procent, og det overraskede folkene i markedsbestyrelsen.

- Det kom faktisk lidt bag på os, at der er så mange, der læser markedsavisen. Vi har tidligere drøftet, om vi skulle blive ved at lave den, men nu fortsætter vi da lidt endnu. Det kom også bag på os, at hovedparten af gæsterne fortalte, at de på forhånd havde planlagt at tage på marked. Så det er altså ikke bare en pludselig indskydelse, folk får, siger markedsbestyrelsens næstformand Lone Brylle.

Hun glæder sig over, at det er udtryk som "hyggeligt", "god stemning" og "folkeligt", der topper listen over udtryk, gæsterne synes passer godt på markedet.

- Det fortæller os, at det ikke så meget er på grund af musikken, at folk kommer. Og de fleste kommer også i dagtimerne, fortæller Lone Brylle.

De ovennævnte svar udgør kun en lille del af undersøgelsen, og markedsgæsternes besvarelser er vigtige for markedsbestyrelsen.

- Vi bruger det til at lave forbedringer på de områder, hvor scoren ikke er så høj. Og på de områder, hvor scoren er høj, ved vi nu, at vi skal fortsætte med det, vi allerede gør, forklarer Lone Brylle.

  • I forbindelse med sidste års marked blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et udpluk af markedsgæsterne. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub