Annonce
Erhverv

Byggebranche melder om stor travlhed

Aktivitetsniveauet i byggebranchen på Lolland-Falster er højt. Foto: Anders Knudsen/Arkiv

Der er godt gang i byggeriet på Lolland-Falster, og det gælder for både mindre og mellemstore virksomheder i branchen.

- Byggeboom er måske et for stort ord at tage i munden. Det er mere retvisende at sige, at der er et højt aktivitetsniveau.

Sådan lyder det fra tømrer- og murermester Johnny Hansen, Idebyg A/S, og bestyrelsesmedlem i både DI Lolland-Falster og DI Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, når han kort bliver bedt om at give en status i den lokale byggebranche fra branchens eget perspektiv.

Det høje aktivitetsniveau gælder både det store anlægsinvesteringer og på privatkundemarkedet.

- Der er gang i hjulene i både store, mellemstore og de små virksomheder, og det gælder i hele landet, slår Johnny Hansen fast.

Lokalt på Lolland-Falster peger han på de massive infrastrukturprojekter som Femern Bælt-forbindelsen og Storstrømsbroen.

- Men der er også rigtigt god gang i boligbyggeriet, hvor der investeres massivt på Lolland-Falster i disse år. Det gælder både privat og alment boligbyggeri. Derudover er der også fart på boligmarkedet med mange hussalg, og hussalg medfører byggeopgaver, konstaterer Johnny Hansen.

Byggebranchen på Lolland-Falster kan være godt tilfredse i øjeblikket, lyder det fra Johnny Hansen. Foto: Anders Knudsen

Investeringslyst

Der er flere årsager til den store investeringslyst.

- Vi har flere penge mellem hænderne blandet andet på grund af udbetalingerne af de indefrosne feriepenge, og at man ikke tager på rejser. Det betyder, at flere prioriterer renoveringer på boligen, vurderer Johnny Hansen, der samtidig peger på, at boligejerne har lært en del af finanskrisen.

- Modsat før finanskrisen så er det generelt rentable, fornuftige og langsigtede renoveringer med begge ben på jorden, der bliver foretaget i dag. I 00'erne inden finanskrisen var der i højere grad tale om lidt vilde projekter, der ikke nødvendigvis sikrede eller øgede boligens værdi, siger han.

Den generelle investeringslyst i egen bolig medfører også et generelt løft i boligmassen i landsdelen.

- En sidste men meget vigtig årsag til det høje aktivitetsniveau er også den lave rente i forhold til både renoveringsprojekter og nybyggeri. For private med lidt penge på bogen er det også med den negative rente blevet mere attraktivt at investere i ejendomme. Så der kommer flere penge i omløb, lyder det fra Johnny Hansen, der dermed konstaterer.

- Som branche på Lolland-Falster kan vi godt være tilfredse, siger han.

Tømrer- og murermester Johnny Hansen, Idebyg A/S, og bestyrelsesmedlem i både DI Lolland-Falster og DI Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, melder om højt aktivitetsniveau i den lokale byggebranche. Det gælder både det store anlægsinvesteringer og på privatkundemarkedet. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Udfordringer

Aktivitetsniveauet er rent faktisk så højt, at det kan være en udfordring at skaffe materialer.

- Det er vel nok den største udfordring, vi har i branchen i øjeblikket. Der er lang leveringstid på eksempelvis isoleringsmaterialer, og hvor der i normalt er en leveringstid på fire til otte uger på en dør, så er der i øjeblikket en leveringstid på otte til 12 uger. På nogle specialfremstillede materialer kan det først skaffes til omkring årsskiftet, fortæller han.

Johnny Hansen erkender også, at travlheden i branchen også kræver en smule mere tålmodighed hos kunderne end ellers.

- Kunderne er nødt til at være ude i god tid, men jeg oplever også en forståelse for, at tingene tager lidt længere tid med det aktivitetsniveau, der er i øjeblikket, siger han.

Tidligere har der været lange ventetider på myndighedsbehandling af byggesager, færdigmeldinger og ibrugtagningstilladelser i kommunerne, men når det gælder de to lokale kommuner, så er der rosende ord på vej fra Johnny Hansen og DI Dansk Byggeri.

- I Lolland Kommune har man været fremsynet i forhold til byggeaktiviteten relateret til Femern Bælt-projektet. Der har man afsat fem årsværk til myndighedsbehandling af de sager, så man i kommunen behandle cirka 200 byggesager om måneden, fortæller Johnny Hansen, der ligeledes udtrykker samme tilfredshed i forhold til myndighedsbehandlingen i Guldborgsund Kommune.

- I Guldborgsund Kommune har man haft en nettotilvækst på 40 sager mere om måneden det seneste år. Også her har man mandet op, fortæller han og slår fast:

- Begge kommuner har dermed en fornuftig sagsbehandlingstid, der ligger indenfor det rimelige. Det er meget positivt i en tid, hvor aktivitetsniveauet er højt, og det sikrer, at væksten ikke hæmmes af kommunale flaskehalse, som tilfældet er i eksempelvis Aarhus, hvor der er et års ventetid på at får behandlet en byggesag, lyder det fra Johnny Hansen, der dermed beskriver landsdelens to kommuner som erhvervsvenlige.

- Byggesagsbehandlerne i kommunerne opleves som åbne overfor at gå i konstruktiv dialog med bygherre, og det er meget positivt, tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Træghed

Nye regler i bygningsreglementet gør dog, at der til en vis grad alligevel opleves en vis træghed.

Bygningsreglementet er blevet ændret, hvor man som bygherre skal forholde sig til en ny virkelighed, hvor især indførelsen af certificerede rådgivere til teknisk byggesagsbehandling på brand og konstruktioner, sammen med en række andre nye krav, har direkte indvirkning på bygherrernes hverdag.

En af hjørnestenene i ændringen er omlægningen af den tekniske byggesagsbehandling for områderne brand og konstruktioner, hvor byggesagsbehandlingen af disse områder er flyttet væk fra de kommunale myndigheder og over til nogle certificerede rådgivere. Dette skulle medføre en mere ensartet byggesagsbehandling, så der ikke længere opleves store forskelle på eksempelvis brandmæssige tiltag, afhængig af hvilken kommune man bor i.

- I nogle sager kan der opstå flaskehalse, fordi der endnu ikke er uddannet nok brand- og konstruktionsrådgivere endnu, konstaterer Johnny Hansen.

Et er den høje aktivitet på det private boligmarked - noget andet er også offentlige anlægsinvesteringer.

- Også her må vi udtrykke ros til de lokale kommuner. Begge kommuner er opmærksomme på at lægge udbud af offentlige investeringer ud, så både små, mellemstore og store virksomheder kan være med. Det betyder, at alle har en mulighed for at få del i væksten, lyder det fra Johnny Hansen.

Der tales meget om i disse år, at branchen - også på Lolland-Falster - mangler kvalificeret fagligt arbejdskraft, og at det bliver mere udtalt de kommende år.

- Lige i øjeblikket er det fornuftigt i forhold til at skaffe medarbejdere. Men vi befinder os også på bagkant af vinteren om en måned eller to, så vil det se anderledes vanskeligt ud, vurderer Johnny Hansen.

Samtidig er det hans indtryk, at de lokale virksomheder generelt får de lærlinge, de efterspørger.

- Det er også min oplevelse, at der er ved at blive skabt et positivt image omkring håndværkerfagene. Historien om at der er tale om job i den friske luft med gode løn- og arbejdsvilkår samt fornuftige arbejdstider vinder indpas hos de unge. Det giver en tro på, at flere unge vil søge ind på erhvervsuddannelserne de kommende år. Ikke mindst fordi virkeligheden er, at hvis man som nyuddannet vil arbejde i byggebranchen, så er der arbejde at få, slår Johnny Hansen fast.

  • Aktivitetsniveauet i byggebranchen på Lolland-Falster er højt. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
  • Byggebranchen på Lolland-Falster kan være godt tilfredse i øjeblikket, lyder det fra Johnny Hansen. Foto: Anders Knudsen
  • Tømrer- og murermester Johnny Hansen, Idebyg A/S, og bestyrelsesmedlem i både DI Lolland-Falster og DI Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, melder om højt aktivitetsniveau i den lokale byggebranche. Det gælder både det store anlægsinvesteringer og på privatkundemarkedet. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Røvere på spil i Nakskov: Skubbet omkuld og frastjålet taske

Annonce
Annonce
112

Røvere på spil i Nakskov: Skubbet omkuld og frastjålet taske

Guldborgsund

TV-lægen: De er en gave til Nysted

Erhverv

Overtager fra Netto: Vi har hele tiden været interesserede

Nykøbing

Vær opmærksom: Nyt trafikanlæg foran Biltema

Politik

Minister-chok: Faldt om i sit hjem en uge efter udnævnelse

112

Gramsede på ungarbejder: 31-årig sigtet

112

Påkørt af lastbil: Tilskadekommen fastklemt i bil

Lolland

Ny ghettoliste: Udsat område på Lolland med på liste

Nykøbing Falster revyen

Revystjerner udgiver "julebasker": Lyt til den her

Vejret

- Der er fedtet og glat på samtlige veje

112

Tog ulovlig kniv med på station

Lokal nyt

Voldsom stigning: Så meget vil det koste at sende et brev

Guldborgsund

To busruter på glatis

Lolland-Falster

Smadrede rekorden: - Det gik over al forventning

Lolland

Smidt ud igen og igen: Nu laver drengene dokumentar om det

Nykøbing

Advarede efter voldsomt snefald: Vejene var spejlglatte

Annonce
Vejret

December-sne over Sydhavsøerne: Her skal du være ekstra opmærksom

Guldborgsund

- Det her er det mest unikke projekt, jeg nogensinde har hørt om

Vejret

Dækket af sne: Sådan oplevede læserne snevejret

Lokal nyt

Lokale forfattere vinder pris i Kasakhstan

Sport

NFH flygter fra sneen: Bliver mødt af lækre omgivelser

Nykøbing

Snedig tyv: Havde ikke sit barn i barnevognen...

Erhverv

Bekræfter butik i Stubbekøbing: Har været på vores radar længe

Lokal nyt

Nu er der dom i Peter Madsen-sag

Lolland

Nu er Lollands største lynladestation åbnet

Politik

Tidligere fagforeningsboss er lokal spidskandidat

Trafik

Kæmpe-forsinkelser: Lammet af "omfattende signalfejl"

Vejret

Snevejret bliver ved: Sådan står det til med snerydningen

Politik

Minister afsætter 10 millioner kroner ekstra til julehjælp i år

Gedser

Cola-tyv på spil: Kunne næsten ikke stjæle for mindre

Guldborgsund

Karoline gik juleamok: Brugte 175.000 perler!

Politik

Regeringen vil hjælpe lokale ildsjæle med nem bankkonto

Lolland

I over 20 år har Erik hjulpet fattige familier: - Det er ganske forfærdeligt og gør indtryk

Guldborgsund

Rema 1000 afslører åbningsdag og købmandspar

Annonce
Annonce
Erhverv

Vestas fyrer - men vil ansætte flere i Nakskov

Ugeavisen Guldborgsund

Køb julehjerter i træ og støt

Sygdom

Danmark er ramt af ny epidemi

Indland

Fem partier truer med at forlade forhandlinger om 2025-mål

Julehjælp

Slog rekorden: Her er Mettes indsamlings-fif

Vejret

Kraftigt snevejr skyld i flere færdselsuheld

Lokal nyt

Trist topscorer: Her er der flest fattige børn

Vejret

Sneen daler: Så mange har haft brug for vejhjælp

Vejret

Snebyger vælter ind over Sydhavsøerne

Politik

Sårede betjente og kvinder med samlejesmerter er på finansloven

Erhverv

Stor drejning i Aldi-salg: Her åbner Netto alligevel ikke

Guldborgsund

Brud på fjernvarmen: Forsyning beder borgerne om hjælp

Udland

Google begynder at slette inaktive konti på fredag