STATEN VIL BETALE ENTREPRENØRER 245 MILLIONER FOR AT BEVARE ELEMENTFABRIKKEN

FEMERN BÆLT: Siden en bred kreds af partier sidste sommer erklærede, at de ser positivt på at bevare elementfabrikken i Rødbyhavn, har det været et åbent spørgsmål, hvordan det rent faktisk skal ske.

For det første indgår det i kontrakten med FLC - Femern Link Contractors - at konsortiet skal afslutte tunnel-byggeriet med at rive fabrikken ned.

Det står nemlig i både anlægsloven og vvm-godkendelsen, at fabrikken skal væk.

Og for det andet er der det store spørgsmål om, hvem der efterfølgende vil skulle drive fabrikken, og hvordan man sikrer, at den får noget at lave. Skal staten eje og drive en elementfabrik, der skal konkurrere med private firmaer?

De spørgsmål har Sund & Bælt grublet over i længere tid. Allerede i 2020 etablerede det statslige selskab således en intern projektorganisation i Femern A/S med det opdrag at afklare spørgsmål om den fremtidige anvendelse af fabrikken. Herunder at forhandle med Femern Link Contractors om vilkårene for at bevare fabrikken.

Og nu er Sund & Bælt kommet nærmere en løsning. På et møde onsdag blev forligskredsen bag Femernforbindelsen således orienteret om Sund & Bælts anbefalinger.

Af orienteringen fremgik det, at der allerede for et år siden er lavet en princip-aftale - et "memorandum of understanding" - med FLC om muligheden for at bevare fabrikken. Dette er siden udmøntet i en betinget aftale, som indebærer, at Femern A/S betaler FLC cirka 33 millioner euro - omkring 245 millioner kroner - for at bevare fabrikken.

Aftalen er dog betinget af, at der inden udgangen af 2023 er sikret den nødvendige hjemmel, eller at Femern A/S på anden vis får mandat fra transportministeren til at udmønte aftalen. Som betaling for den usikkerhed, der er i tiden fra sommeren 2022 til udgangen af 2023, kompenseres FLC derudover med tre millioner euro - lidt over 22 millioner danske kroner.

I juni i år har partierne i forligskredsen nikket til indholdet i den betingede aftale. Det betyder, at man nu kan gå i gang med at lave en ny vvm - altså en vurdering af konsekvenserne for miljøet.

Når den er på plads, kan politikerne så ændre anlægsloven, så fabrikken kan bevares. Og forventningen er, at miljøkonsekvensvurderingen og et udkast til den nye lov kan være klar i efteråret 2023. Derefter kan den endelige beslutning om at bevare fabrikken så tages.

Som nævnt har et af de store spørgsmål været, hvordan fabrikken skal ejes og drives. Her lægger Sund & Bælt op til, at fabrikken og den tilhørende arbejdshavn skal ejes af et nyt datterselskab under Sund & Bælt.

Det skal sikre Sund & Bælt kontrol over fabrikken, så Sund & Bælt kan prioritere, at fabrikken bruges til at støbe elementer til statslige projekter. Men Sund & Bælt skal ikke være ansvarlig for driften og produktionen.

Den del skal i stedet klares af en ekstern operatør, der skal findes efter et udbud, og den eksterne operatør kan for eksempel være eksisterende havneselskaber eller lignende. Den præcise jura i en sådan model skal dog lige på plads.

Sund & Bælts udspil er i øvrigt, at de statslige projekter skal have adgang til at kunne benytte fabrikken til kostpris - de skal altså alene betale marginalomkostningerne ved at få produceret.

Sund & Bælt vurderer også, at der vil være stor efterspørgsel efter både fabrikken og havnen, ikke blot til store bro- og tunnelprojekter som Østre Ringvej, kattegatforbindelsen, en ny limfjordstunnel med mere, men også til de energiøer, der tales så meget om.

Her skal der opstilles gigantiske vindmøller, der bliver så store, at der vil være brug for at støbe meget store fundamenter, der kan udskibes, og her er fabrikken og havnen i Rødbyhavn oplagte at tage i brug.

Sund & Bælt vurderer også, at fabrikken vil kunne finde kunder i udlandet og i havvindmølleindustrien i øvrigt. Der er nemlig mange planer om havvindmølleparker rundt omkring, og det giver et pres på produktionskapaciteten.

Endnu er der kun tale om anbefalinger fra Sund & Bælt, men forventningen er som nævnt, at planerne kan konkretiseres i løbet af det næste halve års tid, så politikerne får noget mere håndfast at tage stilling til i foråret 2023.

Og der er et vist tidspres.

Fabrikken ventes nemlig at være færdig med at støbe elementer til Femern-forbindelsen i 2026, og hvis den kort derefter skal kunne bruges til andre projekter, vil det være mest optimalt, at en ny operatør kan begynde planlægningen af det i løbet af 2023.

Læs mere i Folketidende torsdag.