Annonce
Erhverv

Langt flere orner skal slagtes: En gevinst for klima og dyrevelfærd - men kødet kan lugte grimt

Danish Crown åbner for at slagte flere hangrise på koncernens slagterier. Det vil ifølge virksomheden både være en dyrevelfærds- og klimamæssig gevinst. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Danish Crown vil firedoble antallet af slagtede hangrise, som slipper for at blive kastreret efter fødslen.

Danish Crown vil firedoble antallet af hangrise, der slagtes på koncernens slagterier.

Antallet af hangrise udvides fra 450.000 til 1,65 millioner på årsbasis, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Det er ifølge det landmandsejede selskab en dyrevelfærdsmæssig forbedring, idet grisene slipper for kastration.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som det er nu, bliver de fleste hangrise kastreret, når de er få dage gamle.

Et kirurgisk indgreb, som mange svineproducenter helst er fri for.

Samtidig mindsker en intakt hangris klimaaftrykket, da den har en bedre foderudnyttelse.

En hangris udleder i gennemsnit 20 kilo mindre CO2 end en kastreret artsfælle.

Her er pressemeddelelse fra Danish Crown

- Omregnet til CO2-ækvivalenter vil det være 120.000 ton klimagasser eller 3-4 procent per gris, vores ejere dermed kan fjerne, hvis projektet kommer til at omfatte alle hangrise i Danish Crown, siger Nicolaj Nørgaard.

Han er direktør for Danish Crowns ejervendte aktiviteter.

Men initiativet med flere hangrise kommer med en pris.

Der er nemlig risiko for ornelugt i kødet, når hangrisen ikke kastreres.

Ornelugt i kødet skyldes stofferne androstenon og skatol, der dannes i henholdsvis grisens tarm og testikler.

Hidtil har Danish Crowns kunder frabedt sig kød fra hangrise af samme grund.

Men nu melder flere kunder sig ifølge slagterikoncernen klar til at aftage kødet under kontrollerede forhold.

- Vi fornemmer et skifte blandt vores kunder, hvor flere melder sig klar til at acceptere kød fra hangrise, som overholder krav til alder og vægt, og hvor besætningerne indgår i et overvågningsprogram, siger Nicolaj Nørgaard.

Problemerne med ornelugt skal således begrænses, ved at grisene sendes til slagtning, inden de er seks måneder.

Ornelugt hænger nemlig sammen med alderen på grisen.

Danish Crown kalder det et "pilotprojekt", der potentielt kan komme til at omfatte alle hangrise, som slagtes i koncernen.

- Vi er optimister, men vi ved, at vi kan komme til at korrigere, hvis kunderne reagerer negativt, siger Nicolaj Nørgaard.

De første fra den nye pulje af hangrise ventes slagtet i sommeren 2023. Herefter skal projektet evalueres.

/ritzau/

  • JENS JENSENS ORNESTATION ORNE GRIS STALD
    Danish Crown åbner for at slagte flere hangrise på koncernens slagterier. Det vil ifølge virksomheden både være en dyrevelfærds- og klimamæssig gevinst. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret