Annonce
Guldborgsund

Lånte kirker på Falster:  Putin-tro menigheds gudstjenester vækker debat

Lindeskovkirken i Nykøbing. Arkivfoto: Claus Hansen
Moskvapatriarkatet får penge direkte fra sin moderafdeling i Rusland, der støtter invasionen af Ukraine.

De Putin-tro kirker under Moskvapatriarkatet har over 30 gange siden Ruslands invasion kaldt til gudstjenester i folkekirker rundtom i Danmark.

Det er både lovligt og ikke ualmindeligt, at kristne menigheder uden for folkekirken får lov at låne dens kirker. Det skal dog godkendes af biskoppen.

Alligevel vækker patriarkatets besøg nu debat mellem kirkeaktører, skriver Jyllands-Posten tirsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Jyllands-Posten får Moskvapatriarkatet penge direkte fra sin moderafdeling i Rusland, der hårdnakket støtter invasionen af Ukraine.

I Lindeskovkirken i Nykøbing er Moskvapatriarkatet ikke længere velkomment.

- Vi er blevet opmærksomme på, at menigheden er knyttet til nationale interesser i Rusland. Så vi har sagt til dem, at de først er velkomne, når der er blevet lidt mere fred på jorden, siger menighedsrådsformand Jørgen Jensen til Jyllands-Posten.

Så sent som i sidste weekend februar skulle en russisk-ortodoks gudstjeneste være afholdt i Lindeskovkirken. Den blev dog aflyst, oplyser menighedsrådsformanden til Jyllands-Posten.

Lolland-Falsters Stift oplyser til avisen, at kirken i Eskilstrup også er blevet lånt ud en enkelt gang. Det skete dog før, krigen i Ukraine brød ud.

Stiftet oplyser desuden, at udlånene i Nykøbing og Eskilstrup skete uden biskoppens accept, hvilken loven ellers kræver. Reglerne er derfor blevet indskærpet af stiftet.

Biskop Marianne Gaarden vil dog ikke gøre det til en generel regel at nægte udlån til Moskvapatriarkatet, skriver Jyllands-Posten.

Også på besøg andre steder i landet

Moskvapartiet har også været på besøg i Odense.

I månederne efter invasionen brugte Moskvapatriarkatet jævnligt Sanderum Kirkes lokaler til at holde gudstjenester. Det stoppede ved udgangen af 2022.

Ifølge Mads Davidsen, biskop på Fyn, brød de lokale ortodokse selv med den Rusland-tro præst.

Nogle af de hyppigst brugte folkekirker ligger i Fredericia.

Her har Moskvapatriarkatet flere gange siden Ruslands invasion stået for gudstjenester i Trinitatiskirken og Sct. Michaelis-kirken.

Biskop Marianne Christiansen afviser overfor Jyllands-Posten at sætte en stopper for foretagendet.

Ifølge biskoppen er det ikke Moskvapatriarkatet som sådan, der låner kirken.

Derimod en lokal menighed af blandt andet russere, ukrainere, danskere og serbere.

Hos Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, der står for dialog med udenlandske kirkesamfund, har man kritiseret den russisk-ortodokse kirke i stærke vendinger.

I et åbent brev har man opfordret Moskva-patriarken Kirill til at fordømme "en uretfærdig aggressiv angrebskrig".

Og i øvrigt erklæret, at "det er med rædsel og smerte, at vi har fulgt det ukrainske folks lidelser".

Jyllands-Posten har i de seneste uger afdækket, hvordan Moskvapatriarkatet får penge direkte fra sin moderafdeling i Rusland, der støtter invasionen af Ukraine.

På menighedens danske hjemmeside beder man sine tilhørere om at bede for den russiske hær, hylde Vladimir Putin og man gengiver den russiske præsidents fortælling om, at Rusland er i krig mod Vesten og dens værdier.

Tilmed hævder det, at sekularismen har ført til "støtte til nynazisme og undertrykkelse af troende i Ukraine".

  • Lindeskovkirken i Nykøbing. Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

"Grænseoverskridende" rygter: - Det er 100 procent forkert

Guldborgsund

Begravelse blandt bøgetræer: Nu skal politikerne tage stilling

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Syg svane gjorde Tania urolig: - Den opførte sig fuldstændig vanvittigt

112

Personbil påkørte anden bil: Lige efter røg lastbil ind i dem begge

Sport

Skadesramte NFH pressede formstærke Ikast

Lolland

En sidste fest for konkursramte elever

Guldborgsund

"Grænseoverskridende" rygter: - Det er 100 procent forkert

Lokal nyt

Pengeregn over Lolland-Falster: Kvart milliard udbetalt

Lokal nyt

Drukner i vand: - Kan ikke huske noget lignende

Erhverv

Kan koste tusindvis af arbejdspladser, vurderer ekspertgruppe

Guldborgsund

Begravelse blandt bøgetræer: Nu skal politikerne tage stilling

Royal Run

Helt særligt, at kongen løber Royal Run i Fredericia netop i år: - Virkelig en appelsin i turbanen

Sport

Stort drama i Maribo: Scorede afgørende mål i sidste minut

Sport

TSØ-talenter viste sig flot frem: - Det er helt fantastisk

Politik

Tudetosset med afgifter, mener Susie Jessen

112

Afsløret efter færgetur: En palet af stoffer gemt i bilen

Indland

Medier: Udvalg vil anbefale afgift på højst 750 kroner per ton CO2

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Først skiftede hun parti og postnummer, nu vil hun stille op til kommunalvalget

Sport

Ole Jakobsen blev på bænken

Indland

Overenskomst sikrer ansatte i regioner lønstigning i april

Kultur

Kongen debuterer i Fredericias Royal Run: Flere brikker er faldet på plads nu - men der mangler et par store

112

Voldtægtsforsøg, trusler og psykisk vold: Nu fremstilles sigtet mand i grundlovsforhør

Maribo

Kraftig støj generer Barbara: Tung trafik buldrer gennem landsby

Guldborgsund

Afdød russer hyldes på lokal strand