Annonce
Erhverv

NYT SELSKAB KONKURS - HÅRDT RAMT AF BO-HUS' NEDTUR

Thyge's VVS har arbejdet tæt sammen med Bo-Hus på flere store byggerier. Arkivfoto: David Arnholm
Thyge's VVS har arbejdet tæt sammen med Bo-Hus på blandt andet Sundskolen og havde millioner til gode.

MARIELYST: Konkursen i Bo-Hus river nu tæppet væk under en anden lokal virksomhed, nemlig Thyge's VVS A/S i Marielyst. Mandag skiftede selskabet navn til Blikkenslagerselskabet af 27.06.1997 A/S og begærede sig selv konkurs, og klokken 12 afsagde skifteretten dekret.

Morten Ammentorp fra WTC advokaterne er kurator og fortæller, at Thyge's VVS igennem en årrække har arbejdet tæt sammen med Bo-Hus om en hel stribe entrepriser og blandt andet var involveret i både Sundskolen og byggeriet på Vestensborg Allé i Nykøbing.

- Det er en klar følge af Bo-Hus-konkursen. Det er det væsentligste dødsstød. Thyge's VVS har været en stor samarbejdspartner med det gamle Bo-Hus og har et million-tilgodehavende. Sundskolen har man virkelig været på med fuldt drøn, siger Morten Ammentorp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en klar følge af Bo-Hus-konkursen. Det er det væsentligste dødsstød.

Morten Ammentorp, kurator

Han fortæller, at Thyge's VVS alene for november havde et beløb på over halvanden million kroner til gode, og dertil kommer arbejde udført i december frem til Bo-Hus' konkurs 9. december. De penge er tabt, selv hvis Thyge's VVS skulle blive involveret i arbejdet med at færdiggøre de to store byggerier.

- Det er nogle millioner, anslår Morten Ammentorp, der fortæller, at Thyge's VVS hurtigt tog konsekvensen af Bo-Hus' konkurs og afskedigede 8-10 medarbejdere, hvilket var omtrent en halvering af medarbejderstaben.

- Men det ændrer ikke noget, når man har så mange penge til gode, bemærker han.

Vil nogen overtage?

Som kurator har han - billedligt talt - sendt de tilbageværende medarbejdere "i kantinen".

- Jeg tænker ikke at afskedige eller bortvise dem, men vil afsøge markedet for, om man kan overdrage virksomheden helt eller delvist. Det er den primære opgave. Nu synker Titanic, og så gælder det om at få så mange redningsbåde som muligt i vandet. Det går jeg i krig med med det samme, siger han og fortæller, at han mandag eftermiddag skal mødes med ledelsen i Thyge's VVS for at danne sig et overblik over virksomhedens aktiver.

- Der er en del entreprenørmateriel, et mindre varelager og en del køretøjer - en del af dem leasede, en del af dem ejede, siger Morten Ammentorp og tilføjer, at der til gengæld ikke er nogen ejendom at sælge, da Thyge's VVS bor til leje.

Folketidende har siden Bo-Hus-konkursen forgæves forsøgt at få ejer og direktør David Andersens kommentar til sagen. Mandag ved middagstid melder han, at han lige vil mødes med kurator, inden han vil udtale sig.

Thyge's VVS

Thyge Andersen stiftede firmaet 15. juni 1976 på adressen Tranevej 2 i Marielyst, hvor det her haft til huse lige siden.

Den unge mester havde stået i smedelære hos smedemester Georg Christensen, Nykøbing, som han vendte tilbage til efter at have været lidt rundt i landet. Med sin fars velsignelse og økonomiske støtte købte Thyge Andersen Marielyst Mønstervaskeri på Tranevej 2 i Marielyst og indrettede det til værksted.

David Andersen er søn af Thyge Andersen, der grundlagde firmaet i 1976. Generationsskiftet blev gennemført i 2008, men Thyge Andersen sagde ikke helt farvel - både han og hans bror Gorm var frem til konkursen medlem af bestyrelsen.

Det er med andre ord en familievirksomhed med mere end 40 år på bagen, der er bukket under.

- Det er rigtig ulykkeligt. Det er virkelig trist for landsdelen, siger han og tilføjer, at det måske ikke er den sidste udløber af Bo-Hus-konkursen.

- Der er mange flere, der bliver ramt, end man lige regner med. Jeg håber ikke, der kommer flere, men kan ikke udelukke, at der også er andre samarbejdspartnere, der får det svært eller går samme skæbne i møde som Thyge's VVS.

  • IMG_7322
    Thyge's VVS har arbejdet tæt sammen med Bo-Hus på flere store byggerier. Arkivfoto: David Arnholm
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem