Registrerer sjældne frøarter ud fra DNA

RØDBYHAVN: Som led i byggeriet af Femern Bælt-tunnelen har Femern A/S fået til opgave at opføre store mængder erstatningsnatur på Lolland. Et af de første initiativer var etableringen af 10 nye vandhuller omkring byggepladsen ved Rødbyhavn tilbage i 2016, som erstatter den natur, som tunnelbyggepladsen har sat sig på øst for Rødbyhavn.

Vandhullerne bliver løbende kontrolleret for at se, hvorvidt en række sjældne danske frø- og tudsearter holder til og yngler i den nye natur herunder især den grønbrogede tudse.

Overvågningen udføres af en biolog i waders, der lytter efter frøernes kald, tæller frøer, æggeklumper og haletudser. Men i går kunne den den traditionelle overvågning blive suppleret med en relativ ny metode kaldet miljø-DNA eller eDNA.

Med eDNA kan man ved at tage en vandprøve se, hvilke arter holder i et vandhul gennem de hudceller, afføring og andet DNA, som bliver udskilt i vandet.

- Det er en metode, man har udviklet på i noget tid. Danskerne er nogle af dem, der er forrest i udviklingen med Eske Willerslev, der kiggede på permafrost, tilbage i starten af 2000. I 2016 kom det meget frem igen, og nu har det udviklet sig sådan, at det bliver billigere og billigere at lave de her DNA-analyser, forklarer Mette Westergaard, der er biolog og miljøleder hos Femern A/S.

En eDNA-prøve kan afhængigt af varme, vejr og, hvorvidt man leder efter helt specifikke arter eller søger mere generelt, afklare hvilke arter indenfor cirka 14 dage har været i et givent vandhul.

- Men vi er stadig derhenne, hvor man siger, at man vil have det som et supplement til den traditionelle måde, så man har to datasæt at sammenligne med, fortæller Mette Westergaard.

Hos Femern A/S er det især grønbroget tudse, man holder øje med finder vej til erstatningsnaturen, sammen med andre frø-arter, der hører under EUs habitatdirektiv, som kaldes bilag IV-arter.

Bilag fire indeholder en liste af udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både indenfor og udenfor landenes Natura 2000-områder. Tidligere har man fundet grønbroget tudse i fire af de 10 vandhuller, Femern A/S har etableret, men blev ikke fundet ved nogle af de seneste observationer.

- Men grønbroget tudse er blevet set vandrende helt tæt ved et af de nye vandhuller. I princippet er det, som Lolland Kommune også har set, at man slet ikke fandt dem sidste år. Men det kan være sæson, hvornår går biologerne ud, så snyder vejret, så er det koldt og de gemmer sig. Det giver derfor rigtig god mening, at man supplerer med en anden teknik til den traditionelle, fortæller Mette Westergaard.

Listen over bilag IV-arter indeholder foruden den grønbrogede tudse også løgfrø. Sidstnævnte kunne Søren Nøhr Tang, biolog hos NIRAS, der indsamler eDNA-prøverne for Femern A/S, også konstatere var til stede i et vandhul ved Lidsø Gods, som man på grund af de gode forhold for de sjældne frøarter bruger som en reference for de 10 vandhuller, Femern A/S har etableret.

Her blev der nemlig, med særlig tilladelse, indfanget en haletudse fra en løgfrø, som bruges i NIRAS DNA-bank, der indeholder DNA fra alle de arter, man tester efter.

- Vi har små vævsprøver liggende i vores fryser, vi holder op imod de nye fund. Og en haletudse som den, vi har fanget, kan vi bruge de næste 5-10 år. Der bliver ikke engang brugt en dråbe af det DNA, man ekstraherer fra sådan en haletudse, fordi det er så koncentreret, forklarer Søren Nøhr Tang.

Fremadrettet vil man bruge eDNA-prøver sammen med observationer, når Femern A/S under hele tunnelbyggeriet skal overvåge frøbestanden. Det er planen, at de data, der bliver indsamlet gennem eDNA-prøverne, bliver offentligt tilgængelige på Femern A/S miljøportal Ægir, hvor man også kan finde miljødata fra resten af tunnelprojektet.