100 ÅR GAMMEL KIRKEGÅRD KÆMPER FOR AT OVERLEVE

NYKØBING: Skovbunden er stadig grøn og frisk og fyldt med brændenælder, og var det ikke for små, diskrete sten med indgraverede navne på, kunne man godt tro, at man færdedes i enhver anden skov.

Men det er ikke en almindelig skov.

For her ligger blandt mange andre Elly begravet, og ønsket om en utraditionel begravelse er hastigt voksende. Faktisk foregår over 60 procent af begravelserne i Nordre Kirkegård her, selvom "Skoven" fortsat er et nyt initiativ.

90 procent af alle afdøde bliver brændt i dag, og det er meget populært at få sin aske spredt ud over Østersøen eller ud over en mark, men det kan blive en udfordring for sorgbearbejdelsen, forklarer Kurt Edvardsen, formand for menighedsrådet.

Han peger på et par af gravstederne, der er fint dekoreret med blomster, julekugler med "mor" skrevet på og børnekunst.

- Mange fravælger et gravsted i dag. Måske fordi at familien er spredt ud over landet. Men folk skal overveje en ekstra gang, hvordan de i så fald vil sorgbearbejde, for mange gør det ved hjælp af gravstedet. Derfor prøver vi at lave et alternativ med "skoven", hvor prisen for et gravsted samtidig er presset i bund, siger han.

Kurt Edvardsen og næstformand Niels Reinhold Nielsen inviterer hvert år Ældre Sagen på en rundtur på den snart 100 år gamle kirkegård, og det er så populært, at man har været nødt til at lave en grænse på 30 deltagere.

Fra skoven passerer de den muslimske kirkegård, hvor de store gravsteder er fint pyntede med kulørte blomster, og kommer videre til den tyske gravplads, hvor en helt anden stemning eksisterer.

På rad og række står de lysebrune kors med navnene på 353 tyskere, der flygtede fra landet, da Rusland trængte ind fra øst. Det var ikke muligt at flygte til lands, så de sejlede i skibe, og på et tidspunkt lå der 80 skibe fyldt med sårede soldater, kvinder, børn og ældre mennesker ud for Stubbekøbing Havn.

Det var iskold vinter, og selvom de tyske flygtninge ikke havde nogen sympati for Hitlers ugerninger, ønskede danskerne ikke at have noget med dem at gøre. Der i blandt en del læger, hvorfor rigtig flygtninge døde under den kolde vinter.

- Det her er Danmarks dårlige samvittighed. Men her kan vi mindes dem og tænke lidt over tingene, som jo stadigvæk foregår, hvis vi kigger mod øst, lyder det fra formand for Ældre Sagen Nykøbing F.-Sydfalster, John Hansen, da hans øjne flakker henover teksterne med navne på helt små børn, der end ikke nåede at fylde et år.

Tydeligt bedrøvet og også en smule vred konstaterer en mandlig deltager, at man kan have en nok så ryddelig og ren tilværelse, men at man altid vil have en skraldespand hængende over sig.

- Og så er vi tydeligvis ikke engang blevet klogere.

Udover de 353 tyske flygtninge er også 149 tyske soldater, der blev såret i krig på den tyske slagmark, begravet på Nordre Kirkegård.

I alt menes 300.000 tyske flygtninge at være sendt til Danmark, da russerne indtog Tyskland under Anden Verdenskrig. Cirka 2.000 civile og soldater blev sat af i Stubbekøbing, hvor de blev indkvarteret på skoler, i forsamlingshuse, og hvor der ellers var plads.

Men som det ofte sker, når man er flygtning, var der i modtagelandet ikke en stor vilje for at hjælpe dem. Derfor bukkede en del under for de sygdomme, de havde pådraget sig under rejsen til Danmark. Især de yngste. 3.000 tyske børn under et år døde i Danmark under de første år af besættelsen.

Sven Aage Faber nåede blot at blive 18 år, før han blev dræbt af en tysk maskinpistol i april 1945. Han gik på Nykøbing Katedralskole og var en del af modstandskampen. Efter en sabotagehandel blev han opdaget af en tysk soldat og affyrede et skud med sin pistol. Skuddet resulterede i en del opmærksomhed fra øvrige tyske soldater, som kom løbende til stedet.

Men soldaten, som Sven Aage Faber havde ramt, overlevede. Han greb sin maskinpistol og dræbte den unge frihedskæmper på stedet.

Fabers forældre blev siden begravet samme sted, og de er alle mindet på en stor gravsten.

At gå tur på en kirkegård vækker følelser, forklarer John Hansen, imens han betragter forsamlingen af ældre medmennesker, der studerer gravsteder på en mindelund med urner.

- Rigtig mange vil gerne med på turen til kirkegården for at lytte til historier om de mennesker, der er begravet her. Men det sætter også nogle tanker i gang. For der er et punktum på livet, og der går nok ikke forfærdelig lang tid, før det rammer flere af os. Når det sker, må det gerne gå lidt hurtigt. Mere kan vi ikke rigtig ønske os, siger han, der af og til går en tur på kirkegården med sin kone og drøfter ønskerne for, hvordan det hele skal foregå.

Og det er her, at mange fravælger gravpladserne, hvilket har medført en mindre krise på blandt andet Nordre Kirkegård. For lige nu er det en underskudsforretning at drive det 10 hektar store areal.

- I og med at området er så stort, er det ikke en mulighed at skære ned på antallet af ansatte. Til gengæld overvejer vi, om vi kan skære lidt ned på, hvor pænt der egentlig behøver at være. Måske er det okay, at det ser lidt rustikt ud. På den måde kan vi spare penge på indkøb af blomster og træer, siger Kurt Edvardsen, formand for menighedsrådet.

Af og til har folk spurgt, om de ikke vil sælge noget af arealet til kommunen, som er interesseret i at bygge boliger i det attraktive område.

Der lyder et gisp fra forsamlingen.

- Og der må jeg bare sige, at så længe jeg er en del af bestyrelsen, så kommer det ikke på tale, konstaterer Niels Rheinhold Nielsen.

Indtil da forventer bestyrelsen at udvide arealet til de populære skovbegravelser.