Annonce
Erhverv

Turistboom mærkes i Sakskøbing

Også på campingpladsen er der, ifølge Janne Hansen, godt booket op med fastliggere. Der er desuden investeret i fire campingvogne til udlejning og flere vil følge. Foto: Claus Hansen

2019 har været exceptionelt, når det gælder turisme og overnatninger.

Er der én person, der har fingeren på pulsen i Sakskøbing, så er det Janne Hansen, centerleder i Sakskøbing Sportscenter, der ikke kun tæller sportshallen men også det nærliggende vandrerhjem og campingpladsen på den anden side af Saxes Allé.

Hun er desuden med i flere foreningsbestyrelser, handelsstandsforeningen og den lokale turistforening.

- På vandrerhjemmet har vi vores hovedindtægt på overnatninger til træningslejre. Det oplever jeg som meget efterspurgt, fordi vandrerhjemmet ligger i gåafstand fra halfaciliteterne, stationen og det hele er placeret midt i byen, fortæller Janne Hansen.

Janne Hansen giver udtryk for, at der er grundlag for at vandrerhjemmet i Sakskøbing kan udvide med flere værelser. Foto: Claus Hansen

Fuldt booket

Men der er i 2019 sket en ændring i forhold til de turister, der overnatter på vandrerhjemmet for at opleve Lolland-Falster.

- Normalt plejer sommerferieperioden at være relativt rolig, hvor vi ofte har ledige værelser. Men 2019-sommeren var helt anderledes, fortæller Janne Hansen.

- Vi havde travlt hele sommeren og havde fuldt booket i store perioder, og det plejer vi ikke. Vi havde gæster, som vi desværre måtte sige nej til. Især cykelturisterne havde svært ved at finde overnatningsmuligheder. Vi forsøgte at anvise andre overnatningsmuligheder, men det var yderst problematisk, fortæller hun og har en fornemmelse af, at samme billede sagtens kan vise sig i året, vi netop er gået ind i.

- Hvis det bliver ved, så skal vi bestemt ikke være kede af det, understreger hun.

På spørgsmålet om årsagen til turismeboomet svarer Janne Hansen:

- Jeg ved det ikke, men et bud kan være, at hele Lovestorm-bølgen har sat sig udenfor landsdelen, hvor Lolland-Falster står for noget positivt. De turister, der for de flestes tilfælde er lidt op i årene, har set meget rundt om i landet men har ikke før nu været opmærksom på Lolland-Falster, vurderer Janne Hansen og tilføjer:

- I mange år har vi på Lolland-Falster talt meget om, at vi skal fortælle den gode og positive historie om landsdelen fremfor det modsatte. Jeg tror, at den lille snebold af positivitet er ved at vokse sig stor, og det er det, vi helt konkret kan mærke på turismen nu, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uudnyttet potentiale

Bagsiden af medaljen er naturligvis, at potentialet for turismen ikke bliver udnyttet fyldt ud, og det er er positivt problem, som ifølge Janne Hansen skal tages alvorligt.

- Vi må desværre sige nej til en halv million kroner i omsætning af året, fordi efterspørgslen er så stor. På vandrerhjemmet har vi 20 værelser med i alt 96 sengepladser, og min vurdering er, at jeg vil kunne bruge det dobbelte, siger hun og tilføjer.

- Vi har en del seksmands-værelser og ikke ret mange to-mands-værelser. Dem kunne vi godt bruge nogle flere af, konstaterer Janne Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først hallen

Det er dog ikke førsteprioriteten med en udvidelse af vandrerhjemmet. Først skal hallen i Sakskøbing Sportscenter bygges helt nyt.

- Lige nu har vi rejst 58 millioner kroner ud af 70 millioner kroner til halprojektet, og jeg er fortrøstningsfuld i forhold til at få rejst den resterende finansiering blandt andet via folkeaktier her i 2020, siger hun.

Netop hallen er omdrejningspunktet for byens foreningsliv.

- Og i hallens cafeteria laver vi hver dag dagens ret med traditionel almindelig dansk mad, og det er der mange borgere i byen, der benytter sig af. Det står i fin kontrast til hotellet, hvor der serveres det finere med et twist, mener Janne Hansen.

Med byggestart på Femern Bælt forbindelsen i løbet af de kommende måneder, så forventes der yderligere behov for overnatningsmuligheder i hele landsdelen til de folk, der skal arbejde i Rødbyhavn.

- Vi har fået nogle henvendelser på håndværkeraftaler. Men vi har ikke pladsen til at kunne lave disse for et halvt år ad gangen velvidende, at der er gode penge i det. Men vi har seks store træningslejre om året, hvor vandrerhjemmet er fuldt booket, men hvis de kommer med campingvogne i sommerhalvåret, så har vi plads på campingpladsen, siger hun.

Netop på campingpladsen er der også investeret i fire campingvogne til udlejning.

- Dem skal vi have flere af. Også de bliver efterspurgt, slår hun fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere fastliggere

Campingpladsen har 73 pladser til campingvogne og cirka 35 er booket af fastliggere.

- Det er dobbelt så mange som tidligere. Det er primært den ældre generation fra hele Østdanmark, og nogle af dem har endda talt om at ville flytte til området, fortæller hun.

Janne Hansen glæder sig også over det team af medarbejdere, som hun er en del af.

- I denne branche skal man hele tiden stå klar med det samme. Der er der bare en fantastisk opbakning, hvor alle er villige til at smide alt, hvad de har i hænderne, hvis noget skal lykkes på kort tid. Samtidig sker det med et smil, hvor alle lægger sig i selen for, at give gæsterne en god oplevelser, siger Janne Hansen og tilføjer.

- Det er nok også en anden årsag til at Lolland-Falster generelt er blevet et populært sted at besøge. Alle er interesseret i at servicere, hjælpe og guide turisterne - og i butikkerne får de en god gammeldags kundebetjening, slår Janne Hansen fast og understreger.

- Så set fra mit perspektiv, så går det godt i Sakskøbing!

  • Også på campingpladsen er der, ifølge Janne Hansen, godt booket op med fastliggere. Der er desuden investeret i fire campingvogne til udlejning og flere vil følge. Foto: Claus Hansen
  • Janne Hansen giver udtryk for, at der er grundlag for at vandrerhjemmet i Sakskøbing kan udvide med flere værelser. Foto: Claus Hansen
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Annonce
Annonce
Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

112

Grotesk udvikling i sag om kollegie-knivstik

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Annonce
Annonce
Lolland

Lukker projekt: Det kan de fandeme ikke være bekendt

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

Lolland

Borgmester til borgermøde: Det er ikke fair

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt

Sport

Aldrig sket før: Over 2.000 løbere krydser fingre