KETTINGE: - Vi har valgt at slukke for en del af vores kølere, fordi det er blevet dyrt at have dem kørende. Men jeg har valgt at lade dem blive stående alligevel. Vi kunne jo godt flytte dem ud på lageret og så bare sætte hylder op, men jeg tror, kølerne er med til at minde folk om, at der faktisk er noget alvorligt på spil her, forklarer Morten Olsen, købmand hos Min Købmand i Kettinge.
Butikken ligner sig selv. Sådan nogenlunde, i hvert fald. Den er måske en my mørkere end vanligt.
I weekenden fik de meldingen om, at en kommende lottomillionær havde købt sit lod i lotteriet hos dem.
Det sætter smil på læberne hos Morten og de ansatte.
Men der er færre smil, end der plejer at være i butikken, og det har to årsager:
- Vi er nede på noget, der ligner en minimumsbemanding disse dage. Normalt plejer vi ikke at være her alene, men det er efterhånden ret ofte, man kan møde en enkelt medarbejder i butikken og på tidspunkter, hvor vi før var tre på arbejde, er vi nu to. Jeg frygter, vi skal endnu længere ned, når den næste elregning kommer, sukker Morten Olsen.
Morten OlsenVi er nede på noget, der ligner en minimumsbemanding disse dage. Normalt plejer vi ikke at være her alene, men det er efterhånden ret ofte, man kan møde en enkelt medarbejder i butikken og på tidspunkter, hvor vi før var tre på arbejde, er vi nu to. Jeg frygter, vi skal endnu længere ned, når den næste elregning kommer.
Mange gange større
Det fylder meget lige nu, det med regninger, der stiger fra den ene måned til den næste.
Det er klart, for de kryber ikke opad, som de altid gør, nej, de brager nordpå med en hastighed, der hidtil er uset.
Helt konkret betyder det, at Min Købmand i Kettinge måned for måned får elregninger, der er mange gange større, end hvad de er vant til.
- Da jeg overtog Min Købmand her i Kettinge for halvandet år siden, lå elregningerne hver måned på omkring 17.000 kroner. Det er med dét tal, vi har lavet forretningsplanerne for, at det skal kunne løbe rundt, fortæller købmanden og læner sig mod en palle med øl bagerst i butikken.
- Den sidste elregning, vi fik for august, lyder på 77.000 kroner. Det er 60.000 kroner mere, end hvad den plejer at være på - på én måned. Hvor skal jeg finde de penge? Vi er en lille butik, og folk er jo lige så ramt på pengepungen, som vi er hernede i butikken.
Slukker kølerne
Det er ikke, fordi Morten Olsen ønsker at beklage sig. Tværtimod.
Han fokuserer på det positive og de ting, han kan skrue på: Der er slukket for en del af de ikke livsnødvendige kølere, personalet er på et minimumsniveau - og han lægger selv flere og flere timer i butikken for at få det til at løbe rundt.
Men der er alligevel et par opfordringer, han gerne vil af med:
- Jeg har spurgt folk i byen, om de ikke vil købe deres lottosedler her i stedet for at have dem på abonnement for eksempel. Det koster ikke kunderne en krone ekstra, prisen er den samme, men vi får en procentdel af salget. Det er ikke meget, men alt hjælper lige nu. Det samme kan siges om at få sendt pakkerne her til butikken - vi får et lille beløb, og det tager vi meget gerne imod, konstaterer købmanden.
Handler lokalt
Mens Morten Olsen fortæller om procenter af de penge, diverse postvirksomheder giver købmandsforretningen for at udlevere pakker, kommer Ina Ludvigsen forbi.
Hun er en af de lokale, der allerede har taget Morten Olsens bønner til sig.
- Jeg prøver at lægge al den handel, jeg kan, her hos Morten. Derfor henter jeg mine pakker her, og så ryger der lige en pose kartofler med, for dem mangler jeg også, forklarer Ina Ludvigsen.
Kettinge gik for et par år siden sammen for at sikre, at byens livsnerve, købmandsforretningen, igen blev en realitet.
Det ville være ærgerligt at vinke farvel til det hårde arbejde, der gjorde, at Kettinge igen var en by med egen købmand.
- Jeg var selv med til at gøre klar, da Min Købmand flyttede ind. Alle må være interesserede i, at vi har en købmand som Morten her i byen. Det er noget, hele byen støtter op om. Nu har jeg lavet en lille aftale med mine børn om, at de må bruge nogle af pengene, når vi har pantet, her i butikken. Det er måske ikke alverden, men vi prøver, konstaterer Ina Ludvigsen.
Årets købmand
Mundvigene har aldrig vendt andet end opad på Morten Olsen, mens vi har talt sammen, men Ina Ludvigsens ord giver dem alligevel et ekstra løft nordpå.
Der er heldigvis også meget at glæde sig over, selv om tiderne er stramme i købmandsforretningen.
For få uger siden fik Morten Olsen nemlig at vide, at han var blandt de tre købmænd i hele kæden, der var nomineret til titlen som "Årets Købmand".
- Jeg har jo kun været her i halvandet år, så det kom som et chok! Jeg var med til mit første årsmøde i kæden sidste år, og der hørte jeg om, at de eksisterede, og jeg drømte da om, at jeg kunne komme i betragtning engang - at det er sket allerede nu, det overrasker mig.
Frivillig hjælp
Men hvad er det så, der gør, at Morten Olsen er i betragtning til titlen som årets købmand?
Han vurderer selv, at det handler om omstillingsparathed og kreative løsninger. Noget, han i sandhed mestrer.
Det seneste påfund i købmandsforretningen har fået en håndfuld lokale helt ind i maskinrummet.
- Vi har simpelthen fået frivillige. Det er en gruppe mennesker fra byen, som kommer og hjælper til med at sætte ting på hylderne og den slags. De kommer nogle timer om ugen og hjælper. Og de er måske ikke lige så hurtige, som en ansat havde været, for de kender jo ikke arbejdsgangene på samme måde, men de knokler og har det hyggeligt, og hvad mere kunne man næsten ønske sig? Jeg er i hvert fald meget glad for den måde, byen støtter op om os på, konstaterer Morten Olsen.