Hvis foreninger eller lignende vil have del i overskuddet fra årets Døllefjelde-Musse Marked, er det med at sende en ansøgning.
Markedsbestyrelsen har netop åbnet for ansøgninger til overskudsdeling.
Bestyrelsen ved dog endnu ikke, hvor stort overskuddet er.
- Vi er ikke færdige med at opgøre det endeligt endnu, siger markedsformand Per Hansen.
I år satte Døllefjelde-Musse Marked rekord.
10 millioner kroner lød omsætningen på.
- Vi har klar en forventning om, at der bliver noget at dele ud af, siger Per Hansen.
Det bliver først i slutningen af året, at uddelingen sker, oplyser markedsformanden.
Ansøgninger skal være uddelingsudvalget i hænde senest 20. juni.