LF-erhverv har taget Femern-handsken op

Det er nu fem måneder siden den officielle byggestart på Femern Bælt-forbindelsen blev skudt i gang.

Men allerede for et år siden begyndte entreprenørkonsortiet Fehmarn Belt Contractors, FBC, at lægge stenene til den nye kystlinje, der nu et år senere i høj grad er synlige på det sydlige Lolland, ligesom den kommende tunnelportal er ved at blive skabt.

Nu er det andet store entreprenørkonsortium Femern Link Contractors, FLC, i fuld gang med at gøre klar til etablering af den kommende tunnelelementfabrik.

Byggemodningen er også i fuld gang på det nærliggende areal, hvor FLC-Village, der skal huse de mange fabriksarbejdere, kommer til at rejse sig.

- Selvom jeg godt vidste, hvad der skulle ske de første fem måneder af i år, så må jeg alligevel sige, at jeg er dybt imponeret over den kolossale aktivitet, der udfolder sig i Rødbyhavn. Man kan næsten uge for uge se fremdriften i området, lyder det fra Claus F. Baunkjær, administrerende direktør i Femern A/S.

Han pointerer, at det naturligvis er vigtigt for Femern A/S, at anlægsarbejdet skrider frem som planlagt, tidsplanerne holder, og at tingene sker i den rigtige rækkefølge.

- For os, der har arbejdet med projektet i mange år, er det dejligt at konstatere, at projektet nu er i fuld gang. De første fem måneder har været en meget stor succes, og det lover godt for projektet videre frem, siger Claus F. Baunkjær, der slår fast, at tidsplanen holder.

- Tidsplaner i forbindelse med så store projekter, som dette er - et af Europas største infrastrukturprojekt - skal man have stor respekt for. Jeg må sige, at jeg er meget imponeret over det arbejde, vores entreprenører har leveret indtil videre. Det betyder, at vi kører hurtigt frem mod åbningen i medio 2029, siger Claus F. Baunkjær.

Netop de to entreprenørkonsortier, FBC og FLC, har i høj grad, som Folketidende tidligere løbende har berettet om, gjort brug af lokale virksomheder.

I alt 73 danske virksomheder, hvoraf en lang række er lokale (se faktaboks red.), har løst opgaver for enten FLC, FBC, eller Femern A/S.

I den forbindelse giver Claus F. Baunkjær udtryk for en opfattelse af et lokalt erhvervsliv, der i høj grad byder sig til.

- Konsortierne stiller meget store krav, og bagved dem står vi som bygherre og stiller store krav til, hvordan byggeriet skal gennemføres. Det er svært at komme frem til målstregen og få lov til at være med på projektet. Det en fornøjelse at se, hvor mange dygtige virksomheder lokalt og regionalt, der nu bidrager, siger han.

En række lokale virksomheder har også givet udtryk for, at de i en række år har været klar i startblokken.

- Der er ingen tvivl om, at de lokale virksomheder har været og er velforberedte. Der er mange forskellige netværk, der har været effektive i forhold til at skabe kontakten mellem virksomhederne og entreprenørkonsortierne, vurderer Claus F. Baunkjær.

Selvom byggeaktiviteten er steget markant bare de seneste fem måneder, så er byggeaktiviteten stadig et stykke fra at toppe.

- Vores anlægsbudget år for år illustrerer meget præcist, hvor vi er lige nu. I 2020 brugte vi 1,4 milliarder kroner på tunnelprojektet. I indeværende år regner vi med, at vi kommer til at bruge godt fire milliarder kroner, hvilket svarer nogenlunde til en Storstrømsbro. I 2022 siger vores budgetter, at vi kommer til at bruge cirka syv milliarder kroner, og i 2023 siger vores budgetter, at vi kommer til at bruge cirka 10 milliarder kroner, fortæller han og tilføjer:

- Så når man kan konstatere, at der er høj aktivitet på projektet nu, så bliver det altså to og en halv gang større frem mod 2023. Så der bliver fortsat udbudt mange opgaver, og der er behov for, at mange virksomheder går ind og understøtter projektet, konstaterer Claus F. Baunkjær.

Derfor lyder anbefalingerne, at lokale virksomheder fortsat skal interessere sig meget for Femern-projektet.

- De skal interessere sig for tre ting. For det første skal de have et stærkt kvalitetsprodukt til en konkurrencedygtig pris, som gør, at de bliver valgt. For det andet skal virksomhederne sætte sig ind i de sociale klausuler og de ansvarlighedskrav, som vi stiller til entreprenørerne. Det handler blandt andet om løn- og arbejdsvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen. For det tredje, så skal de interessere sig for, hvordan projektet skrider frem, og hvilke faser, der kommer, siger Claus F. Baunkjær.

Han peger også på, at der lokalt er en meget stærk interesse for Femern Bælt-projektet.

- Der er en stærk interesse fra Lolland Kommune, fra de forskellige dele af arbejdsmarkedet, uddannelsesinstitutionerne og fra virksomheder. Det samspil opfatter jeg som en stor styrke for hele lokalområdet, siger Claus F. Baunkjær.

Der peges på fra flere lokale virksomheder, at det kan blive en udfordring at skaffe kvalificeret arbejdskraft både til lokale opgaver men potentielt også til Femern-projektet.

- Det er entreprenørkonsortiernes ansvar at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Jeg vil dog fremhæve, at vi i øjeblikket afventer en lærlingeplan fra vores entreprenører, der omhandler, hvordan de vil tilvejebringe de mange, mange lærlinge, der skal ind på projektet. Det er fremtidens arbejdskraft på projektet, som vi skal i gang med at uddanne. Når man opererer med så lange tidsperspektiver, som tilfældet er her, så kan man nå at uddanne sin egen arbejdskraft, forklarer Claus F. Baunkjær, der peger på, det drejer sig om 500 årsværk, og at den del kommer til at fylde en hel del i Femern A/S, FLC og FBC.

- Det handler om at få skabt plads til lærlingene og ikke mindst sikre, at der er unge mennesker, der har lyst at uddanne sig i Rødbyhavn og Puttgarden. I den sammenhæng har vi et tæt samarbejde med Celf, hvor vi blandt andet har lavet et lærlingenetværk, der inkluderer erhvervsskoler fra hele Danmark, siger han.

Femern A/S har, som Folketidende tidligere har beskrevet, prækvalificeret fire store internationale konsortier til at konkurrere om opgaven med at udstyre Femern Bælt-tunnelen med avanceret teknologi og elektronik til 5,5 milliarder kroner.

Det arbejde er tidligere på året sendt i udbud.

Det omfattende udbud stiller store krav til konsortierne dels inden for styresystemer og software, dels for de fysiske installationer i tunnelen.

Fire konsortier har kvalificeret sig til det videre forløb frem mod en endelig tildeling af opgaven.

De fire konsortier er ABB-Saipem - Braveco - Femern Technical Contractors og SICE-Cobra, hvor de to førstnævnte har danske støtteenheder. Dermed bliver der et tredje stort entreprenørkonsortium, der kommer til at operere på Femern-projektet.

- Det tredje konsortium kommer til at skulle sikre en topmoderne tunnel, der drives effektivt, sikkert og miljø- og klimavenligt. Derfor er det udbud, vi er i gang med, enormt vigtigt. Ikke mindst i forhold til, hvordan tunnelen bliver energieffektiv og kommer til at bruge grøn energi, siger Claus F. Baunkjær, der dog ikke vil kommentere på, hvordan et givent konsortium kommer til at agere i forhold til lokale og regionale virksomheder.

- Men der vil givent blive behov for underleverandører til en række opgaver, vurderer han dog.

Mens byggeaktiviteterne i høj grad er i gang på den danske side af Femern Bælt, så går man nu for alvor i gang også på tysk side ved Puttgarden.

- I juli begynder vi for alvor i Tyskland. Første skridt er etablering af en ny arbejdshavn ved Puttgarden og omlægning af lokale veje, hvorefter der skal etableres portal- og rampeanlæg. Arbejdshavnen bliver dog noget mindre end på dansk side, fordi hovedparten af Femern-projektet sker i Rødbyhavn, fortæller Claus F. Baunkjær, der betegner den del som én af mange milepæl i projektet.

- Når coronaen forhåbentlig snart er overstået, så vil vi fejre alle disse milepæle. Det bliver dermed ikke kun et første spadestik og et snoreklip. Det handler blandt andet også om at kunne samle lokalbefolkningen på Lolland-Falster til disse markeringer, lyder det fra Claus F. Baunkjær, der i høj grad som direktør for Femern A/S mærker en stigende opmærksomhed på den aktivitet, der nu er på Femern-projektet.

- På europæisk plan er der flere lande, der har registreret, at der er et af de helt store projekter på vej. I Bruxelles har man været meget optaget af projektet, fordi Femern Bælt-forbindelsen er en del af det transeuropæiske netværk mellem nord og syd. Min vigtigste opgave er at vise hvordan vi driver projektet fremad. Der er ingen tvivl om, at det skaber noget opmærksomhed på hele området på både dansk og tysk side, fortæller han.

I den forbindelse vurderer Claus F. Baunkjær også, at der det seneste år er sket et stemnings-skifte i Tyskland i relation til Femern Bælt-projektet.

- Det er meget tydeligt, at der med den dom, der kom i Leipzig 3. november sidste år, hvor den tyske Forbundsdomstol afviste alle klager i forbindelse med projektet, er der sket et stemnings-skifte i Tyskland. Der er nu en erkendelse af, at der har været en lang og grundig proces og alle sten er vendt. Derudover betyder det også noget, at man i Tyskland nu kan se, at vi er i fuld gang med at bygge på den danske side, siger Claus F. Baunkjær.